Kritikken breder sig: FN’s Torturkomité vil have Danmark til at droppe fængselsplaner i Kosovo
Listen over udfordringer ved at leje fængselspladser i Kosovo er så lang, at regeringen bør droppe planerne, advarer FN’s Torturkomité i ny rapport. Men fængselsplanerne fortsætter ufortrødent, understreger S-ordfører.
Danmarks planer om at sende udvisningsdømte kriminelle til afsoning i Kosovo er flere gange blevet hårdt kritiseret af både børne- og menneskerettighedsorganisationer i ind- og udland.
Nu melder FN's Torturkomité sig i koret af kritikere.
Torturkomitéen har ansvar for at kontrollere, om lande som Danmark overholder Torturkonventionen. Hvert femte år kommer de med anbefalinger til landene, og denne gang er opfordringen til Danmark meget klar: Drop fængselsplanerne i Kosovo.
"Staten (Danmark, red.) bør afstå fra at leje fængselsfaciliteter uden for dets territorium og sikre sig, at personer, der er frihedsberøvet, ikke diskrimineres på baggrund af deres nationalitet eller familiestatus," skriver torturkomitéen blandt andet i sin granskning af en lang række menneskeretlige spørgsmål i det danske fængselsvæsen.
Konkret frygter de blandt andet for de indsattes adgang til både sundhedsbehandling og besøg fra familie. Og de er bekymrede for, at det er det lokale fængselspersonale i Kosovo, der skal efterforske sager, hvor indsatte bliver udsat for eksempelvis tortur, mens de afsoner i Kosovo.
{{toplink}}
Therese Rytter, der er juridisk chef i Dignity og næstformand i Europarådets Torturkomité, mener derfor, at regeringen bør lytte til FN og droppe fængselsplanerne.
"Vi mener dybest set ikke, Danmark vil kunne overholde sine menneskeretlige forpligtelser ved at sende borgere fra andre lande, der er dømt i Danmark, til at afsone deres straf i et tredje land. Det har erfaringerne fra Norge, som lejede fængselspladser i Holland, vist med al tydelighed," siger hun.
Det kommer imidlertid ikke til at ske, understreger Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg.
"Vi kommer ikke til at ændre vores planer om at leje fængselspladser i Kosovo, fordi FN’s Torturkomité vurderer, at det er på kant med menneskerettighederne."
Ifølge Bjørn Brandenborg er der med aftalen taget højde for kritikken, fordi afsoningen i Kosovo vil foregå på danske vilkår – og desuden er det ikke en "legitim kritik", at man skal lade være med at gøre noget, bare fordi man "går på kanten".
{{toplink}}
S afviser kritik
Ligesom FN’s Torturkomité peger Dignity blandt andet på, at fængselsplanerne i Kosovo bevæger sig på kanten af menneskerettighederne, fordi den udfordrer de indsattes ret til besøg fra deres familie.
"De internationale regler tilsiger, at man som en indsat har ret til minimum ét fysisk besøg hver uge. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan sikres. De pårørende hjemme i Danmark vil næppe få økonomisk bistand fra den danske stat til at flyve til Kosovo hver uge," siger Therese Rytter og fortsætter:
"Der er et ønske om at gøre det så tæt som muligt på danske afsoningsvilkår. Det sætter vi pris på, men det kan ikke lade sig gøre i praksis."
Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg affejer kritikken og mener, at regeringen har taget højde for den og de øvrige udfordringer i tilstrækkeligt omfang.
"Vi har lavet en meget, meget omfattende aftale, som stiller store krav til uddannelsen af medarbejderne dernede, til personalet, der skal lede fængslet, og til både sundhedsbehandling og besøg," siger han og fortsætter:
"Det vil være ligesom at afsone under danske vilkår. Bare i et andet land. Måske med noget personale, der har lidt sværere ved at tale dansk, men for mange er det alligevel ligegyldigt, for de taler ikke selv dansk."
{{toplink}}
Danske forhold og dansk tilsyn
Kosovo er ikke medlem af FN og Europarådet og er derfor heller ikke folkeretligt forpligtet efter hverken FN's Torturkonvention eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Og både Europarådet og FN’s Torturkomité har flere gange tidligere kritiseret det kosovoske politi og fængselskulturen i Kosovo.
Da Europarådets Torturkomité undersøgte Kosovos fængsler i 2020, var der blandt andet anklager om overgreb med knytnæveslag og spark på indsatte, og det fremgik, at fængselspersonalet lod sig bestikke af de indsatte.
Men ifølge regeringen er det ikke et problem for de indsatte, Danmark planlægger at sende afsted, da fængslet i Kosovo skal i udgangspunktet drives på danske vilkår med en dansk ledelse.
FN’s Torturkomité noterer sig, at Danmark har "anført", at fængslet i Kosovo vil være under dansk jurisdiktion.
Men de tvivler fortsat på, om det lokale fængselspersonale har de fornødne kompetencer til at håndtere opgaven, hvis der opstår behov for at efterforske sager, hvor indsatte fra Danmark udsættes for tortur eller dårlig behandling af fængselspersonalet.
Den del er der imidlertid også taget højde for, mener Bjørn Brandenborg.
"Den danske institutionsleder, der er i Kosovo, vil være den første frontperson til at føre tilsyn med, at det foregår på den rigtige måde."
Fængselsaftalen mangler fortsat at blive godkendt i Kosovos parlament. Når det er sket, vil der gå 21 til 26 måneder, før de første indsatte kan flytte derned.
Lækket aftaletekst: Regeringen vil gøre det lettere at placere energiparker i beskyttet natur
Er en to meter høj, konservativ kickbokser den rette til at kæmpe mod Dubais oliesheik på klimatopmødet?
