Kosovo vil have håndslag på danske ulandsmillioner, før landet siger ja til omstridt fængselsplan
Før politikerne i Kosovo kan stemme om at lade Danmark leje 300 fængselspladser, skal aftalen om dansk bistandsstøtte til balkanlandet på plads. Det viser ifølge eksperter en klar sammenhæng mellem de to aftaler, selvom S-regeringen tidligere har afvist det.
Regeringens opsigtsvækkende plan om at løse pladsmanglen i danske fængsler ved at leje pladser til udvisningsdømte kriminelle i Kosovo er sat på pause, indtil Kosovo får håndslag på 45 millioner kroner om året i dansk bistand.
I Kosovo vil fængselsaftalen nemlig ikke blive behandlet – og godkendt – i parlamentet, før aftalen om bistandsmillionerne er færdigforhandlet og underskrevet med Danmark.
Først når det er sket, kan Danmark begynde at renovere fængslet i Gjilan, så det kan blive klar til at modtage de kriminelle, som de to lande ellers indgik aftale om tilbage i december 2021.
Det fremgår af et svar, som Altinget har fået fra Kosovos Justitsministerium.
Her lyder det, at Danmark og Kosovo fortsat forhandler om den aftale, der skal tilføre "donationer" fra ulandsbistanden til blandt andet grøn omstilling. Og at de to aftaler mellem Danmark og Kosovo om henholdsvis udviklingsbistand og leje af 300 fængselspladser først skal "godkendes" af regeringen i Kosovo, før parlamentet kan "ratificere" begge aftaler endeligt.
Den tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har ellers holdt fast i, at fængselsaftalen og bistandsaftalen var "to fuldstændigt selvstændige forhandlingsspor".
Men svaret fra Kosovo viser ifølge flere eksperter, at Kosovo - modsat Danmark - kobler de to aftaler. Sådan lyder det fra både seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder og Louise Halleskov, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.
"Det ser ud til, at det kosovariske justitsministerium i praksis kobler landets vedtagelse af lovgivning til opfyldelse af traktaten om fængselsaftalen med aftalen om udviklingsbistand. Altså, at de betragter det som et samlet hele," siger Louise Halleskov.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen ser også en kobling mellem de to aftaler.
"Officielt gives pengene blandt andet til udvikling af vedvarende energi, men de knyttes tæt til etableringen af fængselspladser for afviste kriminelle asylansøgere fra Danmark," siger han.
{{toplink}}
Ministerium afviser sammenhæng
Udenrigsministeriet fastholder i et skriftligt svar, at man i Danmark betragter det som to selvstændige aftaler. Det er dermed ifølge ministeriet alene Kosovo, der har besluttet at sammenkæde de to aftaler.
"Kosovos regering har udtrykt ønske om at gennemføre en samlet ratifikation af aftalen om leje af fængsler og bistandsindsatser. Der er dog tale om to selvstændige aftaler. Når aftalerne er på plads, forventes regelmæssig kontakt mellem Danmark og Kosovo om de konkrete projekter,” oplyser Udenrigsministeriet.
Forligspartier var ikke informeret
Hverken SF eller DF, der var med til at vedtage aftalen om fængselspladserne i Kosovo, var informeret om, at afstemningen om fængselspladserne var afhængig af, at ulandsaftalen skulle på plads.
"Det burde vi have vidst. Vi var optaget af ikke at udnytte et fattigt land, og derfor spurgte vi eksempelvis meget ind til, om det ville skabe tryk på deres fængselspladser, hvis Danmark lejede pladser. Men vi har ikke spurgt ind til det her forhold af den simple grund, at vi ikke kendte den betingelse,” siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.
Det var egentlig planen, at fængslet i Gjilan allerede i foråret 2023 skulle aflaste et presset dansk fængselsvæsen, der mangler både pladser og personale.
Derfor er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod, frustreret over, at ulandsaftalen lige nu bremser, at udvisningsdømte udlændinge fra danske fængsler i stedet kan komme til at afsone deres dom i Kosovo.
"Det er nyt for mig, at den her sammenkobling skulle være sket. Jeg er meget kritisk over for det. For vi skal simpelthen have styr på det. Det er et signaturprojekt," siger han.
Derfor vil han nu tage sagen op med justitsminister Peter Hummelgaard (S).
"Jeg vil bede ministeren om at redegøre for, om de her ting hænger sammen. Ja eller nej. Så må ministeren jo svare på det," siger retsordfører Peter Kofod.
Altinget har forholdt Justitsministeriet kritikken. I et mailsvar lægger Justitsministeriet vægt på, at det i aftalen mellem Danmark og Kosovo bliver "klart tilkendegivet", at samarbejdet mellem Danmark og Kosovo både handler om leje af fængselspladser og "et øget politisk og bistandsmæssigt samarbejde".
Justitsministeriet oplyser desuden, at "det fra kosovarisk side er oplyst, at man har til hensigt at behandle de to aftaler om henholdsvis leje af fængselspladser og bistandsmæssigt samarbejde samlet i landets parlament".
"Justitsministeriet er i kontakt med de kosovariske myndigheder med henblik på afslutning af ratifikationsprocessen," tilføjer ministeriet i mailen.
EL: Det ligner en handel
Det blev mødt af hård kritik, da den danske regering i december 2021 med en dags mellemrum besluttede at sende cirka 45 millioner kroner årligt fra bistandsmidlerne til Kosovo og indgik aftale om at leje 300 fængselsceller til udvisningsdømte kriminelle fra Danmark.
Allerede dengang blev det af kritikerne set som det seneste eksempel på, at den danske ulandsbistand i stigende grad bliver brugt til at indfri andre indenrigspolitiske dagsordener i de lande, der får penge fra Danmark.
Regeringen blev da også helt frarådet at bruge udviklingsbistand i Kosovo af Udviklingspolitisk Råd, der er det officielle rådgivende organ i forbindelse med uddelingen af udviklingsmidler.
Rådet vurderede nemlig ikke, at "der var tilstrækkelige strategiske begrundelser for at genoptage udviklingsbistanden til Kosovo, et højere middelindkomstland efter OECD’s klassificering,” som det lød i et mødereferat.
Det fik dengang Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, til at mistænke regeringen for at bruge ulandsmidlerne som betaling for fængselsaftalen. Og den mistanke har hun fortsat, når hun ser svaret fra Kosovos justitsministerium.
"Det er jo svært at læse det anderledes, end at de to aftaler på en eller anden måde hænger sammen," siger hun.
Ifølge Rosa Lund ligner det, at bistandsmidlerne er blevet brugt til at slå en handel af med Kosovo om fængselspladserne.
"Hvis det er sådan, er det usmageligt. Vi skal jo ikke derhen, hvor vi kan bruge dansk udviklingsbistand som en form for kolonialisme, hvor vi betaler nogle fattige lande for at løse vores problemer."
{{toplink}}
Helt normal praksis
Selvom flere eksperter altså bekræfter sammenhængen mellem de to aftaler, understreger de samtidig, at det er helt normalt praksis.
"Kosovo regner med, der kommer begge dele, for de har lavet en politisk aftale med Danmark, der både indeholder udviklingsbistand og fængslet. Hvis det kun er fængslet, der kommer, så lever det ikke op til den politiske aftale, der er lavet mellem Danmark og Kosovo," siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
Og det ser man også på andre områder, forklarer Louise Halleskov.
"Det er der ikke noget juridisk betænkeligt ved. Tværtimod ser man lignende "gensidige" aftaler i forbindelse med EU’s aftale med Tyrkiet om asylansøgere og den britiske aftale med Rwanda om modtagercenter for asylansøgere," siger hun.
{{toplink}}
Blå partier beskylder Socialdemokratiet for "spin" og "bluff" efter ny melding om prestigeprojekt
Bedre EU-samarbejde skal øge antallet af udvisninger
