Naturpleje skaber debat
DEBAT: Tirsdag skrev biolog Morten DD Hansen et indlæg om problemerne med den nuværende naturpleje. Det har fået flere debattører på banen. Se deres indlæg her.
"Vi har ærlig talt ikke brug for mere sekunda-natur, ligesom vi ikke har brug for flere sekunda-natur-planer. Vi har brug for målrettet naturforvaltning - og målet er arterne! At forvalte vores natur med specifikke arter som mål er at sætte overliggeren højt. At forvalte med landskabet og driftsformen som mål er at sætte den lavt."
Indlægget har fået flere læsere til at reagere:
Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk skriver:
"Jeg er enig med Morten DD i, at megen naturpleje foregår med hovedet under armen - der foretages ingen artsscreening, og man plejer bare for plejens skyld uden at overveje, om det gavner eller skader. Prøv at gå en tur gennem et naturplejet område med får og bemærk fraværet af planter i blomst. Find så et sted under hegnet eller udenfor, hvor fårene ikke kan komme til, og planter vil stå i blomst.
Grunden til behovet for den intensive naturpleje er, at naturen er ved at blive kvalt i næringsstoffer. Som DD har bemærket, kan man ikke pleje sig ud af næringsstofbelastning. Ofte er det træer, som skal holdes tilbage, men skal dyrene kunne klare den opgave, vil de ofte nå at spise alt andet, da de først går til træerne, når det, de helst vil have, er væk.
Først når næringsstofferne er flyttet væk fra naturområderne, vil vi begynde at få natur i balance, baseret på en tilpas ekstensiv afgræsning, eller med vilde planteædere.
Ammoniakbelastningen er svær at reducere generelt, men der er ingen tvivl om, at der er en voldsom punktbelastning omkring de store industribrug. En anden og meget direkte forurening er tab af næringsstoffer fra marker, som støder op til naturområder. Minimum 25 meter op til en intensivt dyrket mark er direkte påvirket af næringsstoffer, og ligger marken højere end naturområder, er påvirkningen væsentlig større. Da hovedparten af vores naturbeskyttede områder er små og ligger omkranset at dyrkede marker, er næringsstofferne et problem, som skal tages alvorligt. Så stop næringsstofforureningen, og det vil blive langt lettere at sikre arterne."
Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, skriver:
"Helt enig med Morten DD. Naturpleje er ikke bare et elektrisk hegn, dyr ud og dyr hjem og så vende ryggen til i mellemtiden. Uanset hvilket dyr man bruger, så skal naturpleje give variation i tid og rum. Det er her, at det går galt. Dyrene skal flyttes i området. Tidspunktet for græsning skal tilpasses efter lokalitetens biologiske status og målene med plejen. Nogle mål skal faseopdeles over årene. Derfor skal der inddrages fagfolk, der tænker ud fra plante- og insekt-perspektiv - og medtænker hele livscykler. Vi mangler eksperimenter og dokumentation før, under og efter.
Vi skal så også gøre det klart, at vi ikke kan tilfredsstille alle arter samtidigt på samme areal, så der må træffes valg. Men plejes skal der med fagligt udgangspunkt. Vores dilemma: Naturen blomstrer allermest de første år efter plejeophør, men det holder ikke i længden."
Keld Rasmussen, Horsens Kommune, skriver:
"Morten har ret i, at der ikke skal plejes på den måde. Et af problemerne er støtteordningerne, hvor der mangler koordinering mellem reglerne for opnåelse af støtte og biodiversitetsmålene. Men der skal også fra plejemyndigheden være fokus på at skabe variation i græsningstryk og gerne lade græssede arealer hvile et år eller to, så planterne kan nå at blomstre og sætte frø. Men det strider jo mod reglerne for støtte."
Michael Stoltze, Natur og Samfund, skriver:
"Nemlig. Og der er desværre rigtig mange eksempler på, at der bliver gået alt for hårdt til værks, så man dræber det, man vil beskytte.
En grimt eksempel er skovengene Stenholdt Indelukke i Grib Skov. De er blevet græsset til døde af islandske heste. To af klenodierne er den eksotisk udseende jomfrubjørnespinder (som der - for at føje spot til skade - oven i købet er billeder af på statens informationstavler!) og den sjældne engperlemorsommerfugl. Nu er begge arterne tilsyneladende væk. Det er håbløst grebet an af staten og til at græde over. Jeg har rettet henvendelse til skovdistriktet og bedt dem om at ændre plejen."
Brugerbetaling kan gavne friluftslivet
