Lov om nano-register vedtaget

KEMI: Et smalt flertal vedtog tirsdag loven om et nationalt nano-register.

Regeringspartierne og Enhedslisten stemte for, mens resten af Folketingets partier stemte imod, da miljøminister Ida Aukens (SF) forslag om et nationalt register for nano-produkter tirsdag blev vedtaget.

Loven giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om oprettelse af en database over produkter, der indeholder nano-materialer. Der vil blive indberetningspligt til databasen.

Nano-registeret indføres for at have styr på nano-produkterne, som måske kan vise sig at have sundhedsmæssige eller miljømæssige bivirkninger. De blå oppositionspartier og DI er modstandere af registeret, fordi de ikke mener, at Danmark skal gå enegang på området, som er reguleret af EU-regler.

Login