Psykiatrisk Selskab: Hvor bliver implementeringen af tiårsplanen for psykiatrien af?

Af Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab
Se faktaboks for alle afsendere

Vi har brug for, at der bliver taget hul på at føre tiårsplanen for psykiatrien ud i livet. Nu.

Nye patienter strømmer til, de patienter, der allerede er i psykiatrien, får ikke den optimale kvalitet af behandling, og personalet flygter fra de offentlige tilbud, hvor der ellers er hårdt brug for dem. Kort sagt går det den helt forkerte vej. Psykiatrien skal ganske enkelt løftes mærkbart over hele feltet, og det haster.

Helt tilbage i 2019 aftalte Socialdemokratiet, Radikale , SF og Enhedslisten, at den daværende regering ville stå i spidsen for en tiårsplan for psykiatrien. Derpå gik man i gang med at udarbejde det faglige oplæg, der skulle danne grundlag for planen. Og i januar 2022 præsenterede Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen det meget velgennemarbejdede faglige oplæg, som både brugere, pårørende, personale og faglige organisationer havde bidraget.

Derpå skete der desværre ikke rigtigt mere før slutningen af september sidste år, hvor et bredt flertal af Folketingets partier så endelig vedtog en aftale om en tiårsplan for psykiatrien og mental sundhed. Det var glædeligt, at så bred en kreds fandt fælles fodslag, men den vedtagne aftale – og ikke mindst finansieringen – var alt for spinkel. Det var som at få en ganske lille bitte fugl i hånden på et tidspunkt, hvor der er behov for den store fugleflok på taget.

Pengene vil ikke kunne mærkes
Problemet med den sparsomme finansiering blev på papiret løst, da regeringsgrundlaget for den nuværende regering blev præsenteret i december sidste år. For her lovede man en yderligere tilførsel - oven i aftalen fra september - på tre milliarder kroner om året. Det er mange penge, og hvis de bruges rigtigt, vil forbedringerne kunne mærkes.

Men der sker fortsat ikke noget. Vi har endnu hverken fået den lille fugl i hånden eller de mange fugle på taget. Heller ikke den netop vedtagne finanslov giver os meget håb. I den afsættes der 40 millioner kroner til en fremrykning af her-og-nu pakken til den regionale psykiatri.

Pengene skal fordeles på fem regioner og vil nærmest ikke kunne mærkes i det daglige. Beløbet ligger milevidt fra en trappevis investering i psykiatrien med nye midler årligt på 5-600 millioner kroner eller mere, og mens vi venter, vokser udfordringerne.

Lidelser koster milliarder om året
Hvert år kommer der over 35.000 nye sygdomstilfælde af depression, angst og skizofreni. De kommer oven i de cirka 800.000, der i forvejen lever med en af disse sygdomme, og det koster. Depression alene er årsag til over 3 millioner sygedage om året, koster knap 10 milliarder kroner i omkostninger til behandling, pleje og medicin, og hertil kommer 25 milliarder kroner i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet, førtidspension og tidlig død.

Det er mange penge. Og naturligvis ikke penge, der en-til-en kan spares, selv om vi sætter psykiatriplanen i værk. Psykiske lidelser er kommet for at blive.

Men med en (tilstrækkeligt finansieret) tiårsplan for psykiatrien, kan vi skabe en situation, hvor nogle mennesker med mentale helbredsproblemer og begyndende psykisk lidelse bliver opsporet og behandlet tidligt, hvor andre får bremset udviklingen af psykisk lidelse på et tidligt stadie og kan føre en velfungerende tilværelse, og hvor mennesker med alvorlig psykisk lidelse kan få en bedre livskvalitet og længere liv.

Det kræver en væsentlig opgradering, hvor akutberedskabet styrkes, så det er gearet til behovet, hvor kvaliteten og kapaciteten i den ambulante behandling – som er den type behandling, langt størstedelen af patienterne i psykiatrien modtager – øges, hvor antallet af sengepladser til patienter med behov for indlæggelse øges, hvor opfølgningen efter udskrivelse sker systematisk, og hvor der sker en øget indsats over for patienter med dobbeltdiagnoser.

Tre fokusområder
Vi foreslår, at man som noget af det første prioriterer følgende tre områder:

1) En handlingsplan for selvmordsforebyggelse. Hvert år dør omkring 600 mennesker ved selvmord. Målet er i første omgang at reducere det tal med 33 procent, altså 200 færre selvmord om året. Arbejdet med denne plan er påbegyndt i Sundhedsstyrelsen og forventes færdigt i løbet af 2023, og det vil være oplagt, hvis de planlagte initiativer kan komme i gang allerede i 2024.

Det kræver investeringer, særligt i indsatser i forhold til de mest selvmordstruede – det vil sige nyligt udskrevne psykiatriske patienter, patienter der har haft et nyligt selvmordsforsøg, patienter, der har opsøgt psykiatrisk skadestue og patienter, der har haft nyligt kald til offentlige og private telefonlinjer på grund af selvmordstanker.

2) Integrerede behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnose – altså patienter der, ud over en psykiatrisk diagnose, også har rusmiddelafhængighed. Der er i øjeblikket forhandlinger om midlerne, og hvordan opgaven skal fordeles, men det er centralt, at denne gruppe prioriteres, og at der investeres langsigtet i tilstrækkelig efteruddannelse og samarbejde omkring denne udsatte gruppe.

Som det er nu, er der en stor del af patienterne med dobbeltdiagnose, der ikke får den hjælp, de har brug for. Det kalder på de nødvendige midler og kan ikke vente længere.

3) Bedre kvalitet af behandlingen til patienter med alvorlig psykisk lidelse. Der skal blandt andet investeres i forbedret og mere intensiv ambulant behandling af patienter med debuterende skizofreni i form af OPUS-teams, altså teams for intensiv opsøgende behandling for unge med psykose.

Derudover skal der investeres yderligere i teams for behandling af længerevarende sindslidelse (FACT), ligesom der skal investeres i bostedsteams, som kan give beboere på bosteder en bedre medicinsk behandling.

Et nyt Psykiatriråd skal være tovholder på implementeringen
En del af forudsætningen for, at alt dette kan ske, er, at personaleudbuddet øges. Flere speciallæger skal tilføres området, de speciallæger, der er på området, skal aflastes, så de kan bruge deres tid optimalt på patienterne.

Samtidig skal de ældre speciallæger motiveres til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet med mere fleksible ansættelsesforhold og i funktioner, så deres viden kan bringes i spil i forhold til uddannelse af yngre kolleger og i direkte patientkontakt. Lignende tiltag bør også iværksættes for de øvrige personalegrupper.

Det er desuden vigtigt, at der etableres et Psykiatriråd, som skal være tovholder på implementeringen af den samlede plan og følge op på, om vi når de mål, vi sætter for fremtidens psykiatri. En klar plan for investeringsetaperne i psykiatriplanen vil give arbejdsro. Gennemsigtighed på faserne i planen vil sandsynligvis medvirke til at stoppe psykiatriens tab af dygtige medarbejdere. Det giver dem håb om fremtiden for området. Med langvarig uvished mistes håbet.

Det oprindelige mål med en tiårsplan for psykiatrien, da aftalen blev indgået i 2019, var at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for mennesker med psykisk lidelse. Det kan vi godt. Vi ved også godt hvordan. Køreplanen ligger der. Men det sker kun, hvis arbejdet og investeringerne bliver sat i gang.

{{toplink}}

debat@altinget.dk