Landbrugsstøtte og dyrevelfærd

Af Morten Messerschmidt (DF)
Europaparlamentariker

De fleste kender Dansk Folkepartis holdning til landbrugsstøtten. Vi synes, det er vanvittigt, at næsten 40 procent af EU's budget bruges til at støtte landbruget. Ikke mindst fordi støtten i alt for mange tilfælde havner i fuldstændigt tåbelige projekter, og i andre tilfælde bliver misbrugt, fordi kontrollen er for ringe.

Eksemplerne hober sig op i én uendelighed; støtte til fiktive appelsin- og citronplantager eller støtte til ikke-eksisterende kvægbestande i Slovenien. Og mon nogen husker, hvordan vestjyske landmænd morede sig godt og grundigt over, at de på grund af EU-regler kunne tjene penge på at lade deres kvæg græsse på øen Saltholm i Øresund - i den modsatte ende af landet.

Vil gerne forbedre landbrugspolitikken
Men når det er sagt, så er Dansk Folkeparti naturligvis villig til at medvirke aktivt til en forbedret landbrugspolitik, og her kommer den aktuelle reform af landbrugspolitikken frem til 2020 ind i billedet. Det er indlysende, at meget skal gøres bedre. For eksempel skal der nøje følges op på hver eneste euro, der gives til støtte, ligesom der skal være skrappere sanktioner for misbrug af støtte.

Det nytter ikke noget, at flere millioner euro hvert år forsvinder ud i den blå luft. Samtidig skal de enkelte projekter evalueres meget bedre, og det skal analyseres, om økologiske produktionsmetoder nødvendigvis er de bedste, og om de i øvrigt gavner dyrevelfærden.

Endelig skal der netop sættes langt større fokus på dyrevelfærden. EU er vågnet op og har indført minimumsstandarder på en lang række områder vedrørende dyrevelfærd. Men bliver disse standarder overhovedet overholdt, og har det i modsat fald konsekvenser?

Landbrugsstøtten skal kædes sammen med dyrevelfærd
Landbrugsstøtten bør i højere grad kædes sammen med kravene til øget dyrevelfærd, således at den enkelte produktionsenhed får en reel motivation til at behandle dyrene ordentligt. Kan I ikke passe på dyrene, så ryger støtten - det bør være budskabet. Det betyder ikke, at bonden skal snakke med køerne eller nusse grisene bag ørerne, men at det eksempelvis sikres, at transporttiden til det nærmeste slagteri bliver sænket, at dyrene har ordentlige forhold og ikke lider unødig overlast.

Og så er der minimumsstandarderne. Hvorfor må Danmark ikke have skrappere regler på dyrevelfærdsområdet end EU-gennemsnittet? Husk på, at EU-gennemsnittet er et gennemsnit af samtlige 27 medlemslande, og at det består af vidt forskellige lande som Danmark og Rumænien.

Hvorfor skal danske dyr lide, for at rumænske dyr får det lidt bedre? Her må reglen om "best practice" gælde. I stedet for at holde rigidt fast i minimumsstandarder burde EU præcisere, at disse standarder netop er "minimum", men at man gerne ser endnu højere standarder i de enkelte medlemslande. At nogle lande skal bevæge sig op, må aldrig få som konsekvens, at andre lande trækkes ned.

Europa førende på dyrevelfærd
Landbrugsstøtten var oprindeligt designet til at støtte de europæiske landmænds position på et verdensmarked med en ufatteligt hård konkurrence. I dag står vi i den situation, at befolkningstilvæksten stiller høje krav til et effektivt - men også bæredygtigt - landbrug. Efter min opfattelse har støtten ingen reel legitimitet, men hvis der endelig skal være et "figenblad", må det være det, at Europa skal være førende inden for dyrevelfærd.

På den ene side må vi naturligvis konkurrere ud fra de parametre, der gælder på verdensmarkedet. På den anden side bør vi motivere tredjelande til bedre produktionsbetingelser. Kun en "intelligent" landbrugsstøtte giver mening. 

debat@altinget.dk