Høreforeningen: Gør noget ved høreområdet - inden det er for sent

DEBAT: Der skal gøres noget snart på høreområdet, hvis ikke alt for mange borgeres job og sundhed skal udfordres. Det skriver Majbritt Garbul Tobberup, landsformand i Høreforeningen.

Af Majbritt Garbul Tobberup

Landsformand i Høreforeningen

Forskning viser, at hjernen begynder at ændre sig allerede ved små høretab.

Går man længe rundt med et ubehandlet høretab af en vis størrelse, er risikoen for demens op til fem gange større end hos normalthørendes.

Høreapparatbehandling nedsætter risikoen til normal igen.

Samtidig udsætter yngre mennesker sig i dag for høj musik og støj i ørerne på et niveau, der har fået WHO til at udsende advarsler. I Danmark vil omkring en million mennesker have høreproblemer i 2030. Konsekvenserne af høreproblemer er eksempelvis job-tab og social isolation.

Det er nem viden at indhente
Alligevel stikker Danmark fingrene i ørerne og vil helst bare lappeløse høreproblemer - for dem dør man ikke af.

Men der bør gøres noget ved høreområdet nu, inden det er for sent, og endnu flere borgere står i kø for hjælp.....inden endnu flere af os får svært ved at kommunikere med hinanden. For kommunikation er sammenhængskraften i samfundet.

9. maj havde jeg fornøjelsen af at møde medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg ved et foretræde. Høreforeningen påpegede, at nedsættelsen af tilskuddet i 2013 til privat køb af høreapparater har sendt mange over i det offentlige system - uden det offentlige har fået flere midler.

Man har på fire år sparet 816 millioner kroner alene på nedsættelse af tilskuddet - og nu står vi med katastrofalt lange ventelister. Af dem, som går til det private med tilskud, har cirka 85 procent en egenbetaling på ofte mange tusinde kroner. Vi har fået brugerbetaling ad bagdøren.

Jeg bad politikerne holde op med at sige, at der er behandlingsgaranti, når man kan gå privat: For mange med komplicerede høretab kan ikke gå privat ifølge Sundhedsstyrelsens regler og venter år på behandling. Andre har ikke råd til egenbetalingen.

Effektivisér dobbeltarbejdet

Der er mange løsninger på en bedre hørerehabilitering i Danmark (høreapparater er ofte ikke nok, hjælpemidler og specialundervisning er også nødvendigt).

Høreforeningen opfordrer til, at man effektiviserer dobbeltarbejde, så man eksempelvis ikke skal rende til høreprøve hos ørelægen for at komme på audiologisk afdeling, når man har høreapparater i forvejen, og afdelingen alligevel ikke bruger ørelægens målinger.

Vi opfordrer også til, at man tager alle områdets ressourcer i brug: Der er cirka 330 private klinikker, der sagtens kunne tilpasse offentlige høreapparater ved en behandlingsgaranti.

Og udnyttede man kommunikationscentrenes kompetencer i steder for at nedprioritere dem - for eksempel som borgernære 'høre'-huse - samt lavede en ny lovmæssig vejledning på høreområdet - ja, så er jeg sikker på, vi ville komme langt.

Noget SKAL der gøres, hvis ikke alt for mange borgere skal udfordres på job og sundhed fremover. Budskabet på høreområdet fra WHO i år er: Make a sound investment - lav en sund investering.

Den kommer ti gange retur til samfundet.

Forrige artikel Danske Regioner: Skrot produktivitetskravet fra 2018 Danske Regioner: Skrot produktivitetskravet fra 2018 Næste artikel Hørevirksomhed: Behandlet høretab er fitness for hjernen Hørevirksomhed: Behandlet høretab er fitness for hjernen
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.