WeShelter: Et civilsamfund, der springer fra tue til tue, kan ikke afbøde tidens kriser

Civilsamfundet i Danmark er presset. Mange bevillinger til sociale indsatser er begrænsede, uforudsigelige og korte. Det skal en ny regering ændre på, hvis vi skal opretholde det sociale beredskab, der bringer vores udsatte medmennesker godt igennem fremtidens kriser, skriver Ole Abildgaard Mikkelsen.  

De seneste år har vist, at konsekvenserne af kriser er størst for de mennesker, der lever yderst på kanten.

Flygtningekriser bringer mennesker på flugt i hvad de går og står i. Som i 2015 hvor syriske flygtninge vandrede fra Homs til Hovedbanegården i København. Her stod Røde Kors’ frivillige klar med overtøj, omsorg og oplysninger om det danske samfund. Det samme skete i 2022, hvor flygtninge fra Ukraine kom direkte rullende ind med toget.

Under coronakrisen tog de sociale hjælpeorganisationer ansvar. KFUM’s Sociale Arbejde kørte ud for enden af grusvejene i yderområderne med støtte, tøj og rådgivning. Projekt Udenfor tjekkede hjemløse gadesovere ind på hotelværelser. Min egen organisation, WeShelter, etablerede nødvarmestue, hvor hjemløse i ly for kulde og regn kunne få et måltid mad.

Kriseindsatserne blev til med offentlige støttekroner i ryggen. Men uden et allerede eksisterende organisatorisk setup kunne de ikke være iværksat.

Organisationer afhjælper leveomkostningskrisen

Lige nu slår leveomkostningskrisen hårdt igennem for dem med de dårligste boliger og laveste indtægter. De bliver særligt klemt, når priserne på brændsel og strøm stryger op, og priserne på æg og fars går samme vej. Politikernes tiltag med blandt andet at sænke elafgiften vil gøre en forskel. Men mange udsatte og fattige vil fortsat gå hårde tider i møde.

Civilsamfundsorganisationerne kan ikke løse leveomkostningskrisen alene. Men de kan afbøde konsekvenserne. For eksempel ved at tilbyde økonomirådgivning, som giver luft i budgettet.

Mange organisationer giver julehjælp til fattige og tilbyder en plads i fællesskabet omkring spisebordet på værestedet. Og ikke mindst tilbyder flere organisationer social retshjælp, som kan guide mennesker hen til de kommunale støttemuligheder, der gemmer sig i bureaukratiet.

Civilsamfundet er nøglen til et socialt beredskab

Kriser er ofte komplicerede. En enkelt aktør kan hverken løse krisen eller afbøde konsekvenserne alene. Alle gode kræfter skal i spil og tage ansvar. Offentlige og private. Lønnede og frivillige.

Et stærkt civilsamfund, som tager ansvar, er nøglen til at opretholde det sociale beredskab, som bringer udsatte mennesker godt igennem krisen.

Hvis civilsamfundet skal opretholde et socialt beredskab og tage ansvar, så kræver det en solid organisering og mulighed for hurtig mobilisering af frivillige. Gode relationer og netværk blandt nøgleaktører hos myndigheder, i virksomheder og fonde er også en forudsætning. Det kræver også kapacitet til at tænke nyt og handle hurtigt – og til løbende at evaluere og rette indsatsen til. Ingen af delene kan man først gå i gang med at skabe, når krisen er der.

Stabilitet er kodeordet

Kodeordet er stabilitet. I dag hopper organisationerne fra tue til tue. Med stabilitet kan organisationerne koncentrere sig om at dygtiggøre og fastholde såvel nye som erfarne frivillige. Det vil sikre, at frivillige lægger et varigt engagement i det sociale beredskab.

Stabilitet vil også betyde, at organisationerne kan bruge mindre tid på at udarbejde ansøgninger til offentlige puljer og på at rekruttere og onboarde nye kolleger på kortvarige kontrakter. Det vil samtidig give et bedre arbejdsmiljø. I tilgift vil den organisatoriske hukommelse blive styrket. Når ingen var med til at løse den sidste krise, er organisationen dårligere stillet til den næste.

{{toplink}} 

Forarbejdet er gjort

Frivilligrådet og gode kræfter i civilsamfundet kom sidste år med gode anbefalinger til en ny strategi for finansiering af civilsamfundet.

Anbefalingerne handler blandt andet om at sikre permanent støtte til drift og kerneaktiviteter, der kan rumme nye behov. Anbefalingen er også transparent uddeling af midler. En støttestruktur på tværs af ressortområder og færre administrative byrder er også blandt anbefalingerne. De anbefalinger bør en ny regering føre ud i livet.

Den næste krise kender vi ikke endnu.

I horisonten anes kriser knyttet til psykisk mistrivsel, uvejr og nye flygtningestrømme. Med et stærkt civilsamfund er vi godt gearet til at komme igennem dem. Derfor skal en ny regering sikre den stabile finansiering af civilsamfundet, der gør det i stand til i en krisetid at tage ansvar for udsatte mennesker.

Forrige artikel Kommunalpolitiker: Selvfølgelig skal vi gå ind i enkeltsager Kommunalpolitiker: Selvfølgelig skal vi gå ind i enkeltsager Næste artikel DH: Handicapreformen er en bunden opgave for en ny regering DH: Handicapreformen er en bunden opgave for en ny regering