Præsident i DN: Sprøjtefrie områder giver langt mere end drikkevandsbeskyttelse
Omlægning af 200.000 hektar jorder vil ikke blot beskytte vores drikkevand, men vil for eksempel også hjælpe med at nå vores 2027-mål om et rent vandmiljø, ligesom der stadig vil kunne dyrkes økologisk landbrug på de udtagne arealer, skriver Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Stort tillykke til Danmarks nye regering.
I har nu en enestående mulighed for at sikre, at danskerne også om 25 og 50 år kan tappe rent og urenset vand fra vandhanen.
Men det kræver, at I går videre, end der lægges op til I det nye regeringsgrundlag, hvis vi skal beskytte det danske grundvand, der er den mest dyrebare og værdifulde naturressourcer, vi har.
På trods af fine løfter om generationskontrakter og arvesølv findes der stadigt oftere sprøjtegifte i vores drikkevand, og det offentlige godkendelsessystem magter ikke at filtrere kemikalierne fra, før de ender i grundvandet.
Derfor er der behov for, at op til 200.000 hektar (hvilket svarer til fire gange Lolland) af det danske areal skal friholdes for sprøjtegifte - akkurat som Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten foreslog under den forgangne valgkamp.
Godkendte hormonmidler i grundvandet
Områderne skal beskytte grundvandet, der hvor det dannes.
Det er det vand, mine og dine børn skal drikke om op mod 50 år, og som i dag ligger ubeskyttet mod særligt sprøjtegifte. Jeg er med på, at det udsagn er omdiskuteret, men fakta taler for sig selv:
I det øverste, unge grundvand, som med tiden vil bevæge sig ned mod grundvandsmagasinerne og blive til fremtidens drikkevand, bliver der ofte fundet rester af pesticider – også fra godkendte midler.
Tal fra grundvandsovervågningen (GRUMO) viser, at der forrige år blev fundet pesticidrester i hele 80 procent af prøverne i det øverste, yngste grundvand, og at grænseværdien her var overskredet i 45 procent.
I dag findes der også godkendte stoffer i vores vandværksvand og grundvand – blandt andet glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA, bentazon samt en række forskellige hormonmidler.
Fortyndet forurening
Vandværkerne har i årevis forsøgt at råbe politikerne op.
Det bliver sværere og sværere at finde rent vand, og oftere må man fastholde forurenede boringer og fortynde sig ned under grænseværdierne, fordi forureningen af grundvandet er så omfattende, som det er.
Det er først og fremmest vandværkerne, der peger på, at der skal ske noget nu. Det er vandværkerne, der har den største indsigt i udfordringerne for drikkevandet, der peger på, at man bør ophøre med at bruge sprøjtegift på den landbrugsjord, der ligger over vores værdifulde grundvandsmagasiner.
Det er vigtigt at understrege, at der stadig kan drives landbrug på arealerne, blot skal det være økologisk, eller være for eksempel græs til græsprotein der ikke kræver sprøjtemidler.
Alternativt kan landmændene rejse skov i grundvandsparkerne, områderne kan udlægges til vedvarende energi eller konverteres til natur.
Jeg håber, at vores nye miljøminister Magnus Heunicke sammen med ministerkollegaer nu tænker stort og ser på, hvilke andre af samfundets presserende behov, der samtidig kan opfyldes.
Rent vand tilhører ikke den enkelte
Vi ved fra Biodiversitetsrådet, at det er afgørende, at der nu skabes mere plads til naturen med arealer fra blandt andet landbrugsdriften.
Vi ved også, at ved en omlægning af de 200.000 hektar jorder, vil mængden af kvælstof og sprøjtegifte falde i sådan et omfang, at vi kommer tættere på at nå 2027 målet om et rent vandmiljø. Og så ved vi fra regeringens seneste klimaprogram, at en omlægning til økologisk landbrug vil reducere Danmarks CO2-udledning.
Mulighederne er mange, og de mange mulige synergier kræver naturligvis en grundig undersøgelse af placeringen af de forskellige sprøjtefrie områder.
Uanset så har de deres berettigelse. En beskyttelse af grundvandet nyder da også stor opbakning i befolkningen.
I en ny måling, som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening, svarer seks ud af syv, at der skal indføres et forbud mod at bruge pesticider i de områder, hvor grundvandet dannes og pumpes op.
Jeg forstår det godt. Som det pure guld løber vores vand i undergrunden. Det er en mageløs naturressource, som alt liv afhænger af.
Det skal vi naturligvis beskytte af al kraft. Rent vand tilhører nemlig ikke en enkelt generation eller et enkelt menneske, men alle generationer og alle danskere.
Miljødirektør i L&F: Grundvandsparker er dyr symbolpolitik
Direktør i Bæredygtigt Landbrug: "Rent vand og moderne landbrugsproduktion er hinandens forudsætninger"
