Kendt klimaforsker bliver forperson for EU's nye klimaråd

Den tyske økonom Ottar Edenhofer bliver den første forperson for EU's klimaråd. Han er en af de mest citerede videnskabsfolk i verden, og har som klimaforsker tidligere stået i spidsen for en arbejdsgruppe for en IPCC-rapport om bæredygtig energi.

I 2020 var han i top én procent af de mest citerede forskere i verden. Nu skal Ottmar Edenhofer lede EU's European Scientific Advisory Board on Climate Change, der er et nyetableret klimaråd.

Det oplyser det Europæiske Miljøagentur i en pressemeddelelse.

Ottmar Edenhofer er en af verdens førende klimaforskere og har blandt andet været med i en arbejdsgruppe i FN's klimapanel, IPCC, i forbindelse med udgivelsen af en IPCC-rapport om klimatilpasning og bæredygtig energi. 

Edenhofer er professor på Berlins tekniske universitet, direktør og cheføkonom på Potsdam Institute for Climate Impact Research samt direktør for Director of the Mercator Research Institute on Global Commons and Climate Change i Berlin.

EU's klimalov, der blev stemt igennem i juni 2021, indeholder et mål om klimaneutralitet i 2050 for at nå Parisaftalen. Loven indebærer oprettelsen af et klimaråd under det Europæiske Miljøagentur.

Forrige artikel Folketingets rådgiver om verdensmål får nyt formandskab Folketingets rådgiver om verdensmål får nyt formandskab Næste artikel Tidligere KD-formand bliver formand igen Tidligere KD-formand bliver formand igen