Mød Altingets nye debatpanel

DEBAT: De fem nye debattører i Altingets debatpanel har hver sin tilgang til sundhedsområdet. Her er stærke stemmer fra medicinalindustrien, forskningsverdenen, forebyggelsesområdet, forsikringsverden og interesseforeninger.

Karen Stæhr, sektorformand FOA, Social- og sundhedssektoren
Er sektorformand for en stor del af de "varme hænder" på social- og sundhedsområdet. I Altinget har man blandt andet kunne se at FOA er aktiv omkring den længe ventede handlingsplan for ældre medicinske patienter. Men de "varme hænder" fra FOA har selv problemer med sundheden. Undersøgelser viser, at kortuddannede og ufaglærte lever kortere og har et dårligere helbred end højtuddannede. De er mere syge, har større risiko for nedslidning og arbejdsskader og samtidig er der relativt få der har en privat sundhedsforsikring ligesom de er hårdere ramt af livsstilssygdomme.

Stig Hedegaard Kristensen, formand Nyreforening
Nyreforeningen arbejder for at varetage kronisk nyresyges, herunder særligt dialysepatienters og nyretransplanteredes, samt pårørendes interesser. Foreningen driver informations- og rådgivningsvirksomhed om nyresygdommes fysiske, psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser og varetager udadtil medlemmernes interesser i relation hertil. Stig Hedegaard Kristensen er de nyresyges talerør i Altingets debatpanel.

Jane Kraglund, administrerende direktør, OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus
En stram økonomi, politikernes bevågenhed, patienternes forventninger, en kritisk presse og udflytning til et nyt universitetshospital er alle faste elementer i hverdagen for direktøren for et af Danmarks største hospitaler. Jane Kraglund byttede i 2009 posten som sundhedsdirektør i Region Syddanmark ud med jobbet som direktør for universitetshospitalet i Odense og sygehuset i Svendborg, der har 10.000 medarbejdere og et budget på knap fem milliarder kroner. Jane Kraglund var desuden medlem af Forebyggelseskommissionen.

Login