Socialpædagoger til ny regering: Indfør uddannelseskrav for medarbejdere på socialområdet

Hvis du skal have lavet serviceeftersyn på din bil, er det ikke din frisør, som du går til. Og når du skal genoptræne efter en knæskade, er det heller ikke din lokale gartner, som du får vejledning af.

I de fleste opgaver her i samfundet er det almindelig sund fornuft, at det er en professionel, uddannet person – som for eksempel en mekaniker eller en fysioterapeut – som du skal have fat i, når du skal have løftet en bestemt opgave.

Men denne basale logik strækker sig desværre ikke til hele socialområdet. I Danmark taler vi ofte om de enorme problemer med at rekruttere uddannede medarbejdere til blandt andet sundhedssektoren, vuggestuer, børnehaver og folkeskolerne. Men i den diskussion bliver det sociale område desværre ofte glemt.

Socialområdet er ellers et af de velfærdsområder, der halter gevaldigt efter, når vi ser på andelen af medarbejdere med en relevant uddannelse.

Under halvdelen af medarbejderne på landets socialpædagogiske arbejdspladser – blandt andet døgntilbud til børn og unge og botilbud til mennesker med handicap, sociale og psykiske lidelser – har en socialpædagogisk uddannelse.

Et godt hjerte er ikke nok

Det er en trussel for vores velfærdssamfund, når de allermest udsatte mennesker ikke bliver mødt med den rette faglige indsats. Og udviklingen går fortsat den forkerte vej.

De seneste fem år er andelen af uddannede socialpædagoger faldet med fem procentpoint. Desuden ender tre ud af ti forsøg på at rekruttere til stillinger som socialpædagog forgæves, og op mod hver fjerde medarbejder på landets bosteder er nu helt uden en relevant uddannelse.

Det er helt galt. Jeg kan ikke understrege nok, at det kræver socialpædagogisk faglighed, og nok af den, når medarbejdere skal møde udsatte børn og voksne eller mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Et eksempel på et land, hvor dette anerkendes, er i Schweiz, hvor den internationale organisation for socialpædagoger, AIEJI, for nyligt holdt verdenskongres. I Schweiz er kravet, at mindst 75 procent af personalet på bosteder skal være uddannede socialpædagoger.

Man kan sagtens være en dygtig og engageret ufaglært medarbejder. Men det kræver reel og rette uddannelse og faglighed, når man skal arbejde med mennesker med svære psykiske eller kognitive handicaps, med omsorgssvigtede børn og unge, og med voksne med massive sociale problemer som for eksempel misbrug, hjemløshed og kriminalitet. Et godt hjerte er ikke nok. Desværre.

Hvis borgerne ikke får den fagligt funderede hjælp, de har brug for, så betyder det færre muligheder i livet, lavere livskvalitet og ofte også tab af færdigheder. Det kan og skal vi ikke byde de mennesker i vores samfund, som har allermest brug for hjælp.

Løs rekrutteringskrisen med merituddannelse

Vores ønske til en kommende regering er derfor enkelt: Indfør et uddannelseskrav for medarbejderne på socialområdet. 

Helt enkelt betyder det, at medarbejdere på socialpædagogiske arbejdspladser skal være uddannede socialpædagoger. Det skal sikre, at udsatte og mennesker med handicap får den fagligt kompetente og specialiserede støtte, de har brug for.

Der er naturligvis også brug for andre fagligheder på landets bosteder. Men disse fagligheder bør inddrages efter en konkret vurdering ud fra borgernes behov i hvert enkelt tilfælde.

Én af udfordringerne ved uddannelseskravet er, at uddannede socialpædagoger ikke hænger på træerne. Derfor er det i vores øjne nødvendigt at løfte andelen af uddannede socialpædagoger, og vi har et konkret og i øvrigt billigt forslag til, hvordan andelen af uddannede medarbejdere kan blive løftet med 10 procentpoint.

For at det skal lykkes, foreslår vi at merituddanne nogle af vores mange erfarne og engagerede kolleger blandt de 13.000 ufaglærte medarbejdere på socialområdet, sådan at de kan uddanne sig til at blive socialpædagoger.

En merituddannelse koster ikke en bondegård, og det er en win-win situation for både kommunen, for fagligheden og for borgerne. Både ledere og mange af de ufaglærte med praksiserfaring ser dette som en god mulighed. Derudover vil denne løsning over en årrække give et positivt resultat på de offentlige finanser.

Vi skal også have gjort det mere attraktivt at uddanne sig til socialpædagog. Her er det oplagt, at den socialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen skal styrkes markant, så den klæder de nyuddannede bedre på til arbejdslivet.

Og så er det et fælles ansvar at tale det socialpædagogiske fag op, formidle de mange gode historier fra faget og vise, at det er blandt verdens bedste og mest meningsfulde job, man kan tænke sig – vi skal have tændt gnisten hos dem, som skal vælge retning for deres arbejdsliv.

Lad os på den måde få fagligheden i højsædet igen. Dét må være førsteprioritet på socialområdet for den kommende regering.

debat@altinget.dk