DH: Vi har et fælles ansvar for at bekæmpe ensomhed

Af Torkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Ensomhed er frygtelig. Både for den enkelte, der oplever ensomhed, og for alle os andre. Fraværet af sociale relationer, følelsen af manglende nærhed og kontakt til andre mennesker forværrer livskvaliteten for mennesker, der oplever ensomhed.

Det er noget, vi alle sammen må sande i denne tid.

Under coronakrisen har alle danskere måtte vende sig til, at vi ikke kan pleje den sociale omgang med venner og familier, vi er vant til.

Vi har alle oplevet, hvordan det er at misse venners fødselsdage, ikke at få besøg af familien og ikke at kunne deltage i de sociale arrangementer i lokalsamfundet, vi normalt ville.

For de fleste af os, er den ensomhed, vi oplever dette forår, heldigvis en enlig svale. Vi vil snart igen kunne fejre højtider og mærkedage sammen med familien og tage på restauranter og til koncerter med vores venner. 

Men for nogen af os, er coronakrisens ensomhed desværre ikke en enlig svale. Det er en varig tilstand, der kun bliver forværret af coronavirussens indtog.

Der er ulighed i ensomhed
Ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed føler 350.000 voksne danskere sig ensomme. Det er et voldsomt tal. Og det har en social slagside.

Der er så at sige ulighed i ensomhed.

40 procent af mennesker med et større psykisk handicap og hver fjerde med et større fysisk handicap føler sig ofte ensomme. Det gælder for under ti procent af mennesker uden handicap. De tal er formentlig kun blevet endnu værre under coronakrisen.  

Det er vi nødt til at tage alvorligt, især fordi Sundhedsstyrelsen vurderer, at cirka 2.200 dødsfald om året kan tilskrives ensomhed.

Handicap øger risikoen for ensomhed
Ensomhed er ikke den enkeltes problem. Det er vores alles problem. Vi har et kollektivt ansvar for, at ingen mennesker i det her samfund føler sig ensomme. Derfor bakker vi også helhjertet op om, at der etableres en national ensomhedsstrategi.

En strategi, der skal have fokus på de grupper, der er i højrisiko for at blive ramt af ensomhed. Det gælder blandt andre mennesker med handicap. Vi glæder os til at stå i spidsen for det nye partnerskab mod ensomhed, regeringen har nedsat.

Der er mange forskellige faktorer, der øger risikoen for ensomhed. Det være sig alvorlig sygdom, handicap, begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvis man ufrivilligt bor alene. Det er faktorer, der i særlig grad rammer mennesker med handicap.

Ensomhed er blevet værre under coronakrisen
Stærke civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle i at danne sociale fællesskaber i lokalmiljøet. Den lokale sportsforening, spejderklubber og aktivitetscentre er naturlige mødesteder, hvor vi får stillet vores behov for social kontakt.

Over alt i landet faciliterer civilsamfundet hver eneste dag aktiviteter, der bringer mennesker tættere på hinanden.

Under coronakrisen er ensomheden blandt mennesker med handicap kun blevet værre. Flere føler sig mere ensomme. Det er et problem, vi ofte hører om i handicaporganisationerne.

Derfor er det også meget kærkomment, at folketingets partier ekstraordinært har afsat 24 millioner kroner til at bekæmpe ensomhed blandt mennesker med handicap under coronakrisen.

Mange initiativer allerede
Mange handicaporganisationer faciliterer allerede initiativer mod ensomhed. 

Det gælder eksempelvis Hjerneskadeforeningen, der laver onlinemøder med medlemmerne som erstatning for de ugentlige cafémøder, Muskelsvindfondens karantæne-TV, Dansk Blindesamfunds rundringninger til medlemmer og sammenslutningen af unge med handicap, der tilbyder et online fællesskaberi den tilgængelige natur.

Pengene kan komme rigtig mange mennesker med handicap til gode og være med til at sikre, at de mennesker, der er allerhårdest ramt af ensomhed, kan vende tilbage til en hverdag og et fællesskab.

Vi har brug for national ensomhedsstrategi
Når vi er tilbage til hverdagen, skal vi gennemføre en national ensomhedsstrategi. En strategi, der skal tilføre penge til indsatsen mod ensomhed.

De midler skal bruges til to ting.

Vi skal generere mere viden om ensomhed og civilsamfundets initiativer skal i endnu højere grad end i dag understøttes økonomisk. Det kan eksempelvis være til et 'vær med'-klippekort, som den enkelte borger kan bruge til at få ekstra hjælp til ledsagelse til aktiviteter eller tilbud i civilsamfundet.

Det kan også være til særlige aktiviteter, der styrker netværket blandt mennesker ramt af ensomhed. Eksempelvis kunne det være til at opstarte særlige caféer, hvor ensomme borgere kan mødes og udvide deres sociale kontaktflade eller til besøgsvenneordninger.

Ensomhed skal tages alvorligt
Vi ved, at særligt ældre og mennesker med handicap er i høj risiko for at blive ramt af ensomhed. Det skal vi tage alvorligt.

Jeg håber, at en kommende national ensomhedsstrategi kan fordre, at vi i højere grad er opmærksomme på menneskerne omkring os.

Ovenstående initiativer er selvfølgelig kun eksempler på, hvad vi som samfund kan gøre for at komme ensomheden til livs – også efter coronakrisen.

Jeg håber, at flere vil byde ind, så vi alle kan bidrage til at løfte vores medmennesker ud af ensomhed. Det skylder vi hinanden.

debat@altinget.dk