Dagens overblik: Enhedslisten går til reformforhandlinger med nyt udspil, som kræver højere skatter for de rigeste
En millionærskat skal være med at finansiere en afskaffelse af kontanthjælpsloftet, lyder det fra Enhedslisten i et nyt udspil, som skal mindske uligheden. Regeringen afviser indgreb i boligmarkedets priser. Få overblik over dagens politiske nyheder.
Godmorgen og velkommen til overblikket over denne onsdags politiske nyheder. Vi starter med dagens udgave af Berlingske, hvor Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har præsenteret et nyt udspil.
Det er et såkaldt ulighedsudspil, som vil være partiets centrale krav i forhandlingerne om regeringens reformudspil. Målet er ifølge Mai Villadsen, at der skal sikres mere lighed ved at beskatte de rigeste danskere mere og bruge de ekstra skattekroner til give mere til de lavtlønnede.
Konkret foreslår Enhedslisten, at der indføres en millionærskat, som øger skattebetalingen med fem procentpoint for hver tjent million. Grænsen går dog ved 15 procentpoint. Derudover skal beskatningen af kapital- og aktieindkomster hæves markant, formuer på mere end tre millioner skal beskattes med en procent, og det skal ikke være muligt at fratrække pensionsindskud i ens topskat.
Det vil ifølge beregninger fra Skatteministeriet give statskassen ekstra indtægter for 17,1 milliarder kroner, som Enhedslisten dels vil bruge på klimainvesteringer og dels på at fjerne kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og skattelettelser i bunden.
Minister afviser indgreb på boligområdet
Regeringen kommer ikke til at gribe ind prisudviklingen på boligmarkedet. Det oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et brev til Det Systemiske Risikoråd. Det skriver Altinget.
“Regeringen vurderer, at den finansielle stabilitet og de danske husholdningers robusthed over for stød til økonomien ikke aktuelt er truet. Derfor mener regeringen, at der ikke aktuelt er behov for et indgreb over for de afdragsfrie lån,” skriver han.
Brevet er et svar på en henstilling fra rådet, som i slutningen af juni anbefalede af begrænse adgangen til afdragsfrie lån.
Svaret vækker kritik fra regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, som advarer om, at et manglende regeringsindgreb vil give et mere ulige boligmarked. Det skriver Ritzau ifølge Berlingske.
”Jeg synes faktisk, det er uansvarligt af regeringen ikke at lytte til de advarsler. Netop fordi vi har været der før, og fordi boligpriserne i de seneste ti år er steget dobbelt som meget, som lønningerne er,” siger SF’s finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen til Ritzau.
Landbrugsforhandlinger flytter over til Wammen
Efter flere måneder med forhandlinger hos fødevareminister Rasmus Prehn (S) foregår drøftelserne om en ny landbrugsaftale i denne uge i Finansministeriet. Det oplyser flere partier til Ritzau ifølge Jyllands-Posten.
Allerede i sidste uge kunne Altinget berette om, at regeringen planlagde at flytte forhandlingerne over i Finansministeriet, og det lader nu til at være sket.
Flytningen af forhandlingerne sker efter månedlange forhandlingerne, hvor det ikke er lykkedes for Rasmus Prehn at nå til enighed med Folketingets partier. En af knasterne er blandt andet økonomien, hvor de blå partier kræver flere penge på bordet, hvis landbruget skal underlægges nye klimakrav. Regeringen har indtil videre afvist at øge den økonomiske ramme for landbrugsaftalen.
Sygeplejerskerne stemmer for nyt strejkekontingent
På en ekstraordinær kongres har Dansk Sygeplejerråd vedtaget størrelsen på et ekstra kontingent, som sygeplejerskerne skal betale efter sommerens strejke. Det oplyser fagorganisationen i en pressemeddelelse.
Frem til marts 2024 skal medlemmerne betale ekstra 125 kroner om måneden for, så der igen kan komme penge i strejkekassen.
Det vedtagne beløb er lavere end tilfældet var efter sygeplejerskestrejken i 2008, som medførte en fordobling af kontingentet fra 375 til 750 kroner i de første ni måneder efter strejken. Derefter faldt det ekstra beløb til 200 kroner, som skulle indbetales de næste to år.
Regeringskrise i Grønland kan føre til nyvalg
Mindre end et halvt år efter, at Múte B. Egede blev landsstyreformand i Grønland, kan han blive tvunget til at udskrive valg. Det skriver Altinget Arktis.
Den nuværende regeringskoalition mellem venstrefløjspartiet IA og løsrivelsespartiet Naleraq er nemlig kastet ud i en alvorlig krise efter en række kontroversielle udtalelser fra landsstyrets udenrigsansvarlige Pele Broberg fra Naleraq. Det har nemlig medført, at koalitionens støtteparti det borgerlige parti Atassut ikke længere har tillid til Pele Broberg, og partiet opfordrer Múte B. Egede til at lave en regeringsrokade.
Balladen startede med, at Pele Broberg i et interview i Berlingske søndag luftede ideen om, at kun grønlændere med inuit-baggrund skulle have lov til at stemme om grønlandsk selvstændighed.
Det sker i dag
- Klokken 11.30: Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen, IDA holder konference om fremtidens arbejdskraftbehov. Konferencen tager afsæt i en ny analyse af mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030 fra IRIS Group og HBS Economics.
- Klokken 12.00: Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om danske virksomheders adgang til arbejdskraft.
- Klokken 13.00: Beskæftigelsesudvalget har kaldt udlændinge- og integrationsministeren Mattias Tesfaye (S) i samråd om løn- og arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft i landbruget.
- Klokken 13.30: Social- og ældreminister Astrid Krag (S) taler i dag ved åbningen af Tryghedsboligerne i Guldbergs Have i København. Boligerne er et bofællesskab med medarbejdere tilknyttet.
Erhvervsbosser: Derfor er det tyske valg så vigtigt for Danmark
Folkemødet vender tilbage uden corona-restriktioner
