Støttepartier fik rituelt hævet ulandsbistanden en smule i finansloven: “Ingen partier vil sætte hårdt mod hårdt"

For tredje år i træk er der blevet sat 100 millioner kroner ekstra af til klimabistand, selvom støttepartier havde håbet på langt mere. Enhedslisten kalder tendensen “uacceptabel”, mens SF mener, at det “holder dagsordenen i live”. 

Det kan føles som et deja-vu, når man ser på finansloven for 2022 med udviklingspolitiske briller.

For tredje finanslov i træk har støttepartierne nemlig under forhandlingerne presset regeringen til at finde omkring 100 millioner kroner ekstra til klimabistand.

Men det er slet ikke nok. Faktisk er det både “uacceptabelt” og “utroværdigt”, mener Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

For når man tilfører 100 millioner kroner til de 2,7 milliarder, der er afsat til området, er der langt op til fem milliarder kroner i klimabistand, som Danmark ifølge EL-ordføreren forpligtede sig til at give til verdens fattigste lande under klimatopmødet i København og siden Paris.

“Ingen partier vil sætte hårdt mod hårdt over for regeringen, når det drejer sig om udviklingsbistand,” siger Christian Juhl.

Han har sammen med både SF og Radikale i flere år arbejdet for at hæve udviklingsbistanden fra den nuværende ramme på 0,7 procent af Danmarks samlede BNI op til en procent og slået hårdt på, at pengene til klimabistand skal findes uden for den traditionelle udviklingsbistand.

Mens der i 2020 blev afsat 150 millioner kroner i tillæg til klimabistanden, er der både i 2021 og nu i 2022 blevet afsat 100 millioner kroner yderligere til klimabistand udover den eksisterende bistandsramme på 0,7 procent af bni i 2022, som lyder på ca. 17,5 milliarder kroner.

Selvom man nu har fundet 100 millioner kroner ekstra til klima, kritiserer Enhedslistens udviklingsordfører, at man stadig finder størstedelen af klimabistanden inden for den traditionelle udviklingsbistand.

Kunne I så ikke være dem, der satte foden ned, hvis I synes, det er så uacceptabelt?

“Det kunne vi godt. Men det kræver, at der er opbakning i Enhedslisten til det, og det er der ikke i øjeblikket. I hvert fald ikke til at sætte foden ned på det her spørgsmål,” siger Christian Juhl.

En hård forhandlingsproces

Hos både SF og Radikale Venstre har man kæmpet for at få rammen for dansk udviklingsbistand op på en procent af bni og samtidig haft et ønske om, at finde et højere beløb af nye og additionelle klimamidler, end de 100 millioner kroner det er endt på.

“Virkeligheden er desværre dén, at regeringen hvert år har været voldsomt tunge at danse med på det her område,” siger Anne Sophie Callesen og tilføjer:

“Selvom vi støttepartierne imellem er enige om at hæve ambitionsniveauet, er der også forskelle på, hvor højt det står på listen over ønsker i de enkelte partier.”

Selvom SF’s udviklingsordfører Rasmus Nordqvist havde håbet på et højere beløb til klimabistanden, fremhæver han, at det er positivt, at det er lykkedes at få additionelle midler med i finansloven, da det “holder dagsordenen i live”.

Når I er tre støttepartier, der alle sammen står og kalder på et beløb, der er højere, hvordan kan det så være, at i for tredje år i træk ender på de her 100 millioner kroner?

“Det kan du selv analysere dig frem til i forhold til, hvordan positionerne er. Det kan jeg sådan set ikke sige så meget mere til,” siger Rasmus Nordqvist.

{{toplink}}

Et symbolsk beløb

Op til finanslovsforhandlingerne har Enhedslisten foreslået at hæve udviklingsbistanden med 500 millioner og samtidig tilføje yderligere samme beløb additionelt til klimabistanden. Derfor ser Enhedslistens udviklingsordfører de endelige 100 millioner som et “symbolsk beløb” fra regeringens side.

“For at undgå at kunne blive klandret for at give ingenting til klimabistand, så giver de 100 millioner kroner. Man skal ikke underkende, at 100 millioner kan gøre gavn, men det står jo ikke mål med behovet,” siger Christian Juhl.

Allerede ved COP15 i København lovede 22 af verdens rigeste lande at donere 100 milliarder dollars i klimabistand til verdens fattigste lande, hvoraf Danmarks “fair andel” er beregnet til at være fem milliarder kroner. Der bliver dog stadig ikke leveret på de 100 milliarder dollars, og på finansloven for 2021 lød det danske bidrag på 2,5 milliarder kroner.

Samtidig konkluderer den nyeste rapport fra FN’s klimapanel, at der er menneskeskabte klimaforandringer verden over, og at det bliver tæt på umuligt at holde den globale opvarmning under 1,5 eller 2 grader, medmindre “øjeblikkelig, hurtig og omfattende” reduktioner i udledning af drivhusgasser finder sted.

Derfor fortsætter støttepartierne deres kamp for at gøre klimabistanden ny og additionel, selvom de ikke fik opfyldt deres oprindelige ønsker i denne omgang.

“Kampen fortsætter, både i det daglige men også i næste finanslov. Det er ganske utroværdigt, det her,” siger Christian Juhl.

Heller ikke Rasmus Nordqvist er blevet slået ud af det faktum, at man for tredje år i træk som støtteparti må tage til takke med de 100 millioner kroner.

“Jeg tror på, at det handler om at tage det skridt for skridt. Jeg er glad for, at vi har sikret de her additionelle midler og holdt dagsordenen i live, fordi det er vigtige penge,” siger Ramus Nordqvist.

Selvom regeringen og støttepartierne nu har taget kampen rundt om forhandlingsbordet tre gange, tror Radikale Venstres udviklingsordfører, at det bliver et “ét langt sejt træk at få ændret regeringens ambitionsniveau på det her felt”.

“Vi har ikke givet op endnu, og vi vil sådan set betjene os af de samme midler som hidtil, nemlig kombinationen af hårdtslående argumenter, som der er rigelige af – og så rå forhandlingsstyrke, som vi heller ikke er blege for at bruge,” siger Anne Sophie Callesen.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2022
(Finansministeriet)

22/12
2021
22/12
2021
22/12
2021
17/12
2021
17/12
2021
10/12
2021
9/12
2021
8/12
2021
7/12
2021
7/12
2021
7/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
6/12
2021
3/12
2021
30/11
2021
23/11
2021
20/12
2021
11/11
2021
10/11
2021
29/10
2021
29/10
2021
26/10
2021
5/10
2021

Forrige artikel EU vil straffe racisme og had mod minoriteter EU vil straffe racisme og had mod minoriteter Næste artikel Drenge mister retten til HPV-vaccine i ny finanslov Drenge mister retten til HPV-vaccine i ny finanslov