Folkebevægelsen mod ensomhed: Ensomhed skal bekæmpes i fællesskab

Af Majken Lundberg
Koordinator, Folkebevægelsen mod ensomhed

FN siger det klart og tydeligt i sin store plan for verdensmålene - det er partnerskaber på tværs af aktører og sektorer, der bringer ny energi og nye løsninger ind i kampen for en bæredygtig verden. Også en socialt bæredygtig verden.

Og på en underlig måde gør covid-19 også noget for ensomhed og fællesskaber. Vi bliver alle sammen opmærksomme på, hvor meget ensomhed kan fylde, hvor skadeligt det er, og hvor vigtige fællesskaber er. 

Og så får covid-19 os til at rykke sammen (med afstand) og finde nye veje, nye løsninger.

Det var samme tankegang, der i 2014 skabte Folkebevægelsen mod ensomhed.

Hver for sig gør vi meget, men for at nå længere og bredere ud i det ensomhedsbekæmpende arbejde, er der behov for en fælles platform, hvor vi kan videndele og skabe fælles handling, fordi nogle indsatser bliver mere kvalificerede og nuancerede, når man løfter dem sammen.

Særlig indsats for socialt udsatte
Specielt i forhold til gruppen af socialt udsatte er samarbejder på tværs af sektorer ekstra vigtig, da ensomhed sjældent kommer alene. Ensomhed er et komplekst socialt problem.

En uforholdsmæssig stor andel af ensomme har også andre udfordringer.

Det kan være hjemløshed, psykisk sårbarhed, fysisk handicap, arbejdsløshed eller alderdommens tab af ægtefælle og førlighed. Det kræver ofte tværsektoriel handling for at komme ensomheden og andre problematikker til livs.

Der er brug for et rum, hvor de aktører, der bekæmper ensomhed, specielt for en kompleks gruppe som socialt udsatte, kan mødes. For der er mange involveret i det ensomhedsbekæmpende arbejde for en gruppe, hvor problematikkerne er mange og ofte sammenvævede.

Kommuner og organisationer samarbejder
Heldigvis er kræfterne og bidragene mange. Kommuner laver handlingsplaner og samarbejder med frivillige organisationer.

Virksomheder udarbejder løsninger, støtter og giver sårbare en chance på arbejdsmarkedet. Høj- og efterskoler, spejdere og trossamfund tilbyder inkluderende fællesskaber. Fonde støtter indsatser og forskning, og civilsamfundsorganisationer driver væresteder, varmestuer og rådgivninger.

I disse måneder ser vi virkelig, hvor meget alle sektorer og fagligheder betyder.

Indsatserne skal række udover covid-19
Men med covid-19 er der mange af organisationerne, der arbejder med socialt udsatte, som advarer om ringere trivsel i gruppen af socialt udsatte med blandt andet øget angst og ensomhedsfølelse.

Derfor er det utroligt positivt, at alle partier har indgået aftale om hjælp på over 200 millioner kroner til særligt sårbare og udsatte grupper. Det er dog vigtigt, at disse midler fremtidssikres, så indsatserne også rækker ud over en covid-19 krise, og at man får evalueret indsatserne.

Lige så vigtigt er det, at der samtidig med den finansielle hjælp etableres tre partnerskaber, hvor 10-20 aktører fra alle sektorer på områderne udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap løbende skal følge udviklingen og være med til at finde nye løsninger.

Det er én af kongstankerne i vores bevægelse – at spille hinanden og indsatserne bedre sammen.

Der er noget utroligt bekræftende i det faktum, at det er fællesskabet, som rækker ud til den enkelte, som føler sig ensom, og samtidig er det også fællesskabet, der samler og kvalificerer alle aktørers indsatser.

debat@altinget.dk