Ny S-ordfører vil have folkekirken til at blive mere synlige på sociale medier

Socialdemokratiet mangler en klar politik på kirkeområdet.

Folkekirken skal nemlig “geares” til 2023, og det kræver, at politikerne udfordrer kirkens traditionelle rammer.

Det mener nyvalgte Kim Aas, der er blevet kirkeordfører for Socialdemokratiet.

“Vi mangler at lave en klar politik i Socialdemokratiet om folkekirken og det religiøse Danmark. Derfor vil jeg bruge tid på at finde ud af, hvilken rolle, Socialdemokratiet mener, at folkekirken skal have,” siger han.

Ifølge den nye kirkeordfører, der også er uddannet teolog, har kirken en “central rolle” i det kirkelige og kulturelle Danmark. Men der er “kæmpe muligheder for at nå ud til mange flere mennesker”, lyder det.

Han fremhæver sociale medier som en platform, hvor folkekirken har mulighed for at ramme en målgruppe, som ellers kan være svær at få fat i.

”Jeg ved godt, at der er nogle præster og biskopper, der vil stejle ved tanken. Men vi må erkende, at de unges informationsstrømme ikke kommer de samme steder fra, som da jeg var ung. De kommer fra sociale medier, og derfor bliver folkekirken også nødt til at gøre sig relevant der.”

Som kirkeordfører mener Kim Aas, at det er essentielt at forholde sig “konstruktivt, kritisk og udfordrende” overfor enhver institution, og det gælder også folkekirken.

”Danskerne tror på hver deres måde i dag, og det skal der være plads til. Nogen har ikke behov for kirken som rum for at tro, mens andre sætter stor pris på at kunne gå i kirke. Derfor er jeg nysgerrig på, om man kan udfordre folkekirkens form,” siger han.

En gammel institution med nye rammer

Hvad er de vigtigste dagsordener på kirkeområdet i 2023?

”Folkekirken skal fortsat have en central rolle i det religiøse og kulturelle Danmark. Det er vigtigt, at folkekirken har de rette rammer til det. Der er sket et fald i antallet af medlemmer af folkekirken, og det giver anledning til at kigge på, om folkekirken er gearet til 2023. Er den gearet til en tid, hvor folk har meget forskellige behov, når det kommer til at dyrke deres tro?”

Hvilke ting vil du kigge nærmere på, at man kan gøre anderledes?

”Kirken er en gammel institution med mange traditioner. Kirken har selvfølgelig udviklet sig, og vi ser den i alle mulige afskygninger i dag, men ikke desto mindre tror jeg stadigvæk, at der er mulighed for, at folkekirken kan udvikle sig endnu mere inden for de rammer, som vores samfund har i dag og tænke i nye måder at sprede sit budskab.”

Er der noget konkret, du har tænkt på, man kan gøre for at give folkekirken nogle bedre rammer i 2023?

”Det er interessant at tage snakken om, hvad man skal kunne sige ja og nej til som præst i Danmark, og om teologiuddannelsen er bygget godt nok op til at varetage den fremtid, vi går i møde. Det er muligt, at folk har brug for at modtage budskabet en anden vej igennem, for eksempel gennem sociale medier. Kirken er ikke specielt synlig på sociale medier, og det kunne jeg godt tænke mig at udfordre. For kirken har kæmpe mulighed for at påvirke langt flere mennesker, end de gør i dag.”

Så der er nogle ting, man skal arbejde med i folkekirken for at sikre dens relevans i 2023?

”Jeg har stor respekt for folkekirken. Men man skal også turde at være konstruktiv, kritisk eller udfordrende overfor enhver institution. Og det vil jeg da tillade mig at være sammen med de andre ordførere og ministeren. Men det er vigtigt at sige, at beslutningerne skal træffes i fællesskab med kirken.”

Hvordan skal folkekirken se ud anno 2023?

”Folkekirken skal være med til at give stabilitet i vores samfund. I en tid, hvor der er krig og krise omkring os, fungerer kirken som et stabilt anker i en forandret verden. Vi ved, at den er der, når vi har brug for den. Samtidig har kirken har et stærkt fundament for at kunne hjælpe unge, der har det svært, og folk, der føler sig ensomme. Kirken har nemlig en evne til at komme ind under huden på os på en anden måde end så mange andre institutioner.”

{{toplink}}

Forstår store bededags-frustrationen

Vi kan ikke komme udenom at snakke lidt om store bededag. Kritikken er jo gået på, at staten går ind og blander sig i noget, som er et indre kirkeligt anliggende. Hvad siger du til det?

”Jeg forstår godt kritikken. Det er sjældent, at vi politisk går ind og decideret ændrer på en fridag og helligdag, som har været der siden 1600-tallet. Derfor kan jeg godt forstå frustrationen. Men vi er i en ekstrem situation, hvor der er behov for at få styrket vores forsvar og vores arbejdsudbud. Det er derfor, vi beder den almindelige borger om at afgive en fridag, og her forventer vi også, at folkekirken bidrager.”

Hvad siger store bededags-debatten om forholdet mellem stat og kirke?

”Generelt er der et rigtig godt forhold, og det har jeg kunne lytte mig til, at biskopperne også normalt mener, der er. Derfor synes de selvfølgelig, at det er ærgerligt, når vi går ind og blander os på den her måde. Men jeg tror fortsat, at der er tillid imellem os. Når vi får genoprettet en god dialog, skal vi tage snakken om, hvad vi gør fremadrettet, når vi får brug for hinandens hjælp.”

Er det en for uklar konstruktion, man har på nuværende tidspunkt mellem stat og kirke?

”Det er helt sikkert noget, jeg skal snakke med ministeren om i de næste år. Hvad er folkekirkens rolle, og hvad er vores rolle politisk? Store bededag har vist, at vi politikere ikke er enige om, hvad vi kan og må, når det kommer til kirken. Men vi skal huske på, at vi ikke er en adskilt stat og kirke. Vi er hinandens styrker og har brug for hinanden på godt og ondt.”

Vil gerne kaldes religionsordfører

Din titel er kirkeordfører, men du har jo faktisk også ansvaret for andre trossamfund i Danmark. Er der nogle dagsordener, du har øje på her?

”Der er mange andre religiøse mindretal i Danmark. Det er en lige så stor del af mit virke som politiker at varetage deres interesser. Vi har religionsfrihed i Danmark, og vi giver støtte til mange forskellige religioner, og det skal vi fortsat være nysgerrige på, ligesom vi er med folkekirken.”

Når de religiøse mindretal er lige så vigtige, hvorfor kalder man det så ikke religionsordfører?

”Jeg forstår det heller ikke helt, for i mit hoved ville det give god mening at kalde mig religionsordfører. Men jeg ville hurtigt løbe ind i nogle partier, som ville være imod, hvis jeg foreslog det.”

mariemm@altinget.dk