Studsgaard: Vi skal være ét ministerium

Det kan godt være, at medarbejderne fra det nu forhenværende Miljøministerium drømmer sig tilbage til de mere stilfulde og historiske omgivelser på den anden side af Slotsholmsgade.

Men det er deres egen chef, der har insisteret på, at det nye Miljø- og Fødevareministerium ikke kan bo to steder på Slotsholmen. Og derfor nu er smeltet sammen i det gamle Fødevareministerium.

”For mig har det været helt afgørende at sende et signal til Finansministeriet om, at vi skal sidde under samme tag. Det er fuldstændig afgørende, at vi hurtigt kan komme i kontakt med hinanden,” siger departementschef Henrik Studsgaard.

Den nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet fik efter Folketingsvalget ansvaret for det nye superministerium. En stor opgave, mener han selv og peger på, at integration mellem de to ministerier fortsat står øverst på to do-listen:

”Vi skal have et professionelt og stærkt ministerium, som reelt er ét ministerium. Ikke to segmenter, der er limet sammen på midten,” siger Henrik Studsgaard og fortsætter:

”Derfor er der ikke ét kontor i det nye departement, hvor man ikke ser medarbejdere fra begge de gamle ministerier.”

Fire søjler
Der er tegnet streger til det nye departement, som er bygget op i fire søjler. En om koncernstyring, hvor blandt andet HR, økonomi og jura ligger. Så er der en søjle for fødevarer, forbrugere og erhverv. En international søjle, og til sidst en søjle for natur og land. Det handler overordnet set om at udnytte kompetencerne fra de to tidligere ministerier bedst muligt. Om at skabe synergi:

”Eksempelvis handler søjlen omkring natur og land om, hvordan vi håndterer landets flade. Det vil sige både landbruget, naturen og kysterne. Vi har sågar lagt kystsikring og klimatilpasning her. Og så er det her, vandplanerne bliver håndteret, fordi det jo også hænger meget sammen med landbruget,” forklarer Henrik Studsgaard og fortsætter:

”Der er fagligt set nogle muligheder for, at de forskellige hensyn nu bliver sammentænkt bedre. Dels i forhold til miljøet og dels i forhold til erhverv, forbrugerne og vores eksport.”

Potentiale for besparelser
Status er altså, at den politiske retning er udstukket, og at der er tegnet streger til det nye departement. Men sammensmeltningen er slet ikke færdig endnu. I forhold til departementet skal der stadig styr på forretningsgange, økonomistyring og meget mere i den dur. Og Henrik Studsgaard ser også muligheder for, at nogle opgaver kan løses mere effektivt i det nye departement.

”Det er klart, at når du laver sådan en sammenlægning, så er der også rationaliseringsmuligheder. Og det prøver vi at gøre på en god og begavet måde, hvor vi stille og roligt tilpasser departementet til den størrelse, det nu skal have. Der sidder mange dygtige mennesker her, og vi smider ikke guld på gaden,” siger Henrik Studsgaard.

Det lyder, som om at der skal reduceres i antallet af medarbejdere på en eller anden måde?

”Jeg regner da med, at der er nogle ting, vi kan gøre billigere fremadrettet, end man samlet set kunne i de to gamle ministerier. Og at der derfor på sigt er et besparelsespotentiale, der kan bruges til andre ting,” siger han.

Ser på styrelser
Henrik Studsgaard erkender, at der pt. er tale om en lidt usikker situation for medarbejderne, men at man så hurtigt som muligt vil skabe klarhed om de kommende ændringer. For ændringer vil der komme – og det gælder ikke kun i departementet.

”Nu går vi i gang med at se på de synergiflader, der ligger i styrelserne. Ligesom at der er synergi-muligheder i departementet, er der det naturligvis også i styrelserne,” siger Henrik Studsgaard.

Hvad der præcist skal ske i samarbejdet mellem de nuværende fem styrelser, er dog for tidligt at sige noget om.

”Men jeg kan i hvert fald sige, at der er nogle samarbejdsflader mellem de gamle styrelser, som vi skal adressere på den mest hensigtsmæssige måde. Vi skal eksempelvis sikre et godt samspil på kemiområdet, som i dag både ligger i Miljøstyrelsen og i Fødevarestyrelsen,” siger han.

Sammenlægningen af ministerierne betyder ikke bare, at Henrik Studsgaard har fået flere styrelser under sit vingefang. Ét klagenævn er også blevet til tre af slagsen. Nemlig Natur- og Miljøklagenævnet, Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Energiklagenævnet. Og det er måske lige lovligt mange:

”Vi er også ved at kigge på, hvad der skal ske på den front,” siger Henrik Studsgaard.

Fælles kultur
Fortællingen om de to ministerier, som nu er smeltet sammen, lyder ofte, at man bestemt ikke ser ens på verden. Hvor Fødevareministeriet har taget rollen som landbrugets forlængede arm, mens Miljøministeriet har ageret som et grønt bolværk.

Henrik Studsgaard mener imidlertid, at den udlægning er overdrevet.

”Jeg kan sagtens genkende snakken, som jeg er fristet til at kalde fordomsfuld, men det er nok lidt for stærkt,” siger han og fortsætter:

”For det er da klart, at når du både har en miljøminister og en fødevareminister, så vil de varetage forskellige vinkler. Det er helt naturligt.”

Går til den med krum hals
Han ser ikke forskellighederne som en hurdle, der skal overstås. Men han lægger vægt på behovet for at skabe en fælles kultur. En kultur, der skal bygge på faglighed, tilgængelighed, ordentlighed og respekt, lyder det. Og i den forbindelse benytter han lejligheden til at rose sine medarbejdere.

”Der bliver gået til den med krum hals ud fra den nye ramme, vi nu er i. Det er udtryk for høj professionalisme blandt de embedsmænd, der er her i systemet. Det har været meget positivt,” siger Henrik Studsgaard, der peger på, at der heller ikke ligefrem er tid til at lægge armene over kors:

”Ministeren har meldt ud, at vi skal lave en fødevare- og landbrugspakke til efteråret, hvor der skal tages stilling til en del dilemmaer. Og det kræver, at man går meget målrettet til værks og ser sig ind i den nye sammenhæng.”

Henrik Studsgaard forventer, at hele øvelsen med ny struktur er endelig på plads i løbet af 2016.

hjalte@altinget.dk