Vandprofessor skyder på vandreform
Debat: Politikerne er på vej til at vedtage en vandreform, som ikke sikrer rent drikkevand. For få krav til små vandværker, skriver DTU-professor.
Af Professor Erik Arvin,
Institut for Miljø & Ressourcer, DTU
I forbindelse med kommunalreformen halveres antallet af kommunale vandforsyninger fra ca. 200 til ca. 100. De leverer 2/3 af det danske drikkevand, og gennemsnitsstørrelsen bliver 33.000 personer pr. værk.
Resten leveres af de private andelsselskaber, der forbliver uændret i antal på mere end 2000. Der er her tale om små vandforsyninger på i gennemsnit 1700 personer pr. værk, men med store variationer.
De danske vandforsyninger er påfaldende små. I Holland betjenes hovedparten af befolkningen på 16 millioner mennesker af ti vandselskaber, altså 1,6 millioner pr. selskab, og det vil formentlig reduceres til 3-4 selskaber, hvor hvert selskab får samme antal forbrugere som hele Danmarks befolkning. Det er en stor forskel mellem to så ens befolkninger!
Dansk drikkevand er ikke godt
Det afgørende er imidlertid ikke størrelsen, men om værkerne leverer ”godt og sundt drikkevand, der har forbrugernes tillid”, som er den internationale vandforenings målsætning (IWA, Bonn Charter).
Det er mit indtryk fra faglige sammenhænge, at en del vandforsyninger ikke leverer godt drikkevand, men jeg kan ikke bevise det, idet der ikke findes en national statistik for drikkevandets kvalitet. Mange fagfolk, politikere og vores miljøminister tror, at det danske drikkevand er godt, men de ved det reelt ikke. Troen er så stærk, at de ikke vil bruge ressourcer på en statistik.
De små vandværker skal kun undersøge deres vand til forbrugerne nogle få gange om året. Kontrollen for f.eks. bakterier er meget ringe, langt ringere end forbrugerne forestiller sig.
Ingen krav til små vandværker
Regeringen vil effektivisere vandværkerne via det såkaldte serviceeftersyn. Især med hensyn til økonomien, men under opretholdelse af en høj vandkvalitet. Men de små vandværker skal holdes fri for forbedringen i drikkevandssikkerhed.
Det ønsker politikerne af en eller anden grund, på trods af, at det ikke er et ønske fra brancheforeningen af private vandværker, FVD. De siger meget fornuftigt, at de små vandværker skal opfylde de samme krav til drikkevandssikkerhed som de større vandværker. Det kan man da kalde respekt for forbrugerne.
Min opfattelse er, at et vandselskab skal op over 100.000 personer for at være fuldt fagligt bæredygtigt. Det faglige hensyn kan de små vandværker ikke honorere.
Der burde ikke i Danmark være mere end 50 vandforsyninger, gerne meget færre. Herved koncentreres den faglige kompetence, men man skal i vid udstrækning bevare den decentrale vandindvinding og vandbehandling af hensyn til grundvandets beskyttelse, drikkevandskvaliteten og forsyningssikkerheden.
Krav vil styrke miljøeksport
Der er også et yderligere hensyn, som de færreste tænker på, nemlig at de større og fagligt stærke vandværker i deres samspil med deres leverandører af bygninger, maskiner, komponenter og service bidrager langt mere effektivt end de små vandværker til at skabe nye arbejdspladser, der efterfølgende vil styrke den danske miljøeksport.
Nye arbejdspladser skabes overvejende i et dynamisk ligeværdigt fagligt samspil. Det vil gøre drikkevandet lidt dyrere, men det er prisen for mere sikkert vand.
Jeg vil afsluttende foreslå, at det i områder med ringe drikkevandssikkerhed pålægges ejendomsmæglerne i ejendomsannoncerne at gøre køberne opmærksomme på tingenes tilstand, og at man over for købere af erhvervsejendomme skriver f.eks. ”ikke egnet til levnedsmiddelvirksomheder eller andre hygiejnefølsomme virksomheder eller institutioner”. Det vil sætte gang i en strukturrationalisering af vandværkerne!
