Danske Bank-direktør stopper på grund af hvidvask

Bankdirektør Lars Mørch har opsagt sin stilling som følge af Danske Banks estiske hvidvasksag. Bestyrelsesformand og koncernchef forholder sig tavse.

Direktør Lars Mørch stopper i Danske Bank i kølvandet på sagen om estisk hvidvask, skriver Børsen. Han har blandt andet haft ansvar for den baltiske afdeling.

Den afgående direktør fik i 2014 oplysninger fra bankens interne revision om mulig hvidvaskning for store beløb i bankens estiske afdeling.

Bestyrelsesformand Ole Andersen og nuværende topchef Thomas Borgen vil ikke afsløre, hvorvidt de allerede tilbage i 2014 blev orienteret om den potentielle hvidvask i Danske Banks estiske afdeling.

Der foregår nu en intern undersøgelse af sagen, som har medført Lars Mørchs opsigelse. 

Forrige artikel Folketingets presseansvarlige skifter til Tivoli Næste artikel STAR mister direktør: Morten Binder skal rydde op i HK's a-kasse