Folketingets presseansvarlige skifter til Tivoli

Finn Tørngren Sørensen stopper som Folketingets presseansvarlige. Han skal fremover være konsulent og rådgiver for Tivolis ledelse.

Onsdag formiddag annoncerede Folketingets presseansvarlige, Finn Tørngren Sørensen, på LinkedIn, at han fra maj skal være konsulent og rådgiver for Tivolis ledelse.

Finn Tørngren Sørensen har i de sidste 15 år løst kommunikationsopgaver for Folketinget og Folketingets formand. De første ti år i Folketingets kommunikationsenhed og de seneste fem år i Folketingets ledelsessekretariat.

Siden september 2015 har han haft titel af presserådgiver og taleskriver, men har derudover også bidraget til at håndtere Folketinget.dk og Folketingets intranet, og så har han ledsaget Folketingets formand under officielle besøg og rejser.

Hvem, der overtager jobbet, vides endnu ikke. 

Forrige artikel Vermund udfordrer Thulesen Dahl på hans hjemmebane Næste artikel Danske Bank-direktør stopper på grund af hvidvask