Er en aftale stadig en aftale i dansk politik? Her er de fem vigtigste nedslag fra tirsdagens spørgetime med Mette Frederiksen

For første gang i mere end et halvt år var det tirsdag igen blevet tid til statsministerens spørgetime.

Meget er sket, siden Mette Frederiksen (S) sidste gang svarede på spørgsmål fra partilederne. Der har både været et folketingsvalg, og hun står nu i spidsen for en SVM-regering med to af sine tidligere politiske modstandere.

Derudover har regeringen fået størstedelen af oppositionen samt hele fagbevægelsen på nakken, fordi den vil afskaffe en helligdag.

Men ellers var meget, som det plejer at være under spørgetimen: Partilederne var mødt op med spørgsmål af vidt forskellig karakter og fik statsministeren til at vende alskens emner som udlændingepolitik, grøn omstilling og seniorers mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv.

Altinget har set debatten og giver dig fem af de vigtigste nedslag.

 

Store bededag udeblev – næsten

Vi starter med en af debattens overraskelser, som primært består i, at det næsten ikke blev adresseret:

Regeringens forslag om afskaffelsen af store bededag har været et varmt emne på Christiansborg i årets første måned, men ved den første spørgetime var der blot et enkelt spørgsmål om afskaffelsen af helligdagen.

Det kom fra Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg. Men først efter hun havde brugt to af sine i alt tre spørgsmål om udlændingepolitik. Hun ville vide, om det er korrekt, at skolelærerne skal arbejde store bededag, mens eleverne fortsat skal have fri.

Hvordan undervisningstimerne skrues sammen, er et lokalt anliggende, lød modsvaret fra statsministeren.

 

Støjberg på jagt efter Socialdemokratiets strammer-vælgere

Lad os blive hos Inger Støjberg, som havde en klar agenda med til tirsdagens spørgetime: Det skal udstilles, at regeringen er blevet slappere i sin udlændingepolitik, efter at Moderaterne er kommet med i regeringen.

Før valgkampen viste vælgervandringerne, at Støjberg havde succes med at vinde vælgere fra Socialdemokratiet. Regeringspartiet fik dog mindsket tabet frem mod valgdagen. Støjberg lader dog ikke til at give op uden kamp, når det handler om at tiltrække de vælgere, som vægter en stram udlændingepolitik højt.

Hun fremhæver, at SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag lægger op til at give mulighed for, at udvisningsdømte syriske kvinder kan blive i Danmark. Ifølge Støjberg vil det ødelægge ”fundamentet i hele den danske udlændingepolitik”, og det ”viser, at regeringen ikke bærer udlændingepolitikken i hjertet”.

Statsministeren afviser dog, at der er tale om en særlig lille gruppe af personer, og hun fastslår, at regeringen fortsat er garant for en stram udlændingepolitik. {{toplink}}

 

Frederiksen vil drøfte 'åben dør-ordning' med von der Leyen

Når statsministeren torsdag rejser til Bruxelles for at mødes med de andre europæiske stats- og regeringschefer, har hun et ganske særligt, grønt emne med i kufferten.

Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, deltager nemlig også i EU-topmødet, og Mette Frederiksen har i sinde at drøfte de danske udfordringer med en ordning for vedvarende energi. Det fortalte hun under spørgetimen, da problemet blev rejst af Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

Energistyrelsen meddelte mandag, at al sagsbehandling i den såkaldte 'åben dør-ordning' øjeblikkeligt er sat i bero, fordi den kan være i strid med EU’s regler for statsstøtte.

Ordningen er kort fortalt muligheden for at ansøge om at bygge vindmølleparker på et havareal uden en krone i statsstøtte ud fra først-til-mølle-princippet. Til gengæld tjener staten som udgangspunkt ikke en krone på dem. {{toplink}}

 

Er en aftale stadig en aftale på Borgen?

Vil den nye flertalsregering underminere gamle uskrevne spilleregler om arbejdsgangen på Christiansborg? Det er Pia Olsen Dyhr (SF) bekymret for.

Ifølge SF er regeringen løbet fra en aftale om at indføre et forbud mod sprøjtegifte nær drikkevandsboringer – ligesom regeringen nu ikke længere vil garantere at afsætte det beløb, som blev aftalt i forbindelse med indførslen af minimumsnormeringerne.

Bekymringen for, at regeringen vil opsige tidligere forlig, som ellers har et flertal, blev beskrevet i sidste uge i Information.

Statsminister Mette Frederiksen understregede dog, at intet har ændret sig i forhold til den praksis, der har været i tidligere valgperioder. Men der er forskel på forlig og aftaler, hvor førstnævnte binder partierne, hvis de ikke opsiger det inden et folketingsvalg, mener hun.

Den mangeårige SF-formand replicerede, at hun var “opmærksom på, at der er forskel på aftaler og forlig”. Men hun argumenterede for, at aftalen om drikkevand var langsigtet. I den forbindelse gav SF andre indrømmelser, som er gennemført, for at nå et kompromis, hvor partiet blev lovet et forbud i slutningen af 2022. Netop derfor er Pia Olsen Dyhr uforstående overfor, at aftalen ikke bliver fulgt helt til dør.

Mette Frederiksen afviste dog at gå ind i konkrete forhandlingsforløb og sager, men henviste til de ansvarlige ministre – miljøminister Magnus Heunicke (S) og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

 

Arbejdspligt – også for folk over 50 år?

I den seneste udgave af Weekendavisen understregede statsministeren, at hun ser det som en pligt at arbejde. Udtalelsen kommer selvfølgelig i forbindelse med debatten om, at danskerne står overfor at skulle arbejde en dag mere om året efter afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Under spørgetimen fik statsministeren anledning til igen at understrege, at hun er rundet af den protestantiske arbejdsmoral. Det skete, da Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, luftede idéen om at give seniorer et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor de kan få bedre tid til at prioritere familielivet.

De to var meget uenige i, hvornår behovet for mere fleksibilitet i arbejdslivet opstår. DF-formanden mente, at det gælder for danskere i 50’erne og 60’erne.

”Det hænger ganske enkelt ikke sammen,” sagde Mette Frederiksen med henvisning til, at folk i 50’erne skulle begynde at tale om at ville arbejde mindre.

Argumentet fra statsministeren gik på, at den nordiske velfærdsmodel er afhængig i, at borgerne ”sætter en ære i at gå på arbejde”, og fortsætter så længe de kan.

Ifølge statsministeren er de to partier dog enige om, at det skal sikres, at de, der ikke længere kan arbejde, får mulighed for at trække sig tilbage før den ellers forventede pensionsalder.

red@altinget.dk