Forskere: Midler til skovrejsning skal sikre mere varig og urørt skov
Grøn Fond-midlerne til ny skov skal fokusere på biodiversitet og bruges på at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber. Her skal en meget stor del være varig, urørt skov, skriver ni forskere fra Biodiversitetsrådet.
Af Signe Normand m.fl.
"Vi skal rejse mere skov for at få mere og bedre natur og styrke biodiversiteten," sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) om en ny aftale under Grøn Fond, der afsætter 625 millioner kroner til rejsning af ny skov over de næste fire år.
I Biodiversitetsrådet er vi meget enige. Men vi anbefaler samtidig, at en styrkelse af biodiversiteten ikke bare spiller en birolle, men bliver et hovedformål med skovrejsningen.
Ellers kan al den nye skov ende med ikke at gøre en reel forskel for biodiversiteten og dermed lede til en mindre omkostningseffektiv løsning på de mange store udfordringer, vi i Danmark står med i forhold til natur, biodiversitet, vandmiljø og klima.
Skovrejsning med biodiversitetsformål kan til gengæld bidrage ganske meget til at vende tabet og skabe fremgang i biodiversitet for den del af vores natur, der er tilknyttet skove.
Det er der hårdt brug for, da næsten 20 procent af de arter, der nationalt er truet af udryddelse, lever i skovlandskaber, og skovnaturen har det generelt skidt.
Dansk natur er truet
I den seneste indberetning til EU vurderes det, at samtlige af de skovnaturtyper, der findes i Danmark, er i en virkelig dårlig tilstand og har fået vurderingen 'stærkt ugunstig bevaringsstatus'.
Årsagen til den dårlige tilstand skyldes overordnet, at langt hovedparten af skovene er produktionsskove, som kun i begrænset omfang tillader, at naturen kan udvikle sig på egne præmisser med plads til naturlige dynamikker og levesteder for sjældne og truede arter.
{{toplink}}
Hvad skal der så mere konkret til, hvis den nye skov skal være et væsentligt bidrag til biodiversiteten?
Først og fremmest skal midlerne til ny skov bruges på at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber. Her skal en meget stor del være varig, urørt skov – det er helt afgørende for at opnå alle gevinsterne.
Giv plads til naturen
Derudover skal den nye skov rejses i tilknytning til eksisterende skove og nær beskyttet natur.
I de urørte dele bør der være fokus på etablering af naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – så områderne med tiden kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber.
De nye skovområder kan etableres ved aktiv skovrejsning, hvor træer plantes ud, men de kan også opstå af sig selv gennem naturlig selvsåning og tilgroning, eventuelt suppleret med udvalgte biodiversitetsfremmende tiltag.
Biodiversitetsrådet anbefaler, at en væsentlig del af den planlagte skovrejsning sker ved naturlig tilgroning. Det er en omkostningseffektiv løsning, der over tid kan skabe en dynamisk og vild skovnatur.
Det er vigtigt at understrege, at rejsning af ny skov kan supplere, men ikke erstatte indsatsen i de eksisterende skove. Her er et af de væsentligste virkemidler omlægning af eksisterende skove til urørt skov, hvor naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser.
Skovrejsning med biodiversitetsformål kan i høj grad forenes med andre formål som at passe godt på grundvandet, skabe gode naturoplevelser for danskerne og hjælpe os til at nå vores klimamål.
Danmark skal nå EU-mål
Hvis de nye skovlandskaber bliver rejst med biodiversitet som hovedformål, kan de samtidig bidrage væsentligt til, at vi i Danmark bevæger os i retning af EU's målsætning om, at 30 procent af landarealet skal være beskyttet natur.
Alt det gælder ikke for skovrejsning med tømmerproduktion som det primære formål.
Her får man kun skove med begrænsede naturlige økologiske processer uden tilstrækkelig variation, dynamik og tid til at opbygge de levesteder, som de truede arter, der lever i vores skove, er afhængige af.
Det er nu op til politisk forhandling blandt aftalepartierne, hvordan de afsatte midler til skovrejsning konkret skal udmøntes.
Anbefalingen fra Biodiversitetsrådet er klar: Hvis Danmark skal nå målene for både klima og biodiversitet, bør de kommende års skovrejsning ske med et særligt fokus på biodiversitet.
Landbrugsrådgiver: Biodiversitet skal indgå i ESG-vurderinger, så markfirben og tyndakset gøgeurt bliver en forretning
Niels Fuglsang: Hverken EU eller Danmark har råd til at opretholde økonomisk vækst på bekostning af miljøet
