Geriatikerformand: Oprydning i medicinskabe er lægernes ansvar

Af Jens-Ulrik Rosholm
Formand, Dansk Selskab for Geriatri

Polyfarmaci – betegnelsen for brug af megen medicin samtidig – kommer blandt andet til udtryk i de ofte velassorterede medicinskabe, som mange ældre borgere har.

Problemerne med polyfarmaci minder om klimadebatten. Alle har meninger og gode intentioner, men gennemgribende og effektive forandringer har vi stadig til gode.

Og selv om vi har diskuteret problemerne forbundet med polyfarmaci i årtier, indeholder de ældres medicinskabe fortsat rigelige mængder medicin til ind- og udvortes brug.

Mange ældre borgere udtrykker bekymring over al den medicin, som de får. Det er velkendt, at der sker ulykker som fald og maveblødninger på grund af medicin.

Ud over at ulykkerne fører til indlæggelser, er medicinen dyr for samfundet og for den enkelte borger, og de mange medicinske behandlinger er desværre ikke nødvendigvis forbundet med højere livskvalitet for den ældre borger.

Så hvis det ikke ubetinget gavner, og det ofte er forbundet med problemer, at der gives så meget medicin, hvorfor gør vi så ikke noget ved det?

Alle læger bliver nødt til at tage ansvar
Ordinationerne har mange fædre og mødre: Læger i både kirurgiske og medicinske specialer i praksis og på hospitalet. Læger, der pligtopfyldende følger specialets kliniske retningslinjer og ordinerer med de bedste lægelige intentioner om at lindre og helbrede – i lige netop ens eget speciale.

Imens glider ansvaret for jævnligt at sikre farmakologisk gennemgang af patienten ned imellem de stole, som de ordinerende læger sad på, da de lagde endnu en recept på serveren.

Der er slet og ret behov for at få ryddet op i medicinskabene – og at alle ordinerende læger påtager sig ansvaret for at gøre det. Mange praktiserende læger prøver at afhjælpe, men mangler ofte tid og redskaber til en sådan oprydning.

Fejlslutning at skubbe bolden videre
Års erfaringer har vist os, at polyfarmaci er et stort problem.

Når det gælder medicin til ældre borgere, er der brug for, at vi gør op med specialesiloerne og i stedet rækker ud til hinanden på tværs af specialer.

Det kræver mere tid og bedre omstændigheder at sikre jævnlig farmakologisk patientgennemgang. Det er en fejlslutning, at vi som læger tror, at vi kan skubbe bolden videre til den næste kollega i rækken.

Rationel medicinsk behandling er alle ordinerende lægers ansvar. At sikre lægerne tilstrækkelig tid og omstændigheder til at foretage rationel medicinsk behandling er politikernes ansvar.

Bedre og vedvarende undervisning af medicinstuderende og læger i klinisk farmakologi er nødvendig.

Medicinordinationer med slutdato
Derudover skal vi samarbejde på tværs af specialer.

Et eksempel er fælles stuegang mellem geriatere og ortopædkirurger på ældre patienter for eksempel indlagt på grund af hoftebrud. Elektronisk beslutningsstøtte til brug ved medicinordination og -oprydning er en anden mulighed.

Endelig er det værd at understrege, at alle medicinordinationer skal ske med klar stillingtagen til en slutdato/fornyelsesdato, hvor alle læger, der ordinerer medicin, skal gennemtænke, hvornår behandlingen skal slutte eller som minimum revurderes.

Det samarbejde skal ske sammen med patienten og tage hensyn til den enkelte ældres ønske om lindring, forebyggelse eller helbredelse.

Al forandring starter hos én selv. I dette tilfælde begynder den hos alle os læger, der ordinerer medicin til ældre borgere, men også hos dem, som skal sikre omstændighederne for, at vi kan gøre det rigtigt.

debat@altinget.dk