Socialrådgiverne lovpriser flertals-forslag uden om regeringen

Socialministeren kan ikke se fordelen ved det, men det kan socialrådgiverne.

Beslutningsforslag B 143 om forenkling af handicapindsatsen har nemlig ikke blot et flertal uden om regeringen bag sig, men får nu også faglig opbakning fra Dansk Socialrådgiverforening.

Foreningen er nemlig uenig med socialminister Karen Ellemann (V), som over for Altinget i sidste uge afviste beslutningsforslaget, som Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti fremsatte 1. april.

Forslaget, som bl.a. skal sikre, at familier med et handicappet barn får hjælp på baggrund af én samlet vurdering, vil ikke være til fordel ”for de børn, som modtager hjælp” lød det fra ministeren.

Den vurdering er socialrådgivernes næstformand Niels Christian Barkholt imidlertid ikke enig i.

”Det faglige arbejde omkring borgeren er i for høj grad ukoordineret i dag. Vi skal over til en indsats, hvor der skabes et koordineret team omkring borgeren. Det er en generel bevægelse, vi skal skabe, og derfor er dette beslutningsforslag godt. Det indeholder en tænkning, som er tiltrængt ude i virkeligheden,” siger han.

Kig mod beskæftigelsesområdet
Niels Christian Barkholt mener, at beslutningsforslaget åbner en principiel diskussion, som hans medlemmer hilser meget velkommen. De er nemlig udfordrede af, at ”der kommer flere og flere fagprofessionelle omkring den enkelte borger”.

Forslaget er derfor positivt, da det ”angriber et centralt problem i den måde, vi organiserer det sociale arbejde er på” siger han og tilføjer:

”Det er på høje tid, at lovgivningen også begynder at definere koordineringen og samarbejdet på tværs af sektorer.”

Niels Christian Barkholt nævner beskæftigelsesområdets erfaringer med rehabiliteringsteam som en oplagt inspirationskilde. Det kræver imidlertid, at der tænkes på tværs, hvorfor en ny lov i dette tilfælde skal sammentænkes i flere love, forklarer han og nævner folkeskoleloven, serviceloven og sundhedsloven.

Det står derfor meget åbent, hvordan der skal lovgives og organiseres i forlængelse af beslutningsforslaget, mener Niels Christian Barkholt.

”Det er afgørende at få klarlagt, hvilke ændringer forslaget vil medføre i en række lovgivninger. Det skal gøres tydeligt, hvordan man vil skabe gennemslagskraft og fordele ansvaret.”

Tyrenes horn
Beslutningsforslagets primære sigte er, at familier fremover kun skal modtage én samlet bevilling, der dækker alle familiens og barnets behov.

Hjælpen skal ifølge beslutningsforslaget samtidig kunne anvendes ”frit ud fra familiens og barnets egen vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til familiens dagligdag”.

Det aspekt vakte også glæde hos Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, som har forklaret, at flere børn har op til 21 forskellige sagsbehandlinger fordelt på flere kommunale forvaltninger.

Men hvis problemerne er så åbenlyse, og det aktuelle forslag er så godt, hvorfor har man så ikke arbejdet hen imod det før?

”Fordi vi ikke tidligere har taget tyrene ved hornene. Det er en kompleks opgave, men det er på høje tid, at vi tager fat på den. Det handler samtidig om, at flere ministerier skal involveres og flere love skal køres sammen,” lyder svaret fra Niels Christian Barkholt.

Karen Ellemann sagde i sidste uge, at beslutningsforslaget er et udtryk for, at man helt grundlæggende er modstander af det eksisterende system. Hvad mener du om ministerens vurdering?

”Jeg opfatter det ikke som modstand mod det eksisterende system. Det er et forsøg på at kvalificere det nuværende system og at se i øjnene, at systemet er blevet så komplekst, at det fører til problemer for borgerne og fagpersonerne. Det handler i høj grad også om, at ressourcerne bliver udnyttet langt bedre og sikre, at alle trækker i samme retning." 

tyson@altinget.dk