Afdelingslæge: Vi ved ikke nok om, hvordan medicin påvirker ældre

Af Mikkel Erik Juul Jensen
Afdelingslæge på Ældressygdomme, Aarhus Universitetshospital, og ekstern lektor, Aarhus Universitet

Kan en medicinliste på én og samme gang være 100 procent rigtig og meget forkert? Kan det være både fuldstændigt korrekt og en aldeles dårlig idé, at man skal tage for eksempel 17 piller hver dag?

Ja, det kan det. Det er et spørgsmål om fokus.

En ældre mand med for eksempel sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning og lændesmerter kan forholdsvis nemt ramme 17 piller om dagen, hvis fokus er på at behandle hver sygdom for sig – og medicinlisten derfor er "korrekt”. Men samtidig kan det meget vel være den helt forkerte behandling til ham.

Især hvis den efterlader ham forstoppet, forvirret, dehydreret og i overhængende fare for tab af færdigheder og unødige indlæggelser.

Skal man så fjerne det meste? Måske.

Risiko for blodpropper kan stige
Så bliver han nok mindre forstoppet og forvirret. Men til gengæld stiger risikoen måske for blodpropper og nyrepåvirkning i fremtiden, mens risikoen for fald og mavesår bliver mindre.

Hvad er vigtigst? Hvad giver mest livskvalitet? Og hvad nu hvis medicinen er ordineret af speciallæger fra andre afdelinger? Kan jeg så overhovedet tillade mig at ændre på deres ordinationer?

Ja, det kan jeg, men først når jeg flytter fokus fra de enkelte sygdomme til det enkelte menneske.

Så bliver spørgsmålet ikke, hvilken medicin der passer til dine sygdomme, men hvilken medicin der passer til dig.

Stiller krav om viden og dialog
At svare korrekt på dét spørgsmål er afgørende for at komme de medicinrelaterede problemer hos skrøbelige ældre til livs.

Det er ikke nemt at svare på. Jeg skal svare på det mange gange hver eneste dag og synes stadig, at det er svært. Det stiller krav til mig om viden og dialog.

Dialog med det enkelte menneske: Hvad generer mest lige nu? Hvad er vigtigt?

Viden om sygdomme, behandlingsvejledninger, medicin og dets effekt. Men her kommer jeg ofte til kort, for egentlig ved vi ikke så meget om, hvordan medicin påvirker de skrøbelige ældre.

Brug for at sadle om inden for forskning
Hovedparten af medicinsk forskning er udført på yngre mennesker, der typisk fejler én ting og tager ganske lidt medicin, mens medicinen udskrives til ældre mennesker, der fejler mange ting og tager megen medicin.

Det er veldokumenteret, at vi ikke uden videre kan tage resultater fra forskning på yngre, mere robuste individer og blindt overføre dem på ældre, mere skrøbelige individer. Så går det nemt galt.

Vi har brug for forskning, som involverer de ældre og deres netværk tidligt i processen, så det bliver forskning, der giver mening for de relevante patienter.

Vi har også brug for forskning, som undersøger effekten af medicin hos patienter, der ligner dem, som medicinen senere skal udskrives til, og forskning, som langt oftere undersøger effekten af at give mindre medicin – ikke mere.

Det vil understøtte et dagligt arbejde, hvor der er viden om og forståelse for, at skrøbelige ældre sjældent profiterer af et snævert sygdomsrettet fokus i behandlingen, og at vi som læger bedre kan skræddersy den medicinske behandling til det enkelte menneske, herunder stoppe medicin, som ikke gavner den enkelte

Forskning giver øget viden
At behandle ældre, skrøbelige mennesker rigtigt, når de bliver syge, er en kompliceret opgave.

Det kræver meget andet end medicin. Ikke sjældent kræver det mindre medicin.

Og stillingtagen til, om det primært er behandling af symptomer eller livsforlængede behandling, der er målet.

Det kræver ofte tid. Men det kræver altid viden og dialog. Viden får vi fra forskning og erfaring.

Dialogen må vi have med patienter, pårørende og kollegaer. En dialog, som skal tage udgangspunkt i et fælles fokus på det enkelte menneske.

Så bliver der mere styr på medicinen.

debat@altinget.dk