Partier vil udtage langt flere lavbundsjorder end regeringen: “Jeg er træt af at høre, at det ikke kan lade sig gøre”
Midt i de svære landbrugsforhandlinger nedtoner regeringen på ny mulighederne for at udtage klimabelastende lavbundsjorder. Det gør dog ikke indtryk på flere af de partier, der vil skrue op for indsatsen. Det handler om politisk vilje, lyder det.
Regeringen ser for sort på mulighederne for at udtage de klimabelastende lavbundsjorder.
Sådan lyder det fra begge politiske fløje, efter regeringen i sit nye klimaprogram på ny sætter et markant spørgsmålstegn ved et af de mest centrale virkemidler i landbrugsforhandlingerne.
Både SF og Enhedslisten vil have udtaget 100.000 hektar lavbundsjorder på under fem år, mens en samlet blå opposition i deres landbrugsudspil peger på, det skal ske inden 2030.
Og ingen af dem giver umiddelbart noget for, at det ifølge regeringen slet ikke er teknisk muligt at vådlægge så mange lavbundsjorder i så højt et tempo.
”Jeg er træt af at høre, at det ikke kan lade sig gøre. Den sang har jeg fået mange gange fra regeringen nu, og det er som om, at de kun vil lytte til en forsker, der synes, at det er svært,” siger Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen og fortsætter:
“Jeg savner, at man tager samarbejdet med fonde og kommuner mere seriøst og virkelig jagter at få taget flere jorder ud af drift. Det er simpelthen ikke blevet taget alvorligt nok indtil nu.”
Direkte adspurgt om de udfordringer, som regeringen påpeger, svarer Venstres Troels Lund Poulsen i en SMS:
“Nej, det gør ikke indtryk. For Venstre handler det om, hvorvidt man har den fornødne politiske vilje til at sikre den grønne omstilling af fødevareerhvervet.”
DF's miljøordfører René Christensen mistænker regeringens pessimisme for at handle om økonomi.
”Det er også fordi, at det koster penge. Jeg ser regeringens bud, som et indspil til den hårdt optrukne politiske situation, vi står i,” siger han.
Usikkerheder er ikke nye
Usikkerhederne om de danske lavbundsjorder er ikke nye, men regeringens klimaprogram, der blev præsenteret onsdag, forsøger at samle op på den seneste faglige viden på området. Og ifølge regeringen er konklusionen klar:
Regeringens eget landbrugsudspil udtager og vådlægger så mange jorde, som “det aktuelt vurderes teknisk muligt”.
Her lægger regeringen op til at udtage 50.500 hektar permanent.
Blandt udfordringerne for yderligere indsatser fremhæver regeringen, at “klimaeffekten ved udtagning er lille”, at et “højt antal” af de kulstofrige arealer er “små og spredte”, at der er risiko for “fosfortab til vandmiljøet eller tilstødende arealer”, og at der kan være tvivl om “lodsejernes incitament til deltagelse”.
Altinget kunne tilbage i december 2019 for første gang fortælle, at der internt i regeringen - på baggrund af en redegørelse fra Aarhus Universitet - blev sået tvivl om, hvor stor klimaeffekten ved at udtage lavbundsjorder egentlig er.
Embedsmændene advarede dengang mod “en betydelig risiko for fejlprioritering af midler”, hvis ikke man får mere viden på området, inden udtagningen rulles ud “i stor skala”.
Regeringen nedjusterede derfor også allerede virkemidlets potentiale i sit klimaprogram sidste år.
Nemmere at få flertal til end færre husdyr
Forløbet om usikkerheden om lavbundsjorderne gør dog ikke det store indtryk på partierne.
“Næ, det gør det egentlig ikke," siger Enhedslisens Søren Egge Rasmussen og tilføjer:
"Klimarådet siger, at det er noget af det billigste og hurtigste, vi kan gøre, og det har jeg stadig noteret mig. De mener også, at man kan lave en udbudsmodel, hvor landmænd fortæller, hvad de skal have for at udtage jordene i stedet for at starte med at finde den store erstatning frem. Men det er jo heller ikke blevet taget seriøst.”
Så I holder fast i 100.000 hektar i 2025?
“Ja, det vil være en god løsning. Det kan jo være, at nogle skal vådlægges og andre skal kombineres med skovrejsning, så vi får nogle større naturarealer," siger han og fortæller, at der i landbrugsforhandlingerne har været samtaler med KL, om hvordan man kan få flere jorder i spil, ligesom Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har været på ture til projekter, der burde inspirere til større målsætninger end regeringens.
"En anden vej at gå til at få reduktioner i landbruget, vil være en kraftig reduktion i antallet af husdyr, men det er jo svært at komme igennem med politisk. Det er nemmere at få flertal for at øge naturarealet,” siger han.
I øjeblikket ser Aarhus-forskerne på, hvad de reelle klimaeffekter er fra lavbundsjorderne. Hvad vil det betyde for jeres forslag, hvis forskerne så kommer om et par år og siger, at klimaeffekten slet ikke er så høj, som I havde regnet med?
“Vi skal også i mål med EU’s Vandrammedirektiv, så vi skal ikke udelukkende styre efter CO2. Det handler også om kvælstofreduktioner, og nogle steder kan det forhåbentligt gå hånd i hånd,” siger Søren Egge Rasmussen.
Anerkender usikkerhed
Heller ikke Dansk Folkeparti lader sig rykke ved, at regeringen har nogle forskere i ryggen, når de siger, at det ikke er realistisk at udtage mere end de foreslår.
”Jojo. Det er rigtigt. Men det er også sådan, at hvis klimaeffekten ikke kommer via lavbundsjorderne, så skal vi jo finde det et andet sted. For vi tæller det jo med i at opnå vores mål,” siger René Christensen.
Så du medgiver, at det her er usikkert?
”Ja. Det er der ikke nogen, der er uenig i. Men man skal huske, at hvis man vælger vores model, så er der jo nogle penge til at gøre noget andet, hvis det ikke kan lade sig gøre.”
Det er ikke lykkedes Altinget at få en kommentar fra SF, der ligesom Enhedslisten foreslår at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder i 2025.
Altinget har desuden forsøgt at få en uddybende kommentar fra regeringen til vurderingen af lavbundsjordenes potentiale.
Da landbrugsforhandlingerne er gået ind i en “afgørende fase”, ønsker Socialdemokratiets fødevareordfører, Anders Kronborg, dog alene at tage diskussionerne “inde ved forhandlingsbordet”.
Prehn om efterafgrøder: Vi vil gerne gøre det fleksibelt, men vi kan ikke løbe fra vandrammedirektivet
Biodiversitetsrådet ser dagens lys
