Lægeformand: Lær af fejltrin for at undgå nye mangler på værnemidler

DEBAT: Politikere og myndigheder skal lære af de åbenlyse mangler i Danmarks beredskab for at sikre, at manglerne ikke gentager sig, skriver Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Det er åbenlyst for enhver, at det danske sundhedsvæsen ikke havde værnemidler nok, da coronaepidemien ramte.

Der var for få masker med det rette niveau af sikkerhed, og der var alt for lidt sprit til desinfektion for blot at nævne to eksempler.

Det var, til trods for at netop vigtigheden af de tilstrækkelige værnemidler blev beskrevet i flere epidemi- og beredskabsplaner, som netop skulle forberede landet på en situation som den, som covid-19 har bragt os i.

Man må konstatere, at selvom det stod i beredskabsplanerne, at myndighederne skulle sørge for lagre af værnemidler, skete det ikke. Det tog også sin tid at få overblik over beholdningen af værnemidler.

Selv efter de første rapporter om mangel på værnemidler, gik det arbejde trægt. Dagens Medicin, Berlingske og andre medier har frembragt eksempler på planer om lagre af værnemidler, der ikke er blevet ført ud i virkeligheden.

Der er også eksempler på, at sparehensyn har spændt ben for anskaffelsen af værnemidler, som for eksempel Danmarks Radio har fortalt om.

Det er vigtigt for Lægeforeningen, at det samlede beredskab drager læring af erfaringerne med covid-19 for at ruste sig bedre i fremtiden.

Ressourcer matcher ikke opgaverne
For at få sat debatten i rette sammenhæng er man nødt til at se på, hvor sundhedsvæsenet stod, da coronaepidemien ramte.

Vi har været igennem omtrent et årti med underfinansiering, som helt generelt har sat sundhedsvæsenet under pres.

Antallet af patienter er steget, markant endda, men vi er ikke blevet flere sundhedspersoner til at tage os af dem.

Ressourcerne matchede og matcher simpelthen ikke opgaverne – vel at mærke før coronaepidemien, som i sig selv har trukket store veksler på sundhedsvæsenet.

Mit ærinde er ikke at stille bestemte myndigheder, politikere eller andre til ansvar for den mildt sagt mindre vellykkede begyndelse. Vi er ikke så interesserede i, "hvem vidste hvad, hvornår og hvorfor".

For os at se skal fokus nu og her være på at sikre de tilstrækkelige værnemidler til sundhedspersoner i frontlinjen på hospitaler og praksis.

Sammen med sikre arbejdsgange er det bydende nødvendigt for at beskytte læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre mod smitte. Det arbejde skal naturligvis have førsteprioritet nu og her.

Jeg ved, at myndighederne i et stykke tid har haft fokus på at fremskaffe de tilstrækkelige værnemidler. Det er godt, og det skal de blive ved med.

Beredskabet skal lære af fejltrin
Mit ærinde med dette indlæg er at sikre, at det danske beredskab i bred forstand lærer af de fejltrin, der er sket.

Blandt andet politikere og myndigheder skal drage læring af de åbenlyse mangler for at sikre, at de ikke gentager sig.

Det gøres bedst med samme tilgang som i patientsikkerhedsarbejdet – åbenhed og læring – så de forskellige uheldige organisatoriske sammenhænge og eventuelle individuelle fejlvurderinger kommer frem i lyset og bliver gransket med det formål at forbedre beredskabet.

Hvordan man rent praktisk løser opgaven med at producere, anskaffe og opbygge lagre med de tilstrækkelige værnemidler, er ikke noget, som vi ser som en praktisk og logistisk opgave at løse.

For Lægeforeningen er hovedsagen her, at der er de tilstrækkelige værnemidler fremme i frontlinjen på hospitaler og i praksis.

Vi sundhedspersoner skal naturligvis beskyttes bedst muligt mod smitte. Både for vores egen og vores pårørendes skyld. Men så sandelig også for patienternes skyld.

For hvem skal egentlig behandle og pleje patienterne, hvis mange sundhedspersoner smittes med de følger, det kan have.

Historien om covid-19 er desværre talrig på eksempler fra eksempelvis Italien på, hvor galt det kan gå.

Ny styrelse skal have nødvendige ressourcer
For Lægeforeningen er det alfa og omega, at det samlede beredskab lærer af covid-19-erfaringerne for at kunne forbedre det hele vejen rundt.

Vi byder konstruktivt ind, blandt andet i Sundhedsstyrelsens epidemigruppe. Jeg har også noteret mig, at både KL og Danske Regioner ønsker en national plan for værnemidler. Det er også Lægeforeningens ønske.

Derfor er det også meget positivt, at statsminister Mette Frederiksen (S) understregede vigtigheden af brug af værnemidler, da hun præsenterede planen for anden fase af genåbningen af Danmark.

Samtidig har statsministeren varslet en ny styrelse, som skal styrke fokus på at sikre blandt andet værnemidler og testkits til vores beredskab til covid-19 og andre epidemier.

Det er meget positivt, for det er vigtigt med en samlet national plan på området. Der skal naturligvis også være de nødvendige ressourcer og muskler til styrelsen.

Som land skal vi være bedre forberedt til en ny covid-19-bølge, og vi skal være klar til andre epidemier. For de kommer. Derfor skal Danmark lære af fejltrin for at undgå nye mangler.

Forrige artikel Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt Næste artikel Læge: Brug erfaringerne fra epidemien til at styrke sundhedsvæsenet Læge: Brug erfaringerne fra epidemien til at styrke sundhedsvæsenet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.