Ruslands ambassadør langer ud efter Danmark: I lefler for Ukraine og bidrager til misinformation
Danmark opfører sig uansvarligt over for Rusland, mener landets ambassadør. Men hvis han ”føler sig trådt over tæerne, er det måske fordi, budskabet om demokratiske lande gør ondt,” svarer forsvarsministeren igen.
Danmark og resten af Nato lefler for Ukraine.
Det siger Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i et skriftligt interview med Altinget.
Medlemslandene “gennemfører et omfattende program, der skal øge den ukrainske hærs kampkapacitet”, mener Barbin.
”Og de står bag en massiv misinformationskampagne. Den indsats bidrager Danmark også til,” tilføjer ambassadøren.
Meldingen kommer som reaktion på den danske regerings beslutning om at styrke det militære bidrag i Baltikum og Østersøen samt at sende et trecifret millionbidrag, der blev offentliggjort, mens udenrigsminister Jeppe Kofod (S) besøgte frontlinjen i det østlige Ukraine.
Det er her, Rusland de seneste måneder har sendt op mod 100.000 soldater til den russisk-ukrainske grænse, hvilket har sat blus under frygten for en ny krig og sendt forholdet mellem Rusland og Vesten under frysepunktet. Og ambassadøren vil ikke udelukke, at Rusland svarer militært igen på den trussel, Nato ifølge ham udgør.
”Hvis russiske bekymringer fortsat bliver ignoreret, kan militærtekniske reaktioner, der skaber lignende sårbarheder for Nato-landenes nationale sikkerhed samt en reduktion af de eksisterende militære trusler mod Ruslands sikkerhed, ikke udelukkes,” siger ambassadøren. {{toplink}}
"Uansvarlig for at sige det mildt"
Forholdet mellem Rusland og Danmark bliver holdt som gidsel af udviklingen af situationen omkring Ukraine. Og det er Danmarks ansvar, mener Vladimir Barbin.
"De eksisterende muligheder for at fremme et russisk-dansk samarbejde bliver ikke brugt. Det er Danmarks valg,” siger han.
Vladimir Barbin kritiserer blandt andet en udtalelse fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i Berlingske tidligere på måneden slog fast, at Putins krav ”vidner om en fuldstændig misforstået tilgang til de demokratiske værdier”.
"Vi vil være klar til at sende yderligere bidrag til de baltiske lande i en situation, hvor det eskalerer militært," lød det i avisen.
I interviewet har forsvarsministeren tillagt Rusland aggressive hensigter med de baltiske lande, mener ambassadøren. Men det "har intet at gøre med virkeligheden".
"Danmarks ønske om at opbygge en dialog med Rusland baseret på trusler og militært pres virker til at være uansvarlig for at sige det mildt,” siger han.
"Danmark har gjort det klart, at man ikke er parat til bilateralt at træffe politiske og diplomatiske beslutninger om tillids- og sikkerhedsopbyggende tiltag på et regionalt niveau i Arktis og Østersøen – og på det europæiske kontinent i det hele taget.”
Meldingen fra den russiske ambassadør ændrer ikke på forsvarsminister Trine Bramsens holdning.
“Hvis den russiske ambassadør føler sig trådt over tæerne, er det måske fordi, budskabet om demokratiske lande gør ondt.”
”Jeg kan sige meget klart, at ingen i Nato ønsker en militær konflikt – og det håber jeg oprigtigt ikke, at Rusland ønsker. Men 100.000 russiske soldater ved den ukrainske grænse sender et noget andet signal,” lyder det i interviewet, som kan læses i sin fulde længde her.
Rusland havde intet valg
Der har længe været tale om et muligt ukrainsk medlemskab af Nato. Ukraine grænser op til Rusland, hvorfor et medlemskab af alliancen vil betyde, at Nato – set fra russisk perspektiv – rykker for tæt på.
Men konflikten mellem Rusland og Nato er for alvor blusset op, efter Rusland inden jul kom med en række forhandlingsudspil til Nato og USA. Heri var en række krav.
Nato skulle blandt andet skrive under på, at det pro-vestlige Ukraine aldrig optages i alliancen, og at man trækker sine styrker i Polen og de baltiske lande tilbage. Dette vil give Putin den distance til Natos ydre grænse, han så ihærdigt ønsker.
De krav kolliderer med forsvarsalliancens "open door-policy" om at ethvert land, der lever op til Nato-kravene, kan komme i betragtning til at blive indlemmet i klubben samt Natos mål om at optage Ukraine. En proces, der meget vel kunne begynde, når der er Nato-topmøde til sommer.
Fra russisk side har man – ud over at opmarchere tusindvis af soldater langs den russisk-ukrainske grænse – angiveligt planer om at foretage militære øvelser sammen med sin nærmeste allierede, Belarus, i februar.
Ambassadøren peger på, at ”de militære trusler mod Ruslands sikkerhed er steget betydeligt”.
“De russiske forsøg på at nedtrappe den militære og politiske situation er blevet ignoreret af Nato-medlemmerne,” siger ambassadøren.
Biden nominerer ambassadør til Danmark
Pædagoger og lærere kræver handling fra Christiansborg: ”Tingene kan ikke hænge sammen”
