”NICE” er ikke nice
DEBAT: Dagens debattør undrer sig over, at regionernes vil implementere den engelske evalueringsmodel NICE, da modellen har givet England bundplacering i kræftbehandling.
Forestil dig at du er fodboldtræner, og det går rigtig dårligt for dit hold, der taber mange kampe. Hvad gør du? Du ringer da til træneren for liga'ens absolutte bundhold og spørger om gode råd til, hvordan I skal vinde flere kampe.
Forvirret? Ovenstående eksempel giver ikke mening og giver med sikkerhed ikke det ønskede resultat. Ikke desto mindre er noget lignende ved at ske på kræftområdet.
Selvom området er blevet løftet gevaldigt de seneste år via kræftplaner, ekstra finansiering, og det øgede fokus på tidlig opsporing og diagnose, kan vi ikke tillade os at hvile på laurbærrene.
Der er fortsat behov for, at vi styrker kræftbehandlingen i Danmark og finder nye veje til at forebygge, opspore og behandle kræft. Ligeledes er der et kraftigt behov for at styrke efterbehandlingen af kræftpatienter, hvad enten det er kommunal rehabilitering, tilbage på arbejde eller andet.
Dårlige chancer for overlevelse i Danmark
Vi har desværre stadig en af de dårligste overlevelsesprognoser sammenlignet med resten af Europa, og tallene antyder at vi har et efterslæb, som bør indhentes.
Australien, Canada, Sverige og Norge er langt foran Danmark og Storbritannien, når det kommer til kræftbehandling. En ny international undersøgelse offentliggjort i The Lancet januar 2011 viser, at danskere sammen med briterne har de dårligste chancer for at overleve en kræftsygdom.
Chancen for at overleve 5 år efter diagnose var 9-11 % i Storbritannien og Danmark og 15-20 % i de øvrige fire lande (Australien, Canada, Norge og Sverige).
Hvis vi kigger på et par konkrete sygdomsområder kan vi for se, at inden for tarmkræft er chancen for at overleve i Storbritannien og Danmark 8-10 % lavere end de tre højest rangerende lande, Australien, Canada og Sverige - både efter 1 og 5 år.
Hvis man kigger på lungekræft viser tallene fra 2005-2007 (den sidst undersøgte periode i undersøgelsen) at chancen for at overleve 1 år efter diagnosen var omkring 30 % i England, Wales og Nordirland, 35% i Danmark og 39-44% i Australien, Canada, Norge og Sverige.
Inspiration fra dem der er bedre
Derfor er det også højst overraskende, at regionerne ønsker at indføre et nyt samlet evalueringsinstitut efter engelsk model, det såkaldte "NICE". Her er opgaven at evaluere alle nye behandlinger efter et kvalitets-pris princip, som ingen i teorien kan være uenige i.
Udfordringen er blot, at NICE i praksis har vist sig at være et administrativt tungt og forsinkende led i forhold til at indføre nye innovative behandlinger mod kræft. NICE har tværtimod ikke løftet kvaliteten af kræftbehandlingen i Storbritannien op i den europæiske superliga.
Så hvorfor ønsker regionerne at importere et system, som giver England en bundplacering sammen med Danmark? Skulle vi ikke i stedet lade os inspirere af lande, der gør det godt?
Derfor skal en opfordring herfra lyde: lad nu være med at bruge tid og penge på at opbygge nye tunge administrative systemer, som alligevel ikke bidrager til at øge kvaliteten af kræftbehandlingen. Brug i stedet ressourcerne på at forbedre kræftbehandlingen for patienterne - det er den rigtige vej frem.
