EU-slankekur får sociale parter til at true med domstol

Et forsøg på at gøre op med bureaukrati og administrative byrder i EU har givet ramaskrig i den europæiske fagbevægelse.

Det sker, efter EU-Kommissionen i går præsenterede sin største regelforenklingsmanøvre til dato, som område for område kortlægger, hvor unionen med fordel kan slankes.

På listen over EU-initiativer, som EU-Kommissionen har valgt at skrotte eller sætte på standby, er stadfæstelsen af en ny arbejdsmiljøaftale for frisørfaget. Aftalen er indgået mellem arbejdsmarkedets europæiske parter og skal implementeres gennem EU-systemet for at kunne gælde i alle 28 EU-lande.

Det bliver den bare ikke, efter Kommissionen har vurderet, at dens krav om skridsikre sko og anvisninger om brug af lyssætning, ventilation og kemi i frisørsalonerne lægger for mange regler på EU's små forretningsdrivende.

"Hele Europas fagbevægelse er oppe at stå. Det er et grundskud mod den demokratiske, sociale dialog," siger Poul Monggaard, der har forhandlet aftalen på plads på vegne af de europæiske frisører i netværket UNI-Europa.

"Konsekvensen kan være, at vi lægger sag an mod Europa-Kommissionen ved EU-Domstolen for traktatbrud," siger han.

Hedegaard glæder sig over nye toner
Danmarks EU-kommissær, Connie Hedegaard, vil ikke gå ind i den konkrete sag. Hun medgiver, at arbejdsmarkedets parter sikkert har gode grunde til at ville have fælles regler på området.

"Alligevel har jeg instinktivt en fornemmelse af, at det er noget, de må kunne klare nationalt i de enkelte lande og forhandle sig frem til nogle fornuftige arbejdsmiljøregler," siger hun.

Den danske klimakommissær hæfter sig derimod ved, at der er kommet en større forståelse i Bruxelles for, at EU skal holde sig til sine kerneområder.

"For mig er det ikke så meget det konkrete, der er kommet ud af netop denne gennemgang, men mere den holdningsforandring, som den er udtryk for. Der er en større forståelse for, at EU ikke skal regulere alting - heller ikke selv om man har kompetencerne til det. Det er vigtigt at få den tanke ind, at hvis det lige så godt kan ligge i medlemsstaterne, så skal det reguleres i medlemsstaterne".

"De europæiske borgere kan sagtens forstå, at der er mange ting, vi bør gøre i fællesskab, men de kan ikke forstå, at alting nødvendigvis skal reguleres centralt fra Bruxelles. Det bliver man nødt til at tage til efterretning."

Venstre håber på ny kultur
En undersøgelse fra EU's statistikbank, Eurostat, viser, at 74 procent af europæerne mener, at EU medfører for meget administrativt bøvl. 

Hos Venstre glæder EU-parlamentariker Jens Rohde sig over de nye toner.
"Det er bedre sent end aldrig. Jeg håber, at det kan nedarve en ny kultur i Kommissionen, hvor regulering kun foretages, når det er absolut nødvendigt," siger Rohde.

Caroline Howard Grøn, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, advarer dog mod at lægge for meget i de nye toner fra Kommissionen, for regelforenklingsprocessen har allerede været i gang i flere år.

"Jeg ville være meget påpasselig med at tolke det som et jordskred. Der er en lang forhistorie, som ikke handler om, at Kommissionen fra den ene dag til den anden er blevet mere opmærksomme på, hvad de europæiske befolkninger mener, men som handler om konkurrencedygtighed, og hvad der ligger af administrative byrder på de europæiske virksomheder," understreger hun.

Giacomo Luchetta, der forsker i EU-regulering ved Centre for European Policy Studies i Bruxelles, påpeger, at der allerede er et enormt pres alle steder i EU-apparatet for at skære i regelbyrden. Han gør dog klart, at selv om gårsdagens slankeøvelse er den til dato største, så flytter den ingen bjerge.

"Det meste er marginale områder i forhold til Kommissionens dagsorden," siger han.

En fornærmelse
Frisørfaget reagerer dog ekstremt stærkt på at være faldet for EU-Kommissionens overreguleringsparametre og påstande om, at deres aftale vil føre til yderligere byrder.

"Det er rent vrøvl og en fornærmelse mod den arbejdsgiverpart, som jeg har siddet og forhandlet med. De har jo konkluderet, at det er en stor fordel for deres virksomheder, at de har nogle fælles regler at gå frem efter, så man kan nedbringe sygdom, siger Poul Monggaard.

"Det er en syg undskyldning for et frontalt angreb på den sociale dialog. Det er min opfattelse, det er arbejdsgivernes opfattelse, og det er den europæiske fagbevægelses opfattelse," siger han.

rikke@altinget.dk