Verdensklasse fordrer attraktive arbejdspladser

Altinget.dk har talt med sundhedsministeren og formanden for Region Hovedstaden om udsigterne for sundhedområdet. 

I forlængelse heraf fortæller en sygeplejerske fra kardiologisk afdeling ved Skejby, Hanna Madsen, om hvordan hun opfatter de udmeldinger, som sundhedsministeren kommer med.

Strejken er overstået, og ministeren taler varmt for, at sygeplejefaget nu skal "tales op". Hvordan vil du som sygeplejerske vurdere de reelle fremtidsudsigter for faget?

"Jeg er da bekymret for mit fag - og for det offentlige sundhedsvæsen i fremtiden. Man taler om, at der er indgået et historisk forlig, som har sprængt rammerne. Men jeg mener ikke, at de omkostninger, strejken har haft, står middel med målet.

Ligeløn var et af målene, som bl.a. skulle bane vejen for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker, og være med til 'tale faget op' - det lykkedes ikke - og jeg er meget spændt på, om vi overhovedet får en ligelønskommission.

Et overordnet mål var også at bidrage til et bedre offentligt sundhedsvæsen, hvor sygeplejersker både kvalitativt og kvantitativt kan sikre en ordentlig og forsvarlig behandling af og omsorg for patienterne. Ikke blot for vores faglige stoltheds eller arbejdsglædes skyld - men da også for patienterne.

Vi mangler sygeplejersker for at nå det mål!

Kan de 13,3 pct., som blev udfaldet af konflikten, få flere unge til at søge ind på uddannelsen og fremstår vi nu i befolkningens øjne og over for politikerne som en faggruppe med 'is i maven', som står fast og kæmper for det, som vi ved, at vi er værd for samfundet?

Jeg kan have mine tvivl og er desværre enig i følgende udsagn, som jeg læste på en blog, hvor en kollega også luftede sine bekymringer for faget: DSR har med forliget sat, ikke et komma, men et punktum for, hvad der vil blive betragtet som ret og rimeligt lønmæssigt for sygeplejersker.

Der skal godt nok nogle gode talegaver til for at få faget op!"

Hvad skal der efter din mening gøres fra offentlig side for at holde på de erfarne sygeplejersker?

"Hvis man skal undgå at 'miste' for mange af de erfarne sygeplejersker til den private sektor, bliver man nødt til at give en løn, som kan matche bare nogenlunde.

Jeg er jo selv ved at være en af de 'gamle', og er personligt på en afdeling, hvor vi har stor indflydelse på vores arbejdstidstilrettelæggelse. Det betyder meget for mig. Jeg synes, at det er fint, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats, at man belønner dem, som vælger at tage nogle ekstra timer i 'eget hus' frem for at benytte eksterne vikarer.

Jeg ved godt, at det kan lyde meget 'penge-fikseret', og det er ikke fordi, jeg synes, at eksempelvis 'barnets anden sygedag' eller 'måling af min trivsel hver tredje år' ikke er vigtige - men jeg kan ikke købe mælk for dem eller sætte dem ind på budgetkontoen."

Ministeren foreslår blandt andet at nedbringe ventelisterne ved højere grad af effektivitet og de såkaldt accelererede patientforløb. Er du enig i det løsningsforslag?

"Min afdeling har kørt nogle perioder med accelererede patientforløb, hvor vi modtog patienter fra omkringliggende regionshospitaler til undersøgelse af deres kranspulsårer, efter at de var blevet indlagt med en blodprop i hjertet.

Patienterne fik en god og hurtig behandling, som ofte betyder en bedre prognose og færre indlæggelsesdage. Men vi kunne helt sikkert mærke forskel i forløbene alt efter hvilket sygehus, de kom fra - og skulle tilbage til.

Hvis det skal være en succes, kræver det et rigtig godt samarbejde mellem 'hjemsteds-sygehus' og det sygehus, som skal yde en 'service' i form af f.eks en undersøgelse af eller ballonudvidelse i hjertets kranspulsårer.

Det kræver, at der bliver tilført nogle ressourcer til sygehusene ude i regionerne, ellers bliver patienterne tabt på gulvet ved sådanne 'drive-in'-behandlinger. Der bliver lagt et kæmpe ansvar over på hjemstedssygehusene, fordi vi har patienterne i så kort tid, og i nogle timer hvor de ofte er noget påvirkede af den forestående behandling.

Derfor kræver det gentagelse af og opfølgning på den information om at være syg i sit hjerte og hvordan man kan forebygge dette. Sikrer man, at der er det nødvendige personale til bl.a at varetage opfølgning af information livsstilsændringer og rehabilitering, så tror jeg på det.

Men vi kan jo mærke, hvor pressede de er, vores kolleger. Intentionen og viljen er der - men hvis ikke midlerne følger med, er jeg bange for, at accelererede patientforløb i sidste ende bliver en dyr løsning - menneskeligt og økonomisk. Min erfaring er jo kun inden for hjerteområdet, men jeg tror sagtens, man kan overføre den til andre specialer."

Et af ministerens hovedbudskaber er, at det danske sundhedsvæsen skal blive væsentligt bedre til at kopiere best practice. Oplever I på Skejby en mangel på et samarbejde med de andre hospitaler om opsparet know how? Hvordan udmønter det sig i så fald?

"Jeg kan kun bakke op om ideen om at kopiere best practice. Hvorfor opfinde den dybe tallerken to gange. Noget, jeg oplever som frustrerende i min hverdag, er brugen af EPJ - der er ofte problemer med at logge på, eller også kører det så utroligt langsomt.

Og så virker det da sært, at man ikke lader sig inspirere af de steder i landet, hvor det åbenbart fungerer meget bedre. På den måde synes jeg, systemet virker meget stift, og samarbejdet mellem regionerne har jeg lidt svært ved at få øje på."

Vibeke Storm Rasmussen taler varmt for, at hospitaler, der bedriver forskning i verdensklasse, som eksempelvis Rigshospitalet og Skejby, skal favoriseres; både hun og ministeren er inde på vigtigheden af, at ekspertisen samles. Er du enig i den tilgang?

"Jeg er enig i, at ekspertisen skal samles. At man for eksempel bliver superdygtige til at give patienter en ballonbehandling i hjertet på Riget eller Skejby. Både til metoden og til at finde de rigtige remedier - det redder jo menneskeliv. Man skal bare huske på, at man kan blive nok så ferm til at udføre behandlingen og sætte den helt rigtige stent (lille metalgitter, som bruges ved ballonbehandling) til mange tusinde kroner i Hr. Jensen - hvis han så stadig væk går hjem og begraver sig i brun sovs og pulser Cecil, fordi der ikke var en sygeplejerske på hans lokalsygehus, som havde tid og overskud til at fortælle ham vigtigheden af livsstilsændringer.

Så kan vi risikere, at den ballonbehandling, som vi kan prale af at kunne udøve på verdensklasseniveau, reduceres til at være en avanceret form for smertelindring, og Hr. Jensen bliver måske indlagt igen med samme problem - hvis han når det - og det er da en skam. Et sundhedssystem kræver forskning og selvfølgelig midler til dette, men hvis ikke basen er i orden, bliver det en kolos på lerfødder."

Hvis du skal sætte fingeren på de allerstørste udfordringer, hele det danske sundhedsvæsen står over for, hvad skal det så være?

"Den største udfordring lige nu og her er simpelthen rekruttering og fastholdelse af personale. Det offentlige sundhedsvæsen skal gøres til en attraktiv arbejdsplads, så vi ikke får et samfund med en A- eller B-gruppe af patienter, alt efter om man har råd til en sundhedsforsikring."

red@altinget.dk