Orbans migrationsblokade og vokseværk mod øst giver europæisk hovedpine

GRANADA: Udadtil virkede det vældigt højtideligt. EU’s 27 ledere forsamlet i Palacios del Congresos-marmorbygningen i Granada vedtog en erklæring, der fremover vil bære byens navn. Den skal kickstarte både det arbejde, EU står over for på den korte bane med at udpege en ny strategisk dagsorden for de næste år, og det mere længeresigtede, der skal gøre Unionen klar til udvidelse med op til ni lande.

”Vi, lederne af den Europæiske Union, er samlet i Granada for at markere starten på den proces, der skal definere vores Unions generelle politiske retning og prioriteter for årene, der kommer,” lød det alvorstungt fra statsminister Mette Frederiksen (S) og de 26 kolleger.

Skrabede man lidt i fernissen, så det dog noget mindre poleret ud. Og det gælder ikke kun kulisserne, som bogstaveligt talt faldt fra hinanden kort før mødets afslutning, da varme sydlige kastevinde splittede den blå baggrund med spanske EU-formandskabslogoer ad, som statsministeren og hendes kolleger skulle have stået op ad, når de gav interviews på deres vej ud af bygningen.

"Juridisk voldtægt"

Man burde nok have set problemerne komme, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, allerede på vej ind på mødet i den sydspanske by truede med at stille sig i vejen for, at den nye erklæring kom til at nævne migration, som ellers er et af de spørgsmål, som optager EU-lederne allermest.

Det skyldtes, at Ungarn og Polen tidligere på ugen blev udsat for det, Orbán beskrev som ”juridisk voldtægt”, da de blev nedstemt af de øvrige lande, der blev enige om det sidste led i den reform af EU’s interne asylregler, som har været undervejs i tre år.

Resultatet blev, at der nu ikke står et eneste ord om, hvordan de 27 tænker at reagere på det eksterne pres, som et stigende antal migranter og flygtninge med retning mod Unionen lægger på en række EU-lande..

Det er dermed andet topmøde i streg, at EU-lederne må opgive at lægge en fælles holdning for dagen på det vigtige område, efter Polen og Ungarn også blokerede for konklusioner, da landene mødtes i Bruxelles i juni.

{{toplink}}

Statsminister Mette Frederiksen (S) medgav, at diskussionen om migration ”altid er svær”

”Men jeg kan meget tydeligt mærke både en stigende bevidsthed og opbakning til, at det er ikke nok, som man gjorde en gang, at overveje, hvordan man så kan flytte folk rundt internt i EU. Det handler om at få styr på Europas ydre grænse, og dermed få kontrol i forhold til, hvem der kommer hertil. Og det kræver altså nogle grundige diskussioner,” sagde statsministeren, der mindede om, at lederne får en chance for at prøve igen, når de mødes i Bruxelles sidst på måneden, hvor migration også kommer til at være på dagsordenen.

Hvem tager regningen?

De forsamlede EU-chefer dyppede samtidig tæerne i én af de andre diskussioner, der blev åbnet på dette møde. Nemlig hvem der skal betale for den udvidelse med op til ni lande, som Granada-erklæringen skal være med til at bane vejen for.

Debatten er blevet sat på spidsen, efter en rapport fra Rådets juridiske tjeneste blev cirkuleret til EU-landene for et par uger siden og siden slap ud til avisen Financial Times.

Her har tjenesten regnet på, hvad det ville koste, hvis EU gjorde alvor af ideen om at invitere alle de lande, der pt. sidder i det europæiske venteværelse, ind i varmen efter spillereglerne i det nuværende EU-budget. Tyrkiet, hvis medlemskabsperspektiv ligger i dybfryseren, er ikke med i opgørelsen. Men det er de seks lande på Vestbalkan samt Ukraine, Moldova og Georgien, som alle har fået lovning på en plads i klubben på sigt.

Bruger man fordelingsnøglerne fra det nuværende budget, ville det kræve en forhøjelse på lidt over 20 procent i det samlede EU-kontingent. Det ville i kroner og øre betyde 2.000 milliarder kroner ekstra til kasserne i Bruxelles over en syv-årig periode, som de seneste EU-budgetter har løbet over. Heraf 1.400 milliarder kroner alene til Ukraine på grund af landets størrelse, fattigdom og enorme landbrugsarealer, som vil tiltrække eksorbitante støttebeløb. Det svarer til cirka halvdelen af Danmarks bruttonationalindkomst sidste år.

”Den analogi virker ikke. Det ville indebære, at der var ubegrænsede penge til EU,” skyndte den svenske statsminister Ulf Kristersson sig at slå fast, da han ankom til mødet fredag morgen.

”Hvis vi skal have helt nye lande ind, så kan man ikke bare ekspandere budgettet automatisk.”

”Der må man prioritere de penge, som EU har, og bruge dem fornuftigt, Og hvis man vil lave nye prioriteringer, så må andet prioriteres ned,” sagde han.

Kan ikke bare yde mere

Samme toner lød der fra både den tyske kansler, Olaf Scholz, og fra statsminister Mette Frederiksen, der begge slog på, at det i så fald ikke bare er de lande, der i dag er de primære bidragsydere til EU-budgettet, der skal holde for.

”Det er klart, at hvis der kommer flere lande med i EU og i særdeleshed nogle af de større lande med mange mennesker, så vil det rykke ved den måde, brikkerne står på spillepladen i dag i EU. Der må ingen bare lægge til grund, at os, der traditionelt har ydet mest, så bare yder mere,” sagde statsminister Mette Frederiksen.

Den estiske premierminister Kaja Kallas opfordrede til at slå koldt vand i blodet. Hun pegede på, at hendes eget land snart overgår fra at være nettomodtagere til at sende flere penge til EU-kasserne, end de får igen. Og det ser hun som et bevis på, at omfordelingen mellem mere og mindre velstående regioner faktisk virker.

”Da vi kom ind, var vi ikke særligt velstående. Men nu klarer vi os rigtig godt og kan hjælpe andre. Så det kommer også til at ske, når de lande kommer med. Så vil tidevandet løfte alle både,” siger hun.

Så lyst så Ungarns Viktor Orban ikke på sagen. Han ser særligt problemer med at udvide med Ukraine, som også vil tvinge EU til at se helt anderledes på for eksempel landbrugsstøtte på grund af sin størrelse.

”Hvis vi skal tale seriøst om det, skal vi først se beregninger og forstå, hvorfor det er godt for EU at integrere Ukraine, og hvad det betyder for vores forsvar og strukturstøtte. Det vil betyde en helt ny landbrugsstøtte – er de franske bønder klar til det?,” spurgte han.

Dermed afslørede EU-chefernes møde i Granada, at de med deres erklæring godt nok har taget fat på diskussionen om, hvordan de vil gør Unionen klar til udvidelse og til nye udfordringer. Men der er meget lang vej igen.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk