EuropaMagasinet: Borgerinitiativ er pseudodemokrati

EUROPAMAGASINET: EU's nye borgerinitiativ bliver hilst velkomment i teorien, men den rent praktiske del møder kritik.

I EuropaMagasinet om EU's nye borgerinitiativ hører vi om den nye mulighed, som EU lancerede i år. Initiativet skal give de europæiske borgere bedre mulighed for at blive inddraget i demokratiet.

Kort fortalt går borgerinitiativet ud på, at med en million underskrifter kan europæiske borgere få Europa-Kommissionen til at kigge på en bestemt sag. Om det så har nogen effekt, er der stor uenighed om. 

Europaparlamentariker Dan Jørgensen (S) er bekymret for, at tidsfristen på et år til at indsamle en million underskrifter er for rigid. Se programmet for at høre, hvor lang tid det tog ham at indsamle en million underskrifter mod lange dyretransporter. 

Vi møder også kandidatstuderende Lea Meier Thode, der er i gang med at indsamle en million underskrifter mod at teste kosmetiske produkter på dyr. Men til trods for selv at starte et borgerinitiativ er hun skeptisk. 

 

Forrige artikel Meldgaard ny formand for Europa-Nævnet Meldgaard ny formand for Europa-Nævnet Næste artikel Tilvalgsordning skal sikre stram udlændingepolitik Tilvalgsordning skal sikre stram udlændingepolitik