Her er de nye medlemmer af Det Nationale Turismeforum

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har udpeget medlemmerne af Det Nationale Turismeforum for perioden 2019 til 2022. 

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.  

"Det Nationale Turismeforum spiller en central rolle i at forenkle det offentlige turismefremmesystem. Jeg er derfor rigtig glad for at kunne udpege en række kompetente medlemmer, der kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng i den offentlige turismefremme til gavn for både turisterne og virksomhederne i Danmark," siger Erhvervsminister Rasmus Jarlov. 

Nogle af medlemmerne er genudpeget for perioden, mens andre er nyudpegede.

Blandt de nyudpegede medlemmer er bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen Peter Højland samt administrerende direktør for Tycho Brahe Planetarium Mette Broksø Thygesen.

Medlemmerne af Det Nationale Turismeforum er:

  • Michael Dithmer (formand), departementschef, Erhvervsministeriet (genudpegning).
  • Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand, VisitDenmark (genudpegning).
  • Peter Højland, bestyrelsesformand, Wonderful Copenhagen (nyudpegning).
  • Henrik Höhrmann, bestyrelsesformand, Dansk Kyst- og Naturturisme (nyudpegning).
  • Laila Kildesgaard, direktør, KL (genudpegning).
  • Peer H. Kristensen, direktør, VisitAarhus (nyudpegning).
  • Mette Broksø Thygesen, adm. direktør, Tycho Brahe Planetarium (nyudpegning).
  • Flemming Toft Andersen, adm. direktør, Feriepartner (nyudpegning).
  • Ole Sorang, nordisk marketing direktør, Radisson Hotel Group (nyudpegning).
  • Annette Therkelsen, lektor, ph.d. og vicedekan, Aalborg Universitet (nyudpegning).

Det Nationale Turismeforum blev oprettet i 2015 af daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark. 

Forrige artikel Kræftens Bekæmpelse uddeler hæderspris Næste artikel Regnskab: Lidt mindre Lead Agency fordobler årsresultat