Regeringen vil tvinge sygehuse, læger og kommuner til samarbejde

ÅBNINGSTALE: Et nyt samarbejdsorgan mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse skal sikre mere sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale. Regionerne er et skridt nærmere dødsstødet, vurderer Ole Toft.

21 nye sundhedsfællesskaber skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge.

I sin tale ved Folketingets åbning tirsdag løftede Lars Løkke Rasmussen (V) en flig af sløret for den sundhedsreform, som regeringen efter planen præsenterer i sin helhed i uge 43. 

"Målet er at skabe dén organisering, der bedst muligt kan drive udviklingen af vores sundhedsvæsen fremad. Til gavn for borgeren," sagde statsministeren og fortalte, at hvert sundhedsfællesskab skal bygges op omkring et af de nuværende akutsygehuse. Det betyder, at de i gennemsnit vil dække fire-fem kommuner. 

Dermed står det klart, at regeringen går efter den såkaldte sundhedsklyngestruktur, som tre kendte sundhedsfolk tidligere har slået til lyd for. Sundhedsklyngerne blev tidligere i år foreslået i en kronik i dagbladet Politiken af de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Sidstnævnte er ikke overraskende positiv over for Løkkes udmelding.

"Men det spændende er selvfølgelig alt det, han ikke siger noget om, nemlig hvem der skal styre de her fællesskaber," siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Han mener, at noget af ansvaret skal flyttes væk fra kommunerne og over i de nye sundhedsfællesskaber.

"Det vigtigste er, at alle trækker på samme hammel, så der ikke opstår en konfliktlinje mellem kommunerne og sundhedsfællesskaberne," siger han og peger på behovet for en markant ledelse:

"Man bliver nødt til at have en eller anden form for regional ledelse. For det er vigtigt, at supersygehusene også er med. Hvis supersygehusene bare koncentrerer sig om at være super, så går det ikke. De skal understøtte sundhedsfællesskaber i hele landet, og det kan kun ske, hvis man har en markant, regional politisk ledelse. Ellers risikerer man, at der går sogneråd i den,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Økonomien uafklaret
Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, fortæller, at sundhedsfællesskaberne er Løkkes forsøg på at løse sundhedsvæsenets gordiske knude, den manglende sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og alment praktiserende læger:

"Der er en stribe årsager til, at regeringen har kastet sig ud i en omfattende sundhedsreform. En politisk og en faglig. De faglige argumenter handler om, at for mange patienter, især ældre medicinske patienter, psykisk syge og kronisk syge, oplever dårlig sammenhæng i deres forløb," siger Ole Toft.

Den manglende sammenhæng er i øvrigt ikke et særskilt dansk problem.

"Det er et problem, man forsøger at løse i alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Det interessante bliver, om de nye sundhedsfælleskaber ligesom i eksempelvis Skotland får et økonomisk budget. På den måde kan man – i hvert fald i teorien – måske løse problemet med økonomisk kassetænkning mellem sygehuse, kommuner og almen praksis," siger Ole Toft.

Hvordan man i praksis vil etablere de nye sundhedsfællesskaber, melder Løkkes tale ikke noget om.

"Det interessante bliver, hvor forpligtende det bliver. De praktiserende læger er for eksempel selvstændigt erhvervsdrivende, så hvordan vil regeringen forpligte dem mere, end de er i dag?" siger Ole Toft.

Regionerne nærmere dødsstødet
Lars Løkke Rasmussen kommer i sin tale ikke nærmere ind på regionernes fremtid, men Ole Toft vurderer, at udmeldingen også betyder, at regionerne er et skridt nærmere dødsstødet:

"LA, Konservative og Dansk Folkeparti har som fast politik at få regionerne nedlagt. Det vil være svært for de tre partier at forsvare, hvis de lader regionerne overleve i deres nuværende form, og så oprette endnu et organisatorisk lag," siger han. 

Hvor meget regionerne bliver ændret, er dog usikkert. 

”Der er jo flere grader af en regionsnedlæggelse. Den mindste model er at nedlægge regionsrådene og erstatte dem med en bestyrelsesmodel, hvor det administrative stort set forbliver intakt. Men der kan også ske en reduktion i antallet af regioner, eller man kan lave konstruktionen helt om. Faktum er dog, at tre ud af fire partier i blå blok har som fast politik at lukke regionerne. Det er kun Venstre, som endnu ikke har lagt sig fast på, om regionerne skal lukkes," siger Ole Toft.

Han understreger, at det hele i øvrigt afhænger af, om regeringen fortsætter efter et valg, da Socialdemokratiet har været særdeles afvisende overfor at nedlægge regionerne.

Ole Toft peger samtidig på, at der er mange åbne spørgsmål.

"Hvordan skal man i sundhedsfælleskaberne tage beslutninger, når man er uenig. Og hvem skal have magten og hånden på pengekassen? Dem, der skal styre sygehusene, eller kommunerne? Og hvor stort et budget skal de styre? Det er bare nogle få af de spørgsmål, der står åbne endnu," siger han. 

Forrige artikel Leo Fondet skruer op for uddelinger til forskning Leo Fondet skruer op for uddelinger til forskning Næste artikel Se video: Uset antal ministre kaldt i samråd om ulighed i sundhed Se video: Uset antal ministre kaldt i samråd om ulighed i sundhed
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.