Minkkommissionen afviser at vurdere journaliseringspligt i sag om Statsministeriets sms'er

Minkkommissionen kommer ikke til at vurdere, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes topmedarbejdere i Statsministeriet har journaliseret korrekt.

Det nuværende kommissorium lægger nemlig ikke op til, at kommissionen skal tage stilling til spørgsmålet om journaliseringspligt i sin endelige beretning.

Det oplyser Minkkommissionen til Altinget.

Minkkommissionen har ikke modtaget én eneste journaliseret sms fra Mette Frederiksen, departementschef Barbara Bertelsen, stabschef Martin Justesen og Statsministeriets departementsråd, Pelle Pape.

De fire topfolk i Statsministeriet har alle haft automatisk sletning af sms-beskeder efter 30 dage slået til på deres telefoner og har derfor ikke kunnet udlevere beskederne til Minkkommissionen. 

Man må gerne slette sms'er, men det kræver, at der før sletning tages stilling til journalisering af hver sms, før den bliver slettet, påpeger Frederik Waage, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet.

"Jeg går ud fra, at Statsministeriet overholder de regler, der er omkring journalisering af de forskellige kommunikationsformer," lød det torsdag fra Mette Frederiksen. 

Eksperter: Sms skulle være journaliseret

Men mindst én slettet sms burde være journaliseret i Statsministeriet.

Det mener Frederik Waage og Sten Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet. 

Det er en sms som departementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, har sendt 3. november til en afdelingschef i Justitsministeriet.

Sms'en lyder således: 

"Der skal være en sag med klar fælles indstilling fra myndighederne (ssi, fødevarer, politi og evt øvrige)

Absolut frist kl. 19.30

Indhold

-Risikovurdering

-Tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/lukke lortet)

-Tiltag ift smittespredning blandt mennesker

-Politisk håndtering"

Trods sletningen i Statsministeriet har Minkkommissionen alligevel fået fat i sms'en, da den var gemt i Justitsministeriet, men den skulle også have været journaliseret i Statsministeriet, mener Frederik Waage.

"Den konkrete sms, som har karakter af en bestilling fra Statsministeriet til Justitsministeriet, der passerer en myndighedsgrænse og i øvrigt har en endelig karakter efter min vurdering, skal journaliseres på sagen. Justitsministeriet har da også journaliseret sms'en," forklarer han til Altinget. 

Den vurdering deler Sten Bønsing overfor DR. 

"Det er min vurdering, at der vil være pligt til at journalisere den konkrete sms. Det er dels, som jeg har forstået det, en sms, som er sendt til en anden myndighed, og dels har den en væsentlig betydning for sagens behandling," siger han. 

Waage: Vil normalt føre til kritik fra Ombudsmanden

Under normale omstændigheder vil Statsministeriets manglende journalisering føre til kritik fra Folketingets Ombudsmand, vurderer Frederik Waage. 

"Men han vil ikke gå ind i denne sag, fordi Minkkommissionen er i gang, så det er kommissionen, der kan udtale kritik om det her. Man bliver ikke stillet for en rigsret for ikke at journalisere korrekt, men det kan have betydning for en rigsretssag, hvis man ikke har journaliseret korrekt," siger han.

Han forklarer, at vurderingen af hvorvidt der er journaliseret korrekt eller ej, kan være afgørende for det videre forløb i Folketinget, efter kommissionen har afsluttet sit arbejde.

"Man må gå ud fra, at Minkkommissionen vil komme med noget, som vil udgøre et grundlag for Folketingets vurdering om, hvorvidt der skal rejses en rigsretssag. Der vil det jo ikke være irrelevant, hvorvidt kommissionen mener, at man har tilsidesat journaliseringspligten og ikke i tilstrækkelig grad har samarbejdet om at oplyse sagen," siger Frederik Waage.

Altinget har spurgt Folketingets Ombudsmand om, hvorvidt han kan gå ind i sagen, så længe kommissionen arbejder samt, hvorvidt han eventuelt efter Minkkommissionens afsluttende beretning vil vurdere, om topfolkene i Statsministeriet har overholdt journaliseringspligten i sagen. 

Her henviser Folketingets Ombudsmand til sin vurdering fra 28. oktober. 

"Sagen rejser også forskellige mere generelle spørgsmål om sletning og journalisering mv. Disse spørgsmål har imidlertid en sådan forbindelse til den igangværende undersøgelse i Minkkommissionen og undersøgelsens materiale, at ombudsmanden finder det rigtigst ikke at indlede en undersøgelse heraf," lyder det her.

Minkkommissionen forventes at være klar med sin afsluttende beretning i slutningen af april 2022.

Venstre: Det skal undersøges 

Formanden for Granskningsudvalget, Karsten Lauritzen (V), er klar i mælet, når det kommer til, hvorvidt det skal afklares, om Mette Frederiksen og topmedarbejderne i Statsministeriet har brudt journaliseringspligten. 

Det er dog ikke sikkert, at den afklaring skal ske gennem kommissionen, fortæller han. 

"Det spørgsmål vil vi gerne have afklaret, så det vil vi finde ud af, om vi kan skaffe et flertal til. Jeg er ikke så optaget af, om det er kommissionen eller nogle andre, der skal konkludere. Vi udelukker ikke noget," siger Karsten Lauritzen, der også er gruppeformand i Venstre. 

Kan I leve med, at det først afklares, efter kommissionens arbejde er afsluttet?

"Det må vi jo leve med, hvis det er tilfældet. Det vigtigste at få undersøgt er, hvor lovligheden var henne i det, som regeringen og statsministeren besluttede. Det er hovedspørgsmålet. Det andet skal undersøges, og det kan ske igennem kommissionen, men man kan også nå til bunds i det på anden vis og på et senere tidspunkt," siger han. 

Den holdning deler Morten Messerschmidt, der er Dansk Folkepartis medlem af Granskningsudvalget.

"Vi vil helt bestemt forfølge sagen. Men om det bliver parlamentarisk gennem spørgsmål eller via en henvendelse til kommissionen, kan jeg ikke sige. Vi skal passe på at bede om for mange konkret ting, da det kan svække kommissionens uafhængighed og dermed tilliden til den endelige rapport," skriver han i en sms.* 

Enhedslisten bakker op

En lignende melding kommer fra Enhedslistens medlem af Granskningsudvalget, Peder Hvelplund. 

"Det helt centrale i kommissionen er at få afdækket, hvem der vidste hvad hvornår i forhold til den manglende lovhjemmel. I løbet af sagen vil der komme andre problemstillinger op, som skal afdækkes, og det vil vi gå ind i efterfølgende," siger han og fortsætter:

"Der er spørgsmål om - hvordan man håndterer sms'er i forvaltningen, og i hvilket omfang de er journaliseringspligtige samt, hvordan de gemmes, så man kan lave vurderingen af om de er journaliseringspligtige eller ej - klart noget, som vi skal have afdækket efterfølgende."

Han forklarer, at spørgsmålet skal afklares på anden vis end i kommissionen, da det ellers tager for lang tid for kommissionen at nå frem til en konklusion.

"Det er vores ambition, at der skal sikres fuld åbenhed, men det er nødvendigt, at vi holder det ude af kommissionen, så kommissionen kan fokusere på det, som vi har bedt om," siger Peder Hvelplund.

Og selvom Folketingets Ombudsmand muligvis først kan vurdere journaliseringspligten, efter kommissionen har fuldført sit arbejde, kan andet arbejde i sagen godt igangsættes allerede nu, ifølge Enhedslistens sundhedsordfører.

"Selve spørgsmålet om, hvordan vi håndterer det her fremover, så vi ikke står i den samme situation igen, kan vi jo gå i gang med med det samme," siger Peder Hvelplund.

Statsministeriet har indkaldt til pressemøde om de omstridte sms'er klokken 20 onsdag aften. 

*Artiklen er opdateret med en kommentar fra Morten Messerschmidt onsdag klokken 15.10.

clh@altinget.dk, arp@altinget.dk