Søren Espersen har sat sig for bordenden i Kirkeudvalget. Derfra vil han blande sig så lidt som muligt i kirkens anliggender
For første gang i sin politiske karriere skal Søren Espersen nu arbejde med kirkepolitik – og har ovenikøbet sat sig i formandsstolen i Kirkeudvalget. Det er vigtigt for ham at give folkekirken trygge rammer - uden at blande sig for meget, som han anklager regeringen for at gøre med afskaffelsen af store bededag.
Danmarksdemokraternes Søren Espersen kan ikke huske, hvem der har sagt det, men han er enig i udsagnet:
De bedste kirkeministre, Danmark har haft, er dem, man ikke har lagt mærke til.
Samme tilgang vil den nyudnævnte formand for Kirkeudvalget føre med ind i sit parlamentariske arbejde.
"Jeg tror, at der gælder det samme i forhold til Folketinget og vores udvalgsarbejde," siger Søren Espersen og uddyber om sine arbejdsopgaver:
"Vi skal skabe nogle trygge rammer, så de enkelte menigheder kan få en tryg tilværelse, og økonomien er i orden. Det vil jeg i høj grad medvirke til."
Også når det kommer til sager om dårligt arbejdsmiljø og krænkelser, vil Søren Espersen helst undgå at skulle udstikke strikse retningslinjer fra Christiansborg.
"Man skal i højere grad være opmærksom på de her ting, men det er ikke noget, vi skal lovgive om. Der er ingen, der synes om det, der er foregået, men det er op til hver arbejdsplads at fremsætte nogle ordninger, så folk ikke bliver forulempet eller generet," siger han.
Et anderledes univers
Selvom Søren Espersen er en erfaren politiker, er det nyt for ham at arbejde med kirkepolitik. Den tidligere DF'er har nemlig hovedsageligt arbejdet med forsvars- og sikkerhedspolitik.
"Det har altid været krudt og kugler for mig. Så det er et anderledes univers, jeg nu kommer ind i," siger han.
Ved siden af kirkeordførerskabet er han også blevet kulturordfører i Danmarksdemokraterne. Han er glad for, at de to ordførerskaber har fået samme ejermand.
"Kirke og kultur hører sammen. De har begge to at gøre med dansk kulturarv og historie. Derfor var det vigtigt for mig, da jeg blev kulturordfører, at jeg fik kirken med," forklarer han.
Han fortæller, at det er en lettelse at skifte arbejdsområde – og at ændringen har været med til at give ham fornyet engagement i arbejdet som politiker.
Søren Espersen beskriver sig selv som et kristent menneske, og allerede fra da han var tre år, hev hans far ham med i kirke om søndagen. Han mener, at det nu er et fordel, at han kender til miljøet i kirkerne.
En magtfuld alliance
Netop miljøet i kirkerne og de kirkelige traditioner er kommet under pres på grund af den nye regering, mener danmarksdemokraten.
Beslutningen om at afskaffe store bededag er forkert på mange måder, mener han, og han er ikke overrasket over, at beslutningen er blevet udsat for så heftig kritik.
"Man skal ikke pille ved en over 300 år gammel tradition og skik og så bare tro, at folk nok er ligeglade med det," siger han.
At kritikken af forslaget har været så bemærkelsesværdig, hænger blandt andet sammen med, at det er to af det danske samfunds mest prominente institutioner, der er gået til angreb på beslutningen, påpeger Søren Espersen.
"Fagbevægelsen har måske en million medlemmer, og folkekirken har jo over fire millioner medlemmer. Så det er to meget stærke kræfter, man lige pludselig gør til allierede," siger han.
Selvom Søren Espersen ikke er bleg for at kritisere regeringen, ønsker han ikke at tale ondt om kirkeminister Louise Schack Elholm (V), som flere gange har måttet forsvare beslutningen i pressen.
"Hun kommer dumpende ind i den post. Hun har ganske vist været kirkeordfører, men det er altså ikke hende, der har fundet på det her, da hun ikke var med i forhandlingsgruppen. Det er næsten synd for hende, at hun skal rede de tråde ud. Det er en barsk start, hun har fået. Hende er jeg ikke vred på," siger han.
"Ubetinget" tilhænger af omdiskuteret rettighed
En anden kirkepolitisk sag, der den seneste tid har fyldt, er diskussion om, hvorvidt det er fair, at kirkerne har en indsigelsesret, der betyder, at de kan modarbejde og forsinke opførslen af vindmøller og solceller.
Retten har været bredt kritiseret, men Søren Espersen slår fast, at han er glad for, at retten stadig eksisterer.
Er det en god idé, at kirkerne har indsigelsesret?
"Ja, ubetinget. Man skal ikke ændre ved middelalderkirkernes omgivelser. Det vil vi bekæmpe med næb og kløer," siger Søren Espersen.
Vi lever i en tid, hvor vi gerne vil fjerne så mange barrierer som muligt i forhold til den grønne omstilling. Det her er vel en nem barriere at fjerne?
"Nej, det har ikke nogen funktion. Jeg ved ikke, hvad det er, man vil, når man tænker på at lave klimavenlige tiltag. Det er givetvis noget omkring kirkerne og kirkens ejendom. Det skal man holde nallerne fra. Vi har nogle strukturer fra middelalderen, som er blevet til danske traditioner. Kirkerne er helt centrale i det spil. De er alle unikke."
Man vil jo gerne have en masse vindmøller og solceller op. Hvis kirkerne siger nej til et bestemt område, hvor skal man så sætte dem op henne?
"Man skal ikke sætte dem op, hvis det generer kirkerne og kirkelivet."
Så er det bare ærgerligt?
"Jeg synes ikke, at det er ærgerligt. Det er godt, at vi beskytter kirkerne og de omgivelser, de har."
Europa-Parlamentet sender opsang til Polen: Ukrainske voldtægtsofre mangler adgang til abort
Minister beklager forhastet forløb ved omstridt våbenindkøb
