Nej tak til dansk nano-register

DEBAT: Et dansk nanoregister skaber meningsløs administration, mener Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv. Han ser hellere en løsning på EU-niveau.

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Danmarks nye nanoregister træder i kraft til marts 2014. Det betyder, at danske virksomheder skal registrere produkter, som indeholder en vis mængde nanopartikler. Det nye register vil betyde ekstraarbejde for myndighederne, og danske virksomheder vil blive stillet dårligere i den internationale konkurrence.

Selvfølgelig skal vi have skabt klarhed om, hvorvidt nanopartikler udgør en risiko for sundhed og miljø. Dansk Erhverv har dog tidligere påpeget, at Danmark bør håndtere nanoregistrering internationalt gennem EU i REACH-forordningen. Derfor er det meningsløst at lave et nationalt register, når EU sandsynligvis er på vej med et EU-register.

Man er nødt til at have nogle mere klare internationale standarder, som alle kan opsamle nanodata efter, og det får man altså ikke med det danske register. Her giver et EU-register mere mening. Det var også med henvisning til behovet for et EU-register, at de svenske myndigheder for nyligt afviste at etablere deres eget nanoregister.

Tung administration
Dansk Erhverv advarede i sin tid myndighederne om, hvor svært og administrativt tungt det bliver for danske virksomheder at fremskaffe tilfredsstillende nanodata til et lille dansk register, idet mange danske produkter fremstilles til et globalt marked af internationale producenter.

Myndighederne vil i den kommende tid få aldeles travlt med at hjælpe danske og udenlandske virksomheder med vurderinger af, om deres produkter er omfattet de danske nanoregler, eller om de kan få dispensation.

En vejledning er på vej fra myndighederne, men den vil langt fra være tilstrækkelig til, at virksomhederne selv kan vurdere, om et produkt skal i nanoregistret.

Forringer konkurrenceevnen
I stedet bliver der nu brug for individuel vurdering hos myndighederne fra gang til gang. Et eksempel kan være produkter, som indeholder farvepigmenter, der kan indeholde nanopartikler. I nogle tilfælde kan f.eks. blækpatroner eller farveblyanter indeholde en mængde nanopartikler, der kræver, at de nanoregistreres i Danmark, selvom de overholder alle regler.

Dermed vil helt lovlige produkter pludselig ende på den danske nanoliste, og det giver danske virksomheder en konkurrenceforringelse, især hvis man skal bruge en masse ressourcer på enten at få oplysningerne hos producenten i Fjernøsten eller på at overbevise de danske myndigheder om, at man ikke er i stand til at fremskaffe disse oplysninger for at få dispensation.

Forrige artikel Vindmølleindustrien misinformerer om støjforhold Næste artikel EU skal understøtte - ikke overstyre EU skal understøtte - ikke overstyre