Regions-lukning giver ikke mere sundhed

DEBAT: En nedlæggelse af regionerne vil sætte hospitalernes personale i klemme og risikerer at ødelægge de faglige miljøer. Det mener dagens debattør.

Af Karen Stæhr, Formand for FOAs social- og sundhedssektor.

Der er længe siden, at de ansatte på hospitalerne har haft stabile arbejdsvilkår. Først kom kommunalreformen, som medførte tusindvis af omplaceringer af medarbejdere i sundhedsvæsenet. Så kom prikkerunderne. I øjeblikket er mange hospitalsafdelinger præget af flytninger og nybyggerier, fordi der skal være færre og højt specialiserede sygehuse. Og står det til regeringen og Dansk Folkeparti, bliver næste etape at nedlægge regionerne.

Men giver det mere sundhed og bedre hospitaler at nedlægge regionerne og erstatte dem med professionelle bestyrelser, der ikke er politisk ledet? Jeg tvivler.

Giv regionerne et serviceeftersyn
Planerne om at nedlægge regionerne skaber usikkerhed blandt personalet. Regionslukningerne betyder nye omvæltninger, nye omstruktureringer og nye omplaceringer for de personalegrupper, der ellers har besvaret de sidste års turbulens med en produktivitetsforbedring på 4-5 procent om året.

Det virker derfor som en uigennemtænkt beslutning at nedlægge regionerne. Da regeringen i sin tid nedlagde amterne, skete det efter et kommissionsarbejde, der analyserede fordele og ulemper ved den nye struktur. Det har man ikke planer om denne gang. Nej, denne gang vil man først nedlægge regionerne, så oprette bestyrelserne og først derefter lade to ekspertudvalg komme med anbefalinger. Jeg kan ikke være den eneste, der undrer mig over denne noget omvendte fremgangsmåde.

Nedlæggelsen af regionerne risikerer at ødelægge de faglige miljøer på en række arbejdspladser. I stedet for at fokusere på patienterne, bliver de ansatte nu igen tvunget til at bruge kræfter på strukturændringer og bureaukrati - selvom mange ting først nu er ved at falde på plads efter de sidste store omstruktureringer.

Regionerne har uden tvivl sine fejl og mangler. Blandt andet den medfødte fejl, at de ikke kan udskrive skatter. Men i stedet for at nedlægge dem helt, synes jeg, at de bør underkastes et grundigt serviceeftersyn. Lever de op til hensigten? Hvad fungerer, og hvad kan gøres bedre?

Nye bud på bedre behandling
Tidligere på sommeren kom FOA sammen med Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og HK Kommunal med otte bud på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive en sammenhængende sektor.

Det handler blandt andet om at lægge de økonomiske vilkår åbent frem. I dag er der ingen, der kan gennemskue konsekvenserne af de aftaler og de forlig, der bliver indgået.

Det handler også om at skabe sammenhænge i sundhedsvæsenet. Det har været en målsætning i mange år at fjerne de gråzoner, der er mellem de forskellige dele af den offentlige sektor. Alligevel er der fortsat mange patienter, der falder mellem to stole, når ansvaret for en patients sygdom eller genoptræning skal placeres.

En justering af det udvidede frie sygehusvalg er også afgørende for et godt sundhedsvæsen. De mest syge skal behandles først, og det skal være en faglig vurdering, der afgør længden af ventetiden.

Jeg er overbevidst om, at det er forbedringer som dette, der skal til, hvis vi skal have et sundhedssystem i verdensklasse. At tro at alting bliver bedre, hvis vi centraliserer og fjerner de politiske styremekanismer i organiseringen, tror jeg ikke på.

Forrige artikel Regionerne på skafottet, men hvad er forbrydelsen? Næste artikel Dokumentationskrav stjæler tid fra patienterne
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.