Naturstyrelsen på forkert kurs med fremtidens naturforvaltning
DEBAT: Miljømålsloven er i høring, men udkastet vil hverken give den lovede forenkling eller inddragelsen af lodsejere og organisationer, mener KTC.
Af Flemming Lehbert Sørensen, Flemming Bach og Hanne Stensen Christensen
Hhv. formand for KTC’s faggruppe for Natur og Overfladevand, og medlemmer af samme faggruppe
Der er ændringer på vej i miljømålsloven, og et udkast er i høring. Nu kunne man tro, at udkastet ville medføre en væsentlig forenkling og give mere indflydelse til organisationer og lodsejere. Det er i hvert fald det, miljøministeren har lovet – men desværre lever udkastet ikke op til forventningerne. I KTC mener vi ikke, at det er de rigtige ændringer, der er foreslået.
Ændringerne vil kun i beskedent omfang give den øgede inddragelse og forenkling, der lægges op til. Årsagen er, at det alene er idéfasen og den tekniske forhøring, der afskaffes – og det batter ikke rigtig noget. Samtidig reduceres handleplanerne til en tidsplan. Alt i alt en centralisering af arbejdet i Naturstyrelsen – uden der sker væsentlige forenklinger. KTC er enig i, at idéfasen og den tekniske forhøring kan afskaffes, hvis der bliver et fornuftigt samarbejde om planerne kommuner og stat imellem. Pligten til at samarbejde mellem stat og kommuner er imidlertid kun beskrevet i meget løse vendinger uden forpligtelser. Det er ikke godt nok.
De første naturplaner og vandplaner er blevet til bag stort set lukkede døre i Miljøministeriet – og da kommunerne endelig skulle lave handleplaner, var alting lagt i så faste rammer, at der reelt ikke var meget handlerum tilbage til hverken kommuner, organisationer eller lodsejere.
I næste planperiode bør det være således, at staten i reel dialog med kommunerne udarbejder basisanalyse (naturtilstand og trusler mod at opnå gunstig bevaringsstatus) og mål for indsatsen i den pågældende planperiode.
Staten skal ikke lave indsatsprogram – som det skete i de første planer. Kommunerne skal have opgaven med at beskrive den relevante indsats – et kombineret indsatsprogram og handleplan. Det vil være en reel forenkling. Med denne forenkling undgås også det nuværende skisma, som er, at kommunernes handleplaner er så detaljeret bundet op på de statslige indsatsplaner, at det forekommer næsten overflødigt dels at lave planerne og dels at bruge et år på udarbejdelse og høring af disse.
Samtidig skal lodsejerne og andre interessenter inddrages i fastlæggelse af indsatserne. De har en stor viden om områderne – den viden har vi brug for, når indsatserne skal fastlægges. Får kommunerne arbejdet med at beskrive indsatsen, har vi reel mulighed for at inddrage interessenter i planlægningen. Inddragelse i de nuværende kommunale handleplaner er ikke en ordentlig måde at sikre denne på. Indsatsen er fastlagt af staten og kommunerne må ikke særlig præcist beskrive tiltagene. I det nuværende set-up kan den reelle inddragelse først ske, når vi går i gang med selve indsatsen – det er for sent.
KTC mener, at der skal være inddragelse:
I forbindelse med statens basisanalyser og målsætninger = en høring af grundlaget for indsatsen (12 uger).
I forbindelse med de ”kommunale indsats og –handleplaner” = en høring af relevansen, konsekvenser m.v. af den planlagte indsats (12 uger - måske mere….)
I forbindelse med udførelse af de konkrete projekter (det vil der altid være) (2-4 uger)
Kort sagt – om igen. Lad os få en reel forenkling af processen og en reel inddragelse af kommuner, organisationer og lodsejere.
Fælleseje og bæredygtighed er fremtiden for landbruget
