Udsætninger af eghjorte er spild af penge
DEBAT: Det er spild af tid og penge at udsætte eghjorte, mener biolog Lars Bruun. Han mener, at udsættelserne er et politisk cirkusprojekt.
Af Lars Bruun
Biolog, Syddjurs Kommune*
Så har det efterhånden ramt medierne, at Naturstyrelsen vil til at udsætte eghjorte i Dyrehaven og fire andre steder i landet. Her gik man ellers og troede, at regeringen havde ramt den faglige bund ved at insistere på, at randzoner langs med vandløb og søer bliver et væsentligt bidrag til naturen. Men nu vælger man at sminke liget yderligere med udsætning af en art, der har det fint i vore nabolande. Hvorfor? ”Jo,” lyder svaret, ”det kan være, den kan øge folks interesse for naturbeskyttelse og give folk en oplevelse”.
Sådan argumenterer landets fremmeste naturbeskyttelsesinstans, ministerens faglige grundlag, midt i en historisk krise i biodiversiteten, hvor der er behov for køligt overblik, prioritering af problemerne og løsninger, der virker.
Udhuler troværdighed
Lad mig lige slå fast: Det er altså ikke noget problem for den danske natur, at eghjort mangler. Det har ubetydelige konsekvenser for resten af økosystemet. De eneste, det gør ondt på, er de mennesker, der keder sig på skovturen, fordi de har set det hele før. Det egentlige problem i naturen er den hårde skovdrift, som artens forsvinden er et godt og sundt bevis på. Det er ren, ægte natur, at eghjorten er forsvundet! Fortalerne kæmper for at spinne historien med en påstand om, at eghjort er en indikator på god skov. Sludder! Det var den, da den selv bestemte, hvor den ville være, men fremover vil den kun være indikator på en styrelse, der ikke prioriterer fagligt, men snarere efter, hvad den tror, der tjener ministeren. I virkeligheden udhuler den ministeriets faglige troværdighed.
Det er et politisk projekt. Der er absolut ingen faglige argumenter for at prioritere udsætningen over sikring af de truede arter, vi stadig har. Det gør heller ingen skade. Fagligt set er det totalt spild af tid og penge. Det tilgodeser kun et rent politisk behov for en feelgood-historie i øjenhøjde med folket.
Et cirkusprojekt
Det interessante ved udsætningen er i virkeligheden det, den fortæller om Naturstyrelsens motiver. De har nemlig intet med natur at gøre. Regeringen, uanset farve, foretager ingen naturbeskyttelse af principielle årsager, men kun når det politisk kan betale sig. Uden publikumsappel eller tvang fra EU sker der forsvindende lidt.
Implementeringen af habitatdirektivet og beskyttelsen af bilag IV-arter foregår pinagtigt fodslæbende og stedvist vildledende. At implementere direktivet er dyrt og ofte uden proportioner, så det kan man trods alt forstå. Det er dog tåkrummende pinligt, hvis Miljøministeriet ikke kan se værdien af ramponerede veterantræer i offentlige (folkets!) skove, med mindre træerne er nødvendige for et cirkusprojekt med eghjort som klovnen.
Hvorfor skal biodiversitets-tiltag i dette land altid retfærdiggøres med underholdning? Er der virkelig ikke mere politisk opbakning til naturbeskyttelsen i sig selv, end at den for altid skal være et vedhæng til noget andet? Tjener den kun til at tilfredsstille vores umiddelbare trang til oplevelser? Hvis det fremover skal være holdningen og prioriteringerne, ville det nok være mere ærligt at forlægge Naturstyrelsen til Kulturministeriet.
*Obs: Synspunkter og vurderinger, der fremføres i dette indlæg, er Lars Bruuns private og ikke nødvendigvis Syddjurs Kommunes.
