Danva: Vi skal sikre vandet ved at friholde områder for kemikalier
Vandværkerne slås med stadig flere miljøfarlige stoffer i grundvandet. Og det er ikke kun fortidens synder, det handler om. Også kemi, der stadig er tilladt at anvende i både landbrug, industri og private hjem, er årsag til problemerne. Derfor skal vi adskille områder til drikkevand fra kemi, skriver Carl-Emil Larsen.
Lands- og lokalpolitikere bliver i stigende grad mødt med påstande om, at forurening af grundvandet udelukkende skyldes fortidens synder.
Men det er desværre ikke den fulde sandhed, for flere af de miljøfarlige stoffer, som vandværkerne finder i grundvandet og slås med at holde ude af drikkevandet, stammer også fra midler og produkter, der anvendes i dag. Det gælder både pesticider, der kommer fra landbruget og kemikalier fra produktion.
Derfor bliver vi nødt til at reservere særlige områder til dyrkning af drikkevand, hvor der ikke anvendes midler eller tillades aktiviteter, som kan forurene grundvandet.
Vi slipper ikke bare af med de giftige stoffer
De miljøfarlige stoffer er kommet for at blive, og det er vel kun de mest håbefulde, der regner med, at vi kan kontrollere dem eller helt komme til et punkt, hvor de kan undværes.
Midlerne er opfundet for at gå menneskets ærinde i forhold til at fremme produktion og effektivitet. Med tiden ser vi de negative effekter i forhold til sundhed, miljø, klima eller drikkevand og forsøger så at regulere os ud af problemerne på bagkant.
Selv for en kemikaliegruppe som PFAS tales der om fuldt forbud i EU bortset fra essentielle anvendelser af stofferne, på trods af at stofferne ophobes i miljøet, og at der er dokumenteret en lang række sundhedsskadelige effekter.
Sådanne eksempler er ikke enestående, og disse dilemmaer er normen, når mange hensyn skal gå op i en højere enhed.
Rent drikkevand for fremtiden
Vandselskaber og vandværker producerer og leverer rent vand til alle. Det er vores ansvar, selvom grundvandet indiskutabelt er påvirket af menneskelig aktivitet på overfladen, som vi ikke har haft indflydelse på.
I modsætning til mange andre producenter af for eksempel fødevarer har vandselskaber og vandværker nemlig ikke kontrol over kvaliteten af den råvare, som bruges til produktion af drikkevandet. Produktionsprocesserne er betinget af, hvad grundvandet allerede er påvirket af, og hvilke stoffer der siver ned.
Hvis vi skal være sikre på, at vi har rent drikkevand til danskerne i fremtiden, skal vandværkerne have kontrol over deres lagre og indflydelse på kvaliteten af grundvandet.
Hidtil har praksis for, hvad der kan tillades i områder til drikkevand, været baseret på risiko- og sårbarhedsvurderinger, alts viden om stoffer og deres sundhedseffekter, om undergrunden, grundvandets sårbarhed og kemiske sammensætning.
Svagheden er, at når der kommer ny viden til, så viser det sig ofte, at risikoen har været større end forventet. Og det udfordrer forsyningssikkerheden.
Reserver arealer til drikkevand
Vi har brug for et fleksibelt system med fokus på sundhed og forsyningssikkerhed, som afspejler, at drikkevand i Danmark kommer fra grundvand, der er mange år undervejs om at blive dannet.
Det kræver samarbejde, viden og vilje til at reservere de arealer, der skal til for at sikre det vand, vi ikke kan tåle at miste. Eksempler har vist, at det nogle steder kan klares med mindre arealer, end vi hidtil har troet. Samtidig skal vi have de nødvendige rammer til at kunne styre os ud af problemerne med tekniske løsninger i en lang årrække, før effekten af beskyttelsen slår igennem.
Drikkevand skal være rent også til vores børnebørn og deres efterkommere. Det kræver, at vi reserverer områder, hvor det inden for disse arealer ikke anvendes midler eller tillades aktiviteter, der kan forurene grundvandet.
Og på den måde kan vi få skidt for sig og vand for sig.
{{toplink}}
DN og Better Energy: Lokaldemokrati og naturbeskyttelse er ikke en hæmsko for grøn omstilling
S: Vi kan ikke quickfixe vores grundvand – men vi er godt på vej
