Dansk Høreinstitution: Høreapparater løser ikke alt

Af Jan Hoedt
Medlem af forretningsudvalget i DTHS (Danske Tale-, Høre og Synsinstitutioner)

”Ifølge Sundhedsstyrelsen er der betydeligt potentiale i kombinationen af pædagogiske interventioner sammen med teknologisk udstyr, både høreapparater og andet udstyr, som kan kompensere for den konkrete hørenedsættelse og de problemstillinger, den enkelte patient oplever i sin hverdag.”

Citatet er fra Sundheds- og Ældreministeriets nyligt udsendte Evaluering af høreapparatområdet på baggrund af L 59, kapitel 1.3.

At få nedsat hørelse indebærer som alvorligste konsekvens, at evnen til at kommunikere med andre mennesker nedsættes for nogen i en grad, der fører til, at man undgår en række sociale sammenhænge, øget isolation og ensomhed samt tab af erhvervsevne med mere.

Derfor bør vejen til hørerehabilitering og høreapparatbehandling med mulighed for pædagogisk opfølgning være kortest mulig og enkel.

Den pædagogiske intervention og opfølgning varetages på højt, specialiseret niveau af medarbejderne ved institutionerne i DTHS (Danske Tale, Høre og Synsinstitutioner), der er en landsdækkende sammenslutning af institutioner, der arbejder med rehabilitering af borgere med tale-, høre- og synsproblemer.

Hjælp til kommunikation

Høreapparatbehandlingen i sig selv løser desværre ikke alle kommunikationsproblemerne. Eksempelvis oplever især mange borgere, hvor høretabet er ledsaget af et skelnetab, at høreapparatbehandlingen ikke har den ønskede effekt i lige netop de situationer – typisk kommunikation i støjende omgivelser – hvor de måske ønskede det mest.

Disse borgere, og eventuelt deres pårørende, bør have mulighed for undervisning og rådgivning om hensigtsmæssig kommunikationsadfærd, der i nogen grad kan kompensere for den del, høreapparaterne ikke klarer.

Derfor er den pædagogiske intervention og eventuelt supplerende høretekniske hjælpemidler en vigtig del af den samlede hørerehabilitering.

Det nuværende system opleves ofte af borgerne som uigennemsigtigt og med mange aktører, og mange borgere kender ikke til muligheden for pædagogisk intervention som en naturlig del af hørerehabiliteringen.

I DTHS mener vi, at der er behov for at få afdækket og nytænkt den samlede hørerehabilitering. Afdækningen skal omfatte borgerens samlede kontakt med aktørerne i hørerehabiliteringen, herunder henvisning fra ørelæge, høreapparatbehandling ved offentlig/privat klinik (sundhedsloven), kommunal specialundervisning (Lov om Specialundervisning for Voksne), eventuelle behov for høretekniske hjælpemidler, kommunal høreomsorg for de borgere, der ikke selv klarer den daglige vedligeholdelse af høreapparaterne (Servicelov), samt behov for kompensation i uddannelse og erhverv.

Høreapparaterne i skuffen

Af undersøgelsen EuroTrak Denmark 2016 fremgår, at otte procent af de udleverede høreapparater lander i skuffen.

Skyldes det manglende forventningsafstemning eller manglende færdigheder hos borgeren i betjening og hensigtsmæssig brug af høreapparaterne? Eller har det andre årsager? Vi ved det ikke.

Skuffeapparaterne repræsenterer en ikke uvæsentlig del af de samlede udgifter i hørerehabiliteringen. En økonomi, der bør aktiveres ved at apparaterne anvendes, returneres eller aldrig udleveres.

I DTHS mener vi derfor, at der er behov for en analyse af brugeroplevelserne af effekt og tilfredshed, der blandt andet kan afdække skuffeapparatproblematikken, og om der eventuelt er en sammenhæng i forhold til manglende pædagogisk/audiologopædisk intervention.

DTHS vil overordnet anbefale, at der indledes et tværministerielt samarbejde med henblik på at afdække resurser, barrierer og muligheder i den samlede hørerehabilitering.

Derudover at skabe ensartede retningslinjer for offentlig og privat høreapparatbehandling og klare retningslinjer for samarbejdet mellem de kommunale, regionale og private aktører i hørerehabiliteringen.

debat@altinget.dk