Niels Fuglsang: Hverken EU eller Danmark har råd til at opretholde økonomisk vækst på bekostning af miljøet

Jeg er virkelig bekymret for, hvad der sker, hvis ikke vi tager et grundlæggende opgør med den måde, som vi tænker vores økonomi på. For vi kører vores klode for hårdt, og vi har i generationer nu ikke formået at tage godt nok vare på naturen og vores miljø. 

Seks ud af ni planetære grænser er allerede nået. Herunder biodiversitet, udledning af næringsstoffer, forandringer af landskabet, mangel på ferskvand til mennesker og planter samt menneskeskabt forurening.

Det sker samtidig med, at vi bliver flere mennesker, der vil efterspørger flere goder. FN forventer, at verdens befolkning vokser og nærmer sig ti milliarder frem mod 2050. Derfor skal vi som samfund indrette os anderledes. Vi skal helt ned i fundamentet af den måde, vi tænker vores økonomi på.

Vi kan ikke blive med at forbruge. Vi tærer på vores klode. Det kræver, at vi sætter ind dér, hvor vi kan se, at det allerede er ved at gå galt. 

Havmiljøet skal reddes

En af de mest presserende udfordringer i Danmark er udledningen af fosfor og kvælstof fra landbruget, der ødelægger økosystemerne og vandmiljøerne. Det har konsekvenser for livet i vores have.

{{toplink}}

Næsten hvert eneste år har der været opgørelser over en torskebestand i kraftigt fald. Men der er ikke blevet gennemført nedgang i den kvælstofudledning, som er nødvendig. Tværtimod har vores kvælstoftilførsel fra landbruget til vandmiljøet været stabil de sidste mange år.

Den bornholmske fiskeriforening har nedlagt sig selv efter 141 år. Der er ikke flere fisk. Det er et dansk problem. Men det er også et EU-problem, fordi forureningen af vores have ikke kender grænser.

Derfor mener jeg, at EU må opdatere dens regler for beskyttede havområder. Samtidig er vi nødt til at indse, at landbruget skal fylde mindre. Vi skal have skove og vådområder i stedet.

Det gælder også, når det kommer til bundtrawl. I dag må man gerne trawle i de beskyttede områder. Men hvis man må skrabe havets bund for liv i "beskyttede områder," så giver det vel ikke megen mening at kalde det beskyttet?

Skal vi ikke lave det om? Lad os beslutte, at der er forbud mod bundtrawl i beskyttede havområder i hele EU. 

Stop det gale forbrug

Fast fashion og kinesiske handelssider som Shine og Temu lokker med alt for gode tilbud. Det er net-sider, som i dag ikke er underlagt de samme krav til sikkerhed og miljø, som der er i EU.

Det er let tilgængeligt, og det er billigt. Men det kommer med store konsekvenser for vores miljø og vores sundhed. 

Det kan være svært for den enkelte forbruger at gennemskue.

Derfor skal vi sætte krav til hjemmesiderne, så forbrugerne ikke vildledes ind på hjemmesiderne med troen om, at de er europæiske.

Samtidig skal vi skærpe vores miljøkrav, så de også gælder online-handel.

Desuden ser vi en stor stigning i vores affaldsmængder. Alene de sidste 15 år er mængden af emballageaffald i EU steget med cirka 20 procent. Hvis ikke vi gør noget, forventes mængden at stige med yderligere 19 procent frem mod 2030.

{{toplink}}

Det kræver, at vi først og fremmest forsøger at sætte en stopper for emballagen. Det har vi forsøgt i Europa-Parlamentet med forordningen for emballage og emballageaffald. Vi kom et stykke af vejen og har fået sat krav om, at EU-landene skal reducere emballagemængden med fem procent inden 2030 og 15 procent inden 2040.

Men det var en hård kamp.

Hvis det stod til mig, skulle en McDonalds-menu, der spises på restauranten, være med genbrugelige materialer og ikke smides ud efter 15 minutter. Men de store virksomheder spændte ben, og det lykkedes os kun at komme af med engangsplastikken. 

Det skal vi gøre bedre. Hvis vi er de første til at udvikle teknologierne til at genanvende bedst, vil de blive efterspurgt af andre lande de kommende år, og derfor er der også gode eksportmuligheder i genanvendelse.

Regnemodeller overser miljø 

Der findes ingen lande, der reelt har afkoblet udviklinger fra økonomisk vækst med en mindre belastning på vores miljø. Heller ikke Danmark. 

Problemet er, at økonomernes mainstream modeller viste sig gavnlige til at håndtere en række snævre økonomiske parametre, men i bedste fald irrelevante og i værste fald skadelige, når det kommer til at håndtere de udfordringer, som vores miljø står over.

BNP ignorerer både miljø- og klimaødelæggelser, og hvordan velstanden er fordelt. Det er her kæden grundlæggende hopper af.

For det kan simpelthen ikke være succeskriteriet for vores økonomi, at den pinedød skal blive stadigt større, og så giver vi pokker i, om det giver os mening eller lykke, eller om det foregår via miljøødelæggelser. 

Heller ikke i EU er de økonomiske regnemodeller gearet til for alvor at tage de miljømæssige konsekvenser med.

Det betyder, at der ikke er økonomi i nogle af de store investeringer, der er nødvendige for, at vi kan komme miljøkrisen til livs.

Derfor skal vi ind og pille ved selve fundamentet i vores økonomi. En sund og stærk natur er værdifuld i sig selv, men også for vores miljø og sundhed. Det er bydende nødvendigt, at vi passer på det. 

{{toplink}}

debat@altinget.dk