Interview med von der Leyen: EU vil ikke længere være syndebuk for andres fejl

BRUXELLES: I sidste uge blokerede et EU-land for første gang for, at en sending covid-vacciner kunne forlade europæisk jord. 250.000 doser AstraZeneca-vaccine med destination mod Australien blev tilbageholdt i Italien. Og det bliver ikke sidste gang, det sker, hvis et firma, der ikke kan finde ud af at holde sine vaccineaftaler med EU-landene, vil sende de dyrebare dråber ud af Unionen.

Det varsler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et interview med Altinget og en række andre europæiske medier, hvor den generelle besked – leveret i en noget mere høflig tone – er, at hun er træt af at se EU blive brugt som skydeskive.

Efter at have brugt de tre seneste måneder på at høre på anklager om, at EU har fejlet i sin vaccinestrategi, på at slås med big pharma-bosser, der ikke kan holde deres løfter, og lande, der kritiserer EU, men ikke selv får skudt de vacciner, de så har fået, ind i armene på deres borgere, er hun på lidt af en brandslukningsrundtur i det europæiske medielandskab.

Og en af de ting, hun ikke gider, er at tage skylden, der hvor hun mener, at det er andre, der fejler.

”EU er ikke villig til at være syndebukken for andres besværligheder,” siger hun.

Svær opskalering
Ifølge kommissionsformanden ville EU’s mindre medlemsstater ”have nul vacciner lige nu”, hvis de ikke havde deltaget i den fælles indkøbstur, der ifølge de seneste tal indtil videre har leveret 56,8 millioner doser til de 27 EU-lande. Det tal skal så vokse eksplosivt til over to milliarder doser i løbet af det næste års tid. Hvis planen holder, og de medicinalvirksomheder, EU har lavet aftaler med, leverer, vel at mærke.

Det kan dog ikke dække over, at selv de bedst performende EU-lande ligger langt efter frontløbere i vaccinekapløbet som Israel, Storbritannien og USA, hvor også lande som Chile og Serbien er stukket af fra Unionen.

Alligevel vil von der Leyen gerne erklære den europæiske tilgang en succes.

”Vores vaccinestrategi virker. Selv om infektionstallene vokser i mange lande, så er dødeligheden gået ned. Det viser, at vores vaccinestrategi, inklusive at prioritere ældre og særligt udsatte, er den rigtige.”

”Jeg har hele tiden sagt offentligt, og det er jeg helt overbevist om, at vi i starten af produktionsprocessen alle sammen undervurderede, hvad det ville betyde at gå fra nul til masseproduktion af millioner og atter millioner af doser. Hele besværet med at få en stabil produktion op at stå, at have nok råmaterialer og stabile forsyningskæder. Men overordnet, hvis man sætter det i perspektiv, så kan EU være stolt over, hvad vi har gjort,” siger von der Leyen.

Ikke en engangsforeteelse
Det er samtidig tydeligt, at hun står fuldstændig ved de af omverden så stærkt kritiserede eksportrestriktioner, som hun har lagt på vacciner produceret i EU.

Hun lægger ikke skjul på, at tiltaget lige nu er møntet på ét firma i særdeleshed. Svensk-britiske AstraZeneca, som EU-hovedkvarteret har været i en alvorlig armlægning med, siden det midt i januar stod klart, at virksomheden ikke havde til sinds at levere til tiden på den aftale, den har indgået med EU om op til 400 millioner doser af deres vaccine.

”Vi har set, at AstraZeneca har leveret mindre end ti procent af, hvad de burde i første kvartal,” siger von der Leyen.

”Det er bydende nødvendigt for os, at AstraZeneca først viser en forbedring af deres leverancer, inden de kan eksportere deres produktion fra Europa.”

Kommissionsformanden fremhæver samtidig, at det ikke handler om at sætte sig på alle vacciner producerede i Europa. De to andre EU-godkendte covid-vacciner fra henholdsvis Moderna og BioNTech-Pfizer får lov at flyde. 

”Jeg vil anslå, at 95 procent af eksporten foretages af BioNTech-Pfizer. Men de lever op til deres kontrakter og arbejder virkelig hårdt på at nå deres mål,” siger hun og påpeger, at der er blevet leveret europæisk producerede vacciner til over 30 lande indtil nu uden problemer.

En lang række lande er også helt fritaget for eksportrestriktionerne, for eksempel udviklingslande og en række lande i EU's nabolag.

Flosset fællesskab
Von der Leyens udmeldinger kommer oven på en uge, hvor det ellers godt kunne se ud, som om enigheden bag den fælles europæiske vaccinestrategi var noget flosset i kanterne.

En fleksende ungarsk premierminister tog stolt et skud kinesisk vaccine, mens andre lande i hans nabolag valgte at indlemme både den kinesiske og den russiske vaccine i deres porteføjler, på trods af at ingen af dem har fået markedsføringstilladelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Og så var der statsminister Mette Frederiksens (S) charmetur til Israel i selskab med den østrigske kansler, Sebastian Kurz, i det, som mange så som en desavouering af det fælles fodslag i EU-kredsen.

Hele EU-systemet – inklusive von der Leyen selv – gjorde i sidste uge med stive smil klart, at det bare var helt fint, på trods af kritik bag kulisserne.

Den linje holder kommissionsformanden fast i nu og henviser til, at både Mette Frederiksen og hendes rejsekammerat, Sebastian Kurz, selv har bekendt sig til den fælles EU-tilgang – også selv om Kurz inden rejsen udtalte, at Det Europæiske Lægemiddelagentur var ”for langsomt”, og Mette Frederiksen heller ikke har lagt skjul på sin utålmodighed med EU.

”De sagde meget klart, at de er dedikerede til den europæiske enhed,” siger von der Leyen.

”Vi har været succesfulde ved at holde sammen og sikre, at ikke kun store medlemslande har adgang til vacciner, men også de mindre. Det er styrken i enheden i EU. Men jeg støtter enhver læringsproces med gode eksempler fra rollemodeller,” siger hun om Israels-besøget.

Brevet til Danmark
Da Altinget forsøger at få hende til at forklare, om det så er en vej, hun opfordrer andre lande til at gå, afværger hun.

”Jeg var meget klar. Det er altid godt at lære af gode eksempler,” gentager hun bare.

Meget mere konkret er hun heller ikke på et andet dansk ømt punkt, nemlig grænsekontrol.

Danmark har sammen med fem andre EU-lande fået et brev fra EU-Kommissionen med en løftet pegefinger om, at de ind- og udrejserestriktioner, som pt. gælder ved deres grænser, er for vidtgående. Ingen af de seks har dog gjort andet end at meddele Kommissionen, at det synes de ikke.

Von der Leyen gør klart, at det ligger hos hendes justitskommissær, belgiske Didier Reynders.

”Han er i tæt kommunikation med medlemslandene for at finde en forholdsmæssig tilgang til på den ene side at beskytte folkesundheden og på den anden side sikre, at restriktionerne på bevægeligheden og unødvendig rejseaktivitet er proportionale,” siger hun.

Et pas til hvad?
En af de ting, der på sigt skal løse op for bevægelsen over de lukkede grænser, er udsigten til et såkaldt vaccinepas. Sådan et er allerede under udvikling i Danmark, men EU-Kommissionen pusler også med en europæisk variant for at undgå, at der opfindes 27 forskellige udgaver, som ikke kan tale sammen.

Det, Kommissionen har i støbeskeen, er et digitalt certifikat, der kan fortælle, om du er vaccineret, om du har anti-stoffer, eller du for nylig har fået en negativ PCR-test. Målet er, at det skal være klart inden for tre måneder.

”Hvad de vaccinerede så ellers kan få lov at gøre med det, er en politisk beslutning. Det skal diskuteres med medlemslandene, og det er for tidligt nu, fordi vi ikke skal diskriminere folk, så længe der ikke er fair adgang til vaccination. Men nu skal vi gøre vores hjemmearbejde, så vi kan være klar,” siger von der Leyen.

Hun anerkender blankt, at disse coronapas rejser en masse ubesvarede spørgsmål – herunder om man stadig kan bære rundt på covid-19 og smitte andre, selv om man er vaccineret. Men hun sætter sin lid til, at videnskaben vil kunne kaste mere lys over det i løbet af de næste par måneder, hvor modellen finpudses. Det vigtigste er at være klar.

”Jeg vil gerne undgå, at vi til sommer har en stor andel af folk, der er vaccineret, vi har informationen, men ikke er teknisk eller politisk i stand til at levere på det digitale certifikat. Derfor skal vi starte nu. Der er masser af arbejde i det. Det skal man ikke undervurdere. Det går fremad, men der er nogle svære åbne spørgsmål, som skal besvares, og vi har brug for, at den lovmæssige og tekniske proces er færdig, når vi får svaret på de spørgsmål,” siger hun.

De andre vacciner
Det fører også til det akavede spørgsmål om, hvad der skal stå på de vaccinepas, der udstedes til borgerne i Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, som har fået den russiske eller kinesiske vaccine, som landenes regeringer har købt ind af, selv om de ikke er godkendt til markedsføring i EU.

”Vi overvejer at integrere en løsning i tilfælde, hvor en anerkendt international myndighed har givet godkendelse, som for eksempel FDA (Food & Drug Administration i USA, red.) eller EMA. Men vi har ikke tænkt færdig eller haft diskussionerne med medlemslandene,” siger kommissionsformanden.

Hun minder dog samtidig om, at det kun er et fåtal af EU-landene, der er gået enegang og har vendt sig mod Kina og Rusland.

”Det store flertal af medlemslandene holder sig til de godkendte vacciner. Det helt, helt store flertal. Den del af historien skal også med, at de bekender sig til den europæiske ånd, fordi de ved, at vi står os bedre, hvis vi holder sammen og modstår fristelsen til at underminere processen,” siger Ursula von der Leyen.

rikke@altinget.dk