Norge forsøgte den danske Kosovo-model og lejede fængselspladser i Holland. Tre år senere stoppede aftalen efter kritik fra ombudsmanden
(Foto: Catrinus Van Der Veen/AFP/Ritzau Scanpix)
Der findes ganske få fortilfælde til regeringens forslag om at leje fængselspladser i Kosovo. Da Norge forsøgte sig med ordningen i 2015, blev det “ikke en succes”, og ombudsmanden måtte rette kritik, fortæller ekspert.
Står det til regeringen, skal 300 udvisningsdømte udlændinge snart have deres daglige gang i et fængsel i Kosovo.
Det er et nybrud for Danmark at leje fængselspladser i et andet land, og fortilfældene i andre lande er da også få.
Et af de enkelte tilfælde, man har set, var da Norge i 2015 begyndte at leje 242 fængselspladser i Holland. Men det varede kun få år, før nordmændene valgte at droppe aftalen i 2018 efter kritik fra blandt andet Norges ombudsmand, der sagde, at ordningen var i strid med landets forpligtelser på menneskerettighedsområdet.
Hos Dansk Institut mod Tortur (Dignity) mener juridisk chef Therese Rytter ikke, at tidligere erfaringer taler til regeringens fordel.
"Det er en meget særegen konstruktion, som Danmark aldrig har kastet sig ud i før. Og de ganske få fortilfælde, der er i europæiske retshistorie, har ikke været succeser," siger hun. {{toplink}}
Norge kunne ikke holde øje med fysiske overgreb
Dignity var sammen med Institut for Menneskerettigheder til møde med Justitsministeriet i januar om regeringens forslag. Senere har de to organisationer sendt et 18-siders langt notat med en række bekymringer og spørgsmål til ordningen.
Her har flere af bekymringerne rod i tidligere udfordringer, man så, da Norge lejede fængselspladser i Holland.
Et af problemerne med ordningen var, at det var Holland, der havde myndigheden omkring magtanvendelse, og derfor kunne Norge ikke se landet efter i sømmene i forhold til fysiske overgreb og krænkelser.
“Og Holland er et land, der alt andet lige minder mere om Danmark end Kosovo," siger Therese Rytter.
"Derfor forestiller jeg mig, at der er en større risiko for, at en række overgreb går under radaren i Kosovo."
Ifølge regeringens lovforslag skal afsoningen i Kosovo ske efter dansk lovgivning. Men det fremgår samtidig, at man kan lave fravigelser “i det omfang, det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf".
Og det kan risikere at sætte de indsattes rettigheder under pres, mener Therese Rytter.
Forpligtelse til at overholde menneskerettigheder
Hos Institut for Menneskerettigheder er seniorforsker Peter Vedel Kessing ved at grave sig godt ned i lovforslaget, inden de skal aflevere deres høringssvar.
Han hæfter sig ved, at der er en væsentlig forskel fra Norges ordning:
For det land, som Danmark vil leje fængselspladser i, er ikke forpligtet til at overholde menneskerettighederne. Kosovo er nemlig ikke en folkeretlig stat, og det betyder, at de hverken er forpligtet til at overholde menneskerettighederne. Samtidig er det ikke muligt at inddrage dem for menneskerettighedsdomstolen, hvis der sker en krænkelse af de rettigheder i fængslet.
Det gjorde sig ikke gældende, da Norge lejede fængselspladser af Holland, der har forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne.
“Hvis der var tvivl om, hvem der havde ansvaret, var de to lande forpligtet til at overholde de samme regler. Derfor var det ikke lige så vigtigt, hvem der havde ansvaret på visse områder, og hvilke regler der gjaldt," siger seniorforskeren fra Institut for Menneskerettigheder.
Derfor skal man ifølge Peter Vedel Kessing være ekstra opmærksom på, hvilke regler der gælder, og hvem der har ansvaret for at de bliver overholdt i regeringens lovforslag.
“Der er stor risiko for, at de indsatte lider et rettighedstab, hvis der er områder, hvor det ikke er danske regler, der gælder. Derfor er det vigtigt, at det danske ansvar ikke forsvinder på vej ned i flyveren til Kosovo,” siger han.
Ph.d-studerende: Russisk propaganda er mest effektiv, når den er sand
Journalisternes tidligere fagboss skal være medielobbyist i Dansk Erhverv
