Folketinget åbner: Verdensmål indtager større rolle i lovarbejdet

I folketingsåret 2021-2022 skal alle regeringens lovforslag screenes for, hvordan de påvirker kampen for at nå de bæredygtige verdensmål. Rasmus Nordqvist (SF) ser frem til at have en ny måde at holde regeringen i ørene på. 

Når Folketinget åbner tirsdag, er det samtidig det første folketingsår, hvor alle regeringens lovforslag skal screenes på baggrund af FN’s 17 bæredygtige verdensmål og 169 delmål.

“Bidrager et forslag positivt på én dagsorden, men negativt på en anden? Der bliver det vores opgave som parlamentarikere at se på de screeninger, der bliver lavet,” siger Rasmus Nordqvist, ordfører for international udvikling i SF.

Den nye praksis blev vedtaget tidligere på året, men træder først i kraft med regeringens lovprogram for 2021-2022 – seks år efter verdensmålene blev vedtaget på FN’s Generalforsamling i New York.

“Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse tidligere på året.

Lovforslag bliver i forvejen screenet for, om de eksempelvis påvirker CO2-udledningen eller miljøet. Der er altså tale om et skøn, og hvis svaret er ja, sætter ministerierne en egentlig konsekvensanalyse i gang. Verdensmålsscreeningen kommer til at fungere på samme måde.

Konsekvensvurderingerne kan i sig selv ikke stoppe et lovforslag, der vurderes at påvirke verdensmål negativt, men kan være et værktøj, som folketingsmedlemmer kan bruge til at presse regeringen.

Uklarhed

Rasmus Nordqvist er i dag medlem af SF, men i 2017 var han politisk ordfører for Alternativet og medstiller af et beslutningsforslag, der opfordrede den daværende regering til en lignende screening på baggrund af både verdensmål og Parisaftalens klimamål.

“Jeg har egentlig rigtigt store forventninger,” siger Rasmus Nordqvist i dag.

Han anerkender samtidig, at det stadig er uklart, præcis hvad opgaven i at screene og konsekvensanalysere på baggrund af verdensmål indebærer.

“Det er meget ligetil og samtidig meget komplekst. Så det er nok afgørende, at man går til opgaven med en vis ydmyghed,” siger han.

Stedmoderlig behandling

Rasmus Nordqvists store forventninger skyldes blandt andet en tro på, at verdensmålene og screeningen kan hjælpe politikerne med at tage mere bæredygtige beslutninger.

“Selvom verdensmål fylder meget i Danmark, bliver de jo til tider behandlet lidt stedmoderligt. Vi ser det som noget, man laver ude i verden, i de fattige lande,” siger Rasmus Nordqvist.

“Så det her er vigtigt, fordi det minder os om, at det i høj grad handler om indenrigspolitik og det, vi gør herhjemme,” siger han.

Ifølge Finansministeriet vil det være op til det enkelte fagministerium at vurdere, om et lovforslag skal konsekvensanalyseres.

Følg med på Altinget Verdensmål i den kommende tid for at læse flere artikler om verdensmålsscreening.

Forrige artikel Overblik: Her er de vigtigste elementer i den nye landbrugsaftale Overblik: Her er de vigtigste elementer i den nye landbrugsaftale Næste artikel Dagens overblik: Folketinget åbner, og klimaaftale for landbruget er på plads Dagens overblik: Folketinget åbner, og klimaaftale for landbruget er på plads