Dokumentationskrav stjæler tid fra patienterne
DEBAT: Sundhedspersonalet på sygehusene bruger alt for meget tid på at registrere og dokumentere deres behandlinger i dårlige it-systemer. Det giver ekstraarbejde, dårlig motivation og mindre tid til patienterne, skriver sygehusdirektør.
Sundhedsfagligt personale oplever registrering af data til kvalitetsmåling af behandlingsydelser som tidskrævende og problematisk. Data skal ofte indberettes flere gange i forskellige systemer, og der mangler fælles kriterier for at kode og udtrække kvalitetsdata.
Det er obligatorisk at indrapportere kvalitetsdata til de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Måling af behandlingskvaliteten er grundlaget for en sikker og effektiv patientbehandling, og systematisk registrering og opfølgning på kliniske kvalitetsdata fører til større ensartethed i behandlingstilbuddene i Danmark.
Kvalitetsarbejdet handler om at systematisere nogle helt grundlæggende ting i vores daglige arbejde for at sikre, at vi altid gør det bedst muligt og altid hurtigt fanger og retter det, hvis noget går galt.
Dobbeltregistrering
Men det er et problem, at de mange it-systemer på en hospitalsafdeling ofte ikke spiller sammen, og at man derfor skal logge på flere systemer og databaser for at registrere data, mens tiden går fra patienterne.
I stedet burde vi kunne registrere i standardsystemer. Eller det burde være muligt at genbruge administrative patientdata til at måle den sundhedsfaglige kvalitet.
I dag bliver data til kvalitetsmonitorering hovedsageligt indtastet i selvstændige, kliniske kvalitetsdatabaser, som kun bruges til kvalitetsmonitorering. Det betyder en omfattende dobbeltregistrering.
Det sker nemlig parallelt med indberetning af kvalitetsdata og koder i de patientadministrative (PAS) systemer, som indberetter data til Landspatientregisteret (LPR) og forskellige, eksisterende centrale registre og it-systemer.
Kunne man genbruge patientdata fra centrale registre og it-systemer - herunder ikke mindst LPR - til kvalitetsmonitorering, ville det medføre en væsentlig reduktion i den tid, som det sundhedsfaglige personale bruger til registrering.
Dobbeltregistrering fremmer ikke en god balance mellem frivillig indberetning og kontrol. Det er en kendt problemstilling, at kvalitetsudvikling er baseret på motivation og selvregulering, mens redskaber til kvalitetsmåling ofte indeholder elementer af kontrol og inspektion.
Fælles kriterier
Derudover kan vi ikke være sikre på, hvad vi får, når vi trækker data fra forskellige systemer (PAS). Data er nemlig ofte indberettet ud fra administrative og økonomiske kriterier, mens hospitalernes kvalitetsorganisationer forsøger at trække data som kvalitetsdata.
Derfor er det nødvendigt, at vi bliver enige om et fælles PAS med et sæt af fælles kriterier for, hvordan der kodes og udtrækkes data. Først da bliver vores resultater fuldt sammenlignelige.
Man bør også lægge vægt på bedre uddannelse. Korrekt kodning kan være en del af personalets introduktion til afdelingerne. Personalet har travlt, og der sker for mange fejlkodninger. Læger og plejepersonale er ansat til at tage sig af patienterne - ikke til at bruge masser af tid på at registrere.
Viser data for et bestemt område, at fastsatte målsætninger ikke nås, skyldes det ikke nødvendigvis, at et afsnit eller en afdelings ydelser ikke lever op til fastsat kvalitet. Det skyldes måske nærmere en tidskrævende og omstændelig registreringspraksis, som kan føre til manglende indberetninger.
Selvfølgelig kommer vi ikke uden om at registrere og indberette data. Vi kan ikke lave kvalitetsudvikling uden at måle det, vi gør. Og målinger kræver dokumentation og udveksling af data.
Men registreringsarbejdet skal nedbringes for at frigive tid og ressourcer til gavn for vores patienter.
