Eksperter: Landbrugsaftale leverer ikke nok til at nå EU-mål

Det er ikke hver dag, at Folketinget indgår en aftale, der skal reducere landbrugets udledning af kvælstof med næsten 11.000 tons.

Men alligevel er det ikke nok til at nå målet om god økologisk tilstand i vandmiljøet, som Danmark har forpligtet sig til, lyder det fra nogle af landets førende eksperter.

”Man kan under ingen omstændigheder sikre godt vandmiljø med den aftale, der ligger her. Behovet for at reducere kvælstof er cirka dobbelt så stort,” siger Stiig Markager, der er professor ved Aarhus Universitet.

Partierne skriver i aftalen, at målet for kvælstofindsatsen er 13.100 tons, og at man vil finde den resterende indsats på godt 2000 tons senest i 2024. Men ifølge Stiig Markager er det mål alt for lavt.

”Der er snarere et behov for en reduktion på 24.000 tons for at sikre godt vandmiljø,” siger han.

Det baserer han på, at partierne dels har for store forventninger til en baselineeffekt, samt at man undervurderer, hvor stor kvælstofudledningen reelt er i dag.

Karen Timmermann, der er professor ved DTU, er knap så bombastisk i sin vurdering, men er enig i, at der er behov for mere end det, partierne er blevet enige om.

”Aftalen er et godt skridt på vejen, og der er gode takter i det. Men der er sandsynligvis behov for, at der bliver leveret en større indsats, hvis målet om et godt vandmiljø skal nås,” siger hun og fortsætter:

”Målet på 13.100 tons tager blandt andet udgangspunkt i, at andre lande reducerer deres udledninger, som de har forpligtet sig til, og at baseline-effekten slår fuldt igennem. Dette er forudsætninger, som vi ikke er sikre på bliver opfyldt, så det er naturligvis risikofyldt i forhold til, om de 13.100 tons er tilstrækkeligt til at sikre god økologisk tilstand.”

Tid er afgørende
Med aftalen er partierne enige om at satse mere på kollektive virkemidler, end regeringen oprindeligt havde lagt op til. Man giver så at sige landbruget muligheden for at levere på de kollektive virkemidler med den gulerod, at den kommende målrettede reguleringen kan nedjusteres tilsvarende. Der er i den forbindelse afsat en reserve på en milliard kroner til indsatsen.

Men det er dog svært at se af aftalen, hvor hurtigt indsatsen tænkes implementeret, og det er ikke lykkedes Altinget at få et svar fra Fødevareministeriet. Men det er vigtigt for at kunne vurdere aftalens ambitionsniveau, lyder det fra Karen Timmermann.

”Tid har en rigtig afgørende betydning. Det bliver svære og svære at nå målene, des længere tid, man venter,” siger hun.

Godt at justere indsatsen
Karen Timmermann fremhæver i den forbindelse, at partierne lægger op til at følge udviklingen tæt, og blandt andet gør status på implementeringen af de kollektive virkemidler hvert andet år.

”Det er rigtigt godt, at man på den måde har mulighed for at justere indsatsen undervejs. Det taler for, at man rent faktisk kan opnå de mål, man sætter sig,” siger hun.

Både Karen Timmermann og Stiig Markager påpeger, at en reduktion på knap 11.000 tons vil være en stor opgave, som vil have en gavnlig effekt på vandmiljøet.

”Det er en plan, hvor man helt sikkert vil se nogle forbedringer af vandmiljøet. Og det skal man også anerkende,” siger Stiig Markager.

Frustreret DN-præsident
Det fremgår af aftalen, at man i forbindelse med et genbesøg i 2023/24 skal sikre ”fuld implementering” af EU’s vandrammedirektiv. Og det hæfter man sig ved hos Danmarks Naturfredningsforening.

”Jeg er glad for, at man meget entydigt slår fast, at man skal leve op til vandrammedirektivet. At man skal sikre god økologisk tilstand i 2027,” siger præsident Maria Reumert Gjerding.

Men derudover har hun ikke så meget godt at sige om kvælstofdelen.

”Det er vildt frustrerende, at man ikke erkender, at det vi plejer ikke leverer, som det skal. Der er brug for, at man tænker i nye baner, så der kommer en mere håndfast regulering,” siger hun.

Hun medgiver, at partierne vil udvikle en ny reguleringsmode – og at man kigger på en såkaldt markmodel – men påpeger samtidig, at hun ikke kan se, hvornår en sådan tænkes indført.

”Beslut nu at lave markmodellen færdig og tag den i brug i stedet for at fortsætte med det nuværende makværk. De kollektive virkemidler kan ikke løfte den meget store indsats, som der stadigvæk udestår,” siger Maria Reumert Gjerding.

Men er det ikke ok, at man først afsøger muligheder for at lave kollektive virkemidler?

”Mit problem er, at man ikke klart nok siger, at man udvikler markmodellen færdig, så den er klar til at blive bliver rullet ud i 2023,” siger hun.

Står klart at mål skal efterleves
Både Enhedslisten og SF har undervejs udtrykt bekymring for, om regeringens kurs var nok til at komme i mål med vandrammedirektivet. Enhedslistens Søren Egge Rasmussen erkender, at man ikke har kunnet presse regeringen til at speede processen op.

”Men det står meget klart, at vandrammedirektivet skal efterleves, og at der skal være en second opinion, der inddrager de nyeste tal. Men det er en svaghed i aftalen, at man ikke kommer særligt hurtigt i gang,” siger Søren Egge Rasmussen og fortsætter:

”Hvis landmændene er lige så fodslæbende, som de plejer at være, så kommer der til at ske for lidt i starten.”

Mener du alt i alt, at det her er en god aftale for vandmiljøet?

”Altså. Det allerbedste havde været at nedsætte gødningsnormen her og nu. Så havde vi været på vej. Jeg ville gerne have haft, at vi genbesøgte hurtigere, så vi hurtigere kunne konkludere, at der er brug for flere virkemidler hurtigt,” siger Søren Egge Rasmussen.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra SF.

hjalte@altinget.dk